Apostelenes gerninger 19
1 Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
Aphilossay Qoronttosen diza wode Phawulossay pude bagga derera kanththidi ehaaththaesone yidi hen diza issi issi ammaniza asata demmidi
2 og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?” Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.”
“Inte ammanida wode xiillo ayana ekkideti?” gides; Isttikka “ekkibeykko haray attoshshin xiillo ayanay dizakkone nu siyibbeykko” gida.
3 Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?” Men de sagde: „Til Johannes's Daab.”
Phawulossaykka istta “histtin inte aazan xaammaqetideti?” gides; Isttikka izas “Yanssa ximmiqatan xammaqetidos” gida.
4 Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.”
Phawulossaykka isttas Yanssa ximmiqatay gidikko asay maarotethan simmidayssa beessiza ximmiqatakko, Yanssay ba baggara asay izape guyera yiza Yesussa ammanana mala yootides” gides.
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
Isttikka hessa siyidape guye Goda Yesussa sunththan xammaqetida.
6 Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
Phawulossaykka istta bolla ba kushshe woththida mala xiillo ayanay istta bolla wodhdhin istti hara dereta qaalara hasaida; sinththafe buroo hananayssaka hasaida.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
He asti wurikka taammane namm7u gidizaytakko.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
Phawulossay Ayhudata wossa keeth gellidi Xoossa kawootetha gish hasaetishene istta ammanththishe hedzdzu agina kumeeth oonaassika babbontta asaas qonccis yootides.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
Issi issi asay palamma xiini gidi ammananas koyibeyina; Goda oge qonccen ixxida; Hessa gish Phawulossay istta aggidi haraso bides; Ammanizaytakka duuma shaaki kessidi xirranossa timirtte keeththan gallas gallas isttara hasa7ettides.
10 Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
Hessa mala ooson namm7u laythth gammida gish Isyya awurajjan diza Ayhudatine girkke asay wuri Goda qaala siyana danddaides.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
Xoossi Phawulossa baggara daroo mallaliza malata ooththides.
12 saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
Marabe woykko iza asatethi bochchida caarqa ehaaththaidi hariganchata bochchiko hargey yeedes; tuna ayanatikka ba oykkida asape kezzetes.
13 Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.”
Yuyi yuyi asape dayidanththi kessiza issi issi Ayhude asati “Phawulossay sabbakiza Yesussa sunththan inte kezzana mala azazayss” giidi Goda sunththa tuna ayanati oykkida asata bolla xeeyigana paaccida.
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
Issi Ayhudatape gidida qessista hallaqa asqqewosse adde na lapuunati hessaththo ooththida.
15 Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?”
Tuna ayanaykka “ta Yesussakka errayss, Phawulossakka errayss shin inte qass oonnantte?” gides.
16 Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
Qasekka tuna ayanay iza oykkidadey guppidi asata oykkides; isttaskka wolqatidi daroo miinin keethafe mela kaallo baqatida.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
Hessika Ehaaththaesonen diz Ayhudata achchanine girkke asa wursio achchan erretin wurkka babbida; hessankka Goda Yesussa sunththi bonchetides.
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
Ammanida asape darooy shiiqidi ba iita ooso qoncceen paaxxides.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
Maro marotizaytape darooti ba marotiza maxaafa shishshidi dere sinththan tamman xuuggida; Maaxafa waagay shishshi qoodin ichchachu taammu shi bira mala gididees.
20 Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
Hayssa mala Goda qaalay kehi diccishene xoon xoon bidees.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.”
Hayss wuri handdape guye Phawulossay Maqedoniyarane Akkaya baggara adhdhidi Yerusalame baanas qofa qachchidi “ta he gakkidape guye ta Roome qassekka beeyana koshshes” gides.
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
Bena maddizaytape namm7ata Ximttossane Errisxxossa gede maqidooniya gizaso kiittidi bees Isyya awurajjan guutha wode hen deyides.
23 Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
He wode Goda ogge gish daroo shiroy medhdhetides.
24 Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
Dimexirossa geetettiza issi bira qoxxizadey Arxxemise geetettiza eeqqa misile biirape qoxxi medhdhi medhdhi wogaccistas wodhe mishshe demmisees.
25 Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
Izikka he wogaccistane hessa mala ooson aqqizayita hara asata issi bolla shishshdi “aso hayisi oosozi nus mishsh kessizayssa inte errata;
26 Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
Hayss Phawulossa geetettizadey Ehaaththaesoonen Xalla gidoontta kumeththa Isyya awurajjan diza daroo dereza ammanththi ammanththi ballethizayssa inte wurkka beeyzayssa malane siyzzayssa mala (asa kushen ooththetida eeqqati mulleka Xoossu giidetena) gi yootes.
27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.”
Hayssa nu oosoza loo7o sunththa hirayssizayssafe bollara kummetha Isyyayine kummetha allamey gooyiniza woga Arxxemisse eeqqa keethaykka go7ay bayinddayssa gidana; Qassekka kehi dhoqu gida izi bonchoykka kawuyana” gides.
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!”
Asay hessa siyidi iita hanqqo hanqqetidi “Ehaaththaesoone Arxxemissa woogga gita!” giidi woossa oykkides.
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
Herakka kummetha kaatamay shirotides; Deereykka wuri issi bolla gididi Maqqidoniya asa gididaytane Phawulossara isfe yuyiza iza laaggista Gayiyossane Arisxxirokossa oykkidi derey kasse kaizaso woththan gellida.
30 Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
Phawulossaykka kare kezzidi asa sinthth shiqqana Koyin ammanizayti digida.
31 Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
He awurajja dannatape issi issi Phawulossa laggeti Phawulossay asay kasse kaizaso xalidi gellontta mala asi kiittidi wossida.
32 Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
Shiiqida asay un77tidi issi urray issi mishsh hasaishin haray qass hara hasa7esine asay wuri wassetes; dariza baggay asay aazas hen shiiqidakkone errena.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
Ayhuda asay Iskkinddirossa geetettizade deera garssafe sugerethth gede sinthth kessida wode issi issi asati ba gish izi hasa7ana mala wassida; Izikka istta gish pallamistana koyidi asay coou gaana mala mallati beesides.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!”
Gido attin izi ayhuda asi gididayssa errida wode wurkka issi bolla “Ehaaththaesoone arxximissa woogga gita!” gishe namm77u saata mala asay wassides.
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
He kaatamas wana xaafey asa coou histtidi “inteno Ehaaththaessone asato gita arxxemisi eeqqa keethayne salope wodhdhida izi misile naagizay Ehaaththaesoone kaatama asa gididayssa erronttay oonne?
36 Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
Hessa gish hayssi ha tumay kadistana dandda7etonttayssa mala inte guuththu yushshi qoopanasine looddu gaanas beesses;
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
Hayta asata Xoos keeththa bonqqontta woykko nu Xoossu gididayssa bolla cashsha qaala denththontta inte oykkidi ha gaththanas coo ehhidista.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
Hessa gish Dimexxroossayne izara diza wogacceti oonna bollaka motiiza yoyi dikko prda keethay isttas doya dees; dannatikka deetes; koyidade motanas danddaes.
39 Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
Hayssafe hara gaanas inte koykko wogay diza shiiqoson beeyetto.
40 Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.”
Hessi attiko hachchi handda shiiroy nuna motissontta mala hirggises; Mootos gaththiza gasooy bayindda gish ha handda shiiroza gish nu oychchetikko loo7o zaaroy nus deena” gides.
41 Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
Izi hessa gidape guye shiiqoy lalletides.
