Apostelenes gerninger 18

1 Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth.

Leleꞌ naa, hambu mane monaeꞌ Roma, naran Klaudius. Ana namanasa atahori Yahudi ra, ma oi hendi se mia kota Roma sia nusa Italia. De ara sea-saranggaa sia bee-bꞌee. Hambu atahori Yahudi esa naran Akila, no saon, Priskila. Ruꞌa se rela lao hela nusa Italia, risiꞌ kota esa, naran Korintus. Akila ia, mia nusa Pontus. Ue-tatao na, mana tao saa-saa mia banda rouꞌ. Leleꞌ naa, Paulus o lao hela kota Atena boe, de lao nisiꞌ Korintus neu. Sia naa, ana nahine Akila no Priskila, huu ana o mana tao saa-saa mia banda rouꞌ boe. Ara leo ma tao-ues raꞌabꞌue.

2 Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.

3 Og efterdi han øvede det samme Haandværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.

4 Men han holdt Samtaler i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.

Mete ma losa atahori Yahudi ra fai hahae ao na, Paulus masoꞌ nisiꞌ ume hule-oꞌe neu. Ana sobꞌa kokoe atahori Yahudi ra ro atahori feaꞌ ra, fo ramahere Lamatuaꞌ Yesus.

5 Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.

Silas no Timotius rema mia nusa Makedonia ma, Paulus hahae tao ues na. Hatuꞌ-rerelon ana akaꞌ a nafadꞌe atahori Yahudi ra nae, “Atahori fo hita tahati eniꞌ a maꞌahulun, fo Lamatualain helu nae haituaꞌ a, Ana nema ena. Naeni, Yesus!”

6 Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: „Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gaa til Hedningerne.‟

Te atahori Yahudi ruma akaꞌ labꞌan ma olaꞌ raꞌatutudꞌaꞌ e. De Paulus nggafur afu mia bua na, fo tao bukti nae, eni nda tao afiꞌ neu se sa, huu ara nda nau simbo Dudꞌui Maloleꞌ fo eni nafadꞌeꞌ a. Ana olaꞌ nae, “Hei seli ma! Hei miꞌimbambakeꞌ! Te hela neu! Mete te hei lemba-misaa sala-kilu mara. Au nda tanggon hei sa ena. Aleꞌ ia au nda tao-mataꞌ neu hei atahori Yahudi ra sa ena. Au ae uu unori atahori feaꞌ nda atahori Yahudi ra sa.”

7 Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus laa ved Siden af Synagogen.

Hambu ume esa sia ume hule-oꞌeꞌ a seriꞌ. Tenu umeꞌ a naran, Titius Yustus. Ana nda atahori Yahudi sa, te ralan hii Lamatualain. Paulus lao hela atahori Yahudi ra ma, ana masoꞌ nisiꞌ ama Titius ume na.

8 Men Synagogeforstanderen Krispus troede paa Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.

Nda dooꞌ sa ma, malangga ume hule-oꞌe a namahere Lamatuaꞌ Yesus. Nara na, Krispus. Ume isi nara o ramahere, onaꞌ atahori Korintus feaꞌ mana rena Paulus ra boe. De Paulus se sarani basa se.

9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: „Frygt ikke, men tal og ti ikke,

Tetembaꞌ esa, onaꞌ meit e, Paulus rena Lamatualain olaꞌ nae, “Paulus! Afiꞌ mumutau, ma afiꞌ male-maꞌa sia ue-tataos ia, te ue-tatao ma nda feꞌe basa sa. Ho musi munori mukundoo Dudꞌui Malole Ngga neu atahori ia ra.

10 eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Haand paa dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By.‟

Musunedꞌa o! Ho nda ue-tao ao ma sa. Te Au o nggo. Onaꞌ mae atahori sangga raꞌasususaꞌ nggo, te Au pasa ei ngga o nggo. Au o taomataꞌ neu nggo hatuꞌ-rerelon. Afiꞌ liliiꞌ, sia kota ia, atahori nggara naeꞌ.”

11 Og han slog sig ned der et Aar og seks Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

Paulus rena taꞌo naa ma, ana leo dꞌoo-dꞌoo mia kota Korintus. Ana nanori Lamatuaꞌ Dala Masodꞌa Na, too esa seseriꞌ.

12 Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:

Leleꞌ naa, Galio dadꞌi hofernor sia nusa Akaya. Basa boe ma, atahori Yahudi ruma maꞌiraꞌ fo ro Paulus nisiꞌ hofernor, sia mamana nggero dedꞌeat.

13 „Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven.‟

Losa naa ma, ara kalaak Paulus rae, “Atahori ia kokoe atahori hetar fo tungga agama feuꞌ. Te mana parenda Roma ra nda rataa agama naa sa!”

14 Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: „Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, taalmodigt høre paa eder.

Paulus nae olaꞌ nasalaeꞌ ao na ma, hofernor olaꞌ nggero e. Ana naꞌangge atahori mana kalaak Paulus nae, “We! Atahori Yahudi re, pasa ndikiꞌ mara! Mete ma hei mae mendi atahori mana tao deulakaꞌ do atahori mana ratatiꞌ, naa, au musi rena hei dedꞌeat mara.

15 Men er det Stridsspørgsmaal om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.‟

Te dedꞌeat fo hei mendiꞌ ia, hei dedꞌea ume rala ma. Hei mireresi akaꞌ a hohoro-lalaneꞌ agama Yahudi, no dedꞌea-oꞌolan ma nara nara. Dedꞌeat naa, nda mana parenda ia ra urusan na sa!”

16 Og han drev dem bort fra Domstolen.

Boe ma, hofernor mbuu hendiꞌ se mia mamana nggenggero dedꞌeat naa.

17 Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.

Atahori Yunani ra o toꞌu rala atahori sa, naran Sostenes. Eni, malangga sia atahori Yahudi ra ume hule-oꞌe na. Ara toꞌu rendi e, de momoko e mia hofernor mata na. Te hofernor nda tao mataꞌ neu se sa.

18 Men Paulus blev der endnu i mange Dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Haar klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte paa sig.

Basa ma, Paulus leo nakandoo sia Korintus. Te dodꞌoo ma, ana natea atahori mamahereꞌ sia naa ra. Ana nisiꞌ kotaꞌ esa, nara na Kengkrea, naꞌabꞌue no Priskila no Akila, fo rahani ofai. Sia naa, Paulus eu namboliꞌ langga na, fo dadꞌi bukti oi, saa fo eni helu neu Lamatualain, ia naa, eni tao basa ena. Dei de ara sae ofai lao risiꞌ kota Efesus. Losa naa ma, ara onda. Paulus lao hela nonoon ka ruaꞌ ra, de nisiꞌ atahori Yahudi ra ume hule-oꞌe na, de ola-ola no atahori mana sia naa ra.

19 Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.

20 Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;

Ara ola-olaꞌ ma, atahori Yahudi ra roꞌe Paulus leo dodꞌoo no se. Te ana tola no naꞌus,

21 men han tog Afsked og sagde: „[Jeg maa endelig holde denne forestaaende Højtid i Jerusalem; men] jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.‟ Og han sejlede ud fra Efesus

ma natea se nae, “Toronoo nggare! Afiꞌ haꞌi ralaꞌ e! Mete ma Lamatualain soi dalaꞌ, dei fo au uma seꞌu seluꞌ nggi.” Olaꞌ basa ma, ana lao hela Efesus.

22 og landede i Kæsarea, drog op og hilste paa Menigheden og drog saa ned til Antiokia.

Boe ma, ana sae ofai nakandoo kota Kaisarea neu, de onda sia naa. Basa de, ana nisiꞌ Yerusalem, fo neu natea atahori mamahereꞌ mana sia naa ra. Basa ma, ana baliꞌ nisiꞌ kota Antiokia.

23 Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.

Ana leo dodꞌoo mia naa. Basa ma, ana lao ndule nusa Galatia no nusa Frigia fo tao manggatee atahori mamahereꞌ ra rala nara.

24 Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.

Leleꞌ naa, hambu atahori Yahudi sa mia kota Aleksandria sia nusa Masir. Naran, Apolos. Eni, atahori mana olaꞌ mahineꞌ. Ma nahine basa Lamatualain Susura Meumare Na isi na. Faiꞌ naa, ana feꞌe losa Efesus ena.

25 Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Aanden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Daab.

Ana rena dudꞌuit soꞌal Yesus ena, ma ana o hii dui seluꞌ neu atahori feaꞌ ra boe. Ana dui no manggarulit, ma saa fo ana olaꞌ naa, memaꞌ tebꞌe. Te ana nda feꞌe nahine basa dalaꞌ ra sa. Nahine akaꞌ a Yohanis sarani atahori, mete ma doaꞌ tao salaꞌ ena.

26 Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.

Lao esa boe, ana olaꞌ nda bambi-bambi sa mia atahori Yahudi ra ume hule-oꞌe na. Priskila no Akila o rena e boe. Ara hule-oꞌe basa ma, roꞌe rendi e nisiꞌ sira ume na. Ara rafadꞌe e, Lamatuaꞌ Yesus Dala Masodꞌa Na losa lutuꞌ-leloꞌ.

27 Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de troende til megen Nytte;

Basa naa ma, Apolos naꞌetuꞌ fo nisiꞌ nusa Akaya. Atahori mamahereꞌ sia Efesus ra ralaꞌ esa ro hihii na. Ara tao susura esa fee toronoo nara sia Akaya, fo roꞌe se simbo Apolos no malole. Apolos toꞌu nala susura ma, ana lao. Losa Akaya ana tebꞌe-tebꞌe tulu-fali atahori mamahereꞌ sia naa ra.

28 thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.

Ana o naselu-bale no atahori Yahudi sia atahori hetar mata nara, te nda rasenggiꞌ e sa. Ana olaꞌ nendiꞌ Lamatualain Susura Meumare Na fo nanori se nae, “Atahori fo Lamatualain helu nae haituaꞌ a, fo hita tahaniꞌ a, naeni, Yesus!”