< Apostelenes gerninger 18 >
1 Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth.
Aftir these thingis Poul yede out of Atenes, and cam to Corinthie.
2 Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.
And he fonde a man, a Jewe, Aquila bi name, of Ponte bi kynde, that late cam from Ytalie, and Priscille, his wijf, for that Claudius comaundide alle Jewis to departe fro Rome; and he cam to hem.
3 Og efterdi han øvede det samme Haandværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.
And for he was of the same craft, he dwellide with hem, and wrouyte; and thei weren of roopmakeris craft.
4 Men han holdt Samtaler i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.
And he disputide in the synagoge bi ech sabat, puttynge among the name of the Lord Jhesu; and he counselide Jewis and Grekis.
5 Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.
And whanne Silas and Tymothe camen fro Macedonye, Poul yaf bisynesse to the word, and witnesside to the Jewis, that Jhesu is Crist.
6 Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: „Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gaa til Hedningerne.”
But whanne thei ayenseiden and blasfemyden, he schoke awei hise clothis, and seide to hem, Youre blood be on youre heed; Y schal be clene from hennus forth, and schal go to hethene men.
7 Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus laa ved Siden af Synagogen.
And he passide fro thennus, and entride in to the hous of a iust man, Tite bi name, that worschipide God, whos hous was ioyned to the synagoge.
8 Men Synagogeforstanderen Krispus troede paa Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.
And Crispe, prince of the synagoge, bileuede to the Lord, with al his hous. And many of the Corinthies herden, and bileueden, and weren cristened.
9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: „Frygt ikke, men tal og ti ikke,
And the Lord seide bi nyyt to Poul bi a visioun, Nyle thou drede, but speke, and be not stille;
10 eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Haand paa dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By.”
for Y am with thee, and no man schal be put to thee to noye thee, for myche puple is to me in this citee.
11 Og han slog sig ned der et Aar og seks Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.
And he dwellide there a yeer and sixe monethis, techinge among hem the word of God.
12 Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:
But whanne Gallion was proconsul of Acaye, Jewis risen vp with oo wille ayens Poul, and ledden hym to the doom,
13 „Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven.”
and seiden, Ayens the lawe this counselith men to worschipe God.
14 Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: „Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, taalmodigt høre paa eder.
And whanne Poul bigan to opene his mouth, Gallion seide to the Jewis, If there were ony wickid thing, ether yuel trespas, ye Jewis, riytli Y schulde suffre you;
15 Men er det Stridsspørgsmaal om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.”
but if questiouns ben of the word, and of names of youre lawe, bisee you silf; Y wole not be domesman of these thingis.
16 Og han drev dem bort fra Domstolen.
And he droof hem fro the doom place.
17 Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.
And alle token Sostenes, prince of the synagoge, and smoten him bifor the doom place; and no thing of these was to charge to Gallion.
18 Men Paulus blev der endnu i mange Dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Haar klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte paa sig.
And whanne Poul hadde abidun many daies, he seide fare wel to britheren, and bi boot cam to Syrie. And Priscille and Aquila camen with hym, whiche hadden clippid his heed in Tencris; for he had a vow.
19 Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.
And he cam to Effesie, and there he lefte hem; and he yede in to the synagoge, and disputide with Jewis.
20 Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;
And whanne thei preieden, that he schulde dwelle more time,
21 men han tog Afsked og sagde: „[Jeg maa endelig holde denne forestaaende Højtid i Jerusalem; men] jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.” Og han sejlede ud fra Efesus
he consentide not, but he made `fare wel, and seide, Eft Y schal turne ayen to you, if God wole; and he wente forth fro Effesi.
22 og landede i Kæsarea, drog op og hilste paa Menigheden og drog saa ned til Antiokia.
And he cam doun to Cesarie, and he yede vp, and grette the chirche, and cam doun to Antiochie.
23 Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.
And whanne he hadde dwellide there sumwhat of time, he wente forth, walkinge bi rewe thorou the cuntrei of Galathie, and Frigie, and confermyde alle the disciplis.
24 Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.
But a Jewe, Apollo bi name, a man of Alisaundre of kinde, a man eloquent, cam to Effesie; and he was myyti in scripturis.
25 Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Aanden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Daab.
This man was tauyt the weie of the Lord, and was feruent in spirit, and spak, and tauyte diligentli tho thingis that weren of Jhesu, and knew oonli the baptym of Joon.
26 Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.
And this man bigan to do tristili in the synagoge. Whom whanne Priscille and Aquila herden, thei token hym, and more diligentli expowneden to hym the weie of the Lord.
27 Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de troende til megen Nytte;
And whanne he wolde go to Acaie, britheren excitiden, and wroten to the disciplis, that thei schulden resseyue hym; which whanne he cam, yaf myche to hem that bileueden.
28 thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.
For he greetli ouercam Jewis, and schewide opynli bi scripturis, that Jhesu is Crist.