Apostelenes gerninger 16

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

Paul Vngtoku Darbe okv Listra lo, ogolo kristan amin Timoti vnamgo doopvdw. Ninyigv anv ka kristan go, Jius gvgo, vbvritola ninyigv abuv Grik go.

2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

Listra okv Ikonium lokv mvngjwngnv mvnwng ngv Timotinyi alv nvgo vla japnya toku.

3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

Paul ninyigv lvkobv Timotinyi vnggv nwngto, vkvlvgabv hv ninyia ayakmvuto. Vkvlvgabv hv ritoku ho mooku gv doonv Jius mvnwng ngv Timoti gv abuv Grik vkv vla chintoku.

4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.

Bunu banggua vngpikla vngrilo, Jerusalem gv Apostol vdwa okv nyigagatv vdwgv pvbv mimpv nama tvvdu ridubv, bunu mvngjwngnv vdwlo japying jito okv ho minam am bunua ridubv mintoku.

5 Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

Vkvlvgabv Pwknvyarnvnaam lo gwlwk alvbv mvngjwng toku okv aludwkibv twngtv yaya toku.

6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

Bunu vngraptoku Prigia okv Galatia gv mooku lo ogulvgavbolo Darwknv Dowv bunua Asia mooku lo doina bunua mimu matoku.

7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.

Bunu vdwlo Maisia gv launglo vngchi pvkudw, bunu gwngkw nyato Bitinya mooku lo vngdubv, vbvritola Jisu gv Dowv bunua vngmumato.

8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

Vbvrikunamv bunu Maisia takbv vngtoku okv Troas lo vnglwk toku.

9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!‟

Ho ayu Paul nyikrwgo kaato ninyia Mesedonia ngv dakto la okv ninyia kodwkrwk la kodubv kaato, “Mesedonia lo aala okv ngonua ringla bvkv vla!”

10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

Paul so nyikrwa kaanam gola, ngonu mvngrap toku Mesedonia bv vngdu kubv, ogulvgavbolo ngonu Mvngtoku Pwknvyarnv ngonua goklin pvkunv alvnv yunying nga Mesedonia gv nyi vdwa minji dokubv.

11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

Ngonu Troas lokv svpw gvngv vnglin lakula okv sidakala bv vngdavngra la Samotras lo vngpikla, okv logo nvnga Neapolis lo vngchito.

12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

Ngonu ho mooku gvngv Pilippi lo aalwk toku, ho pamtv vv Mesedonia gv mvtumvke distrik akobv rito; so si ka Roman nyi vdwgv doolwkku bvka ritoku. Ngonu hoka alu meegoka doa pvkunv.

13 Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

Doonu alu lo ngonu Jius vdwgv kumdubv dookum kongv hoka dodubv vla mvnggv rila, pamtv gvngv svko takbv linto. Ho anvnyimv vdwa ngonu dootung tokula okv minrap toku.

14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.

Ngonu gvlo tvvnv akonv Laidia Taitira lokv, ho vv yalwng yajinv iji pioknv angv. Nyimv angv Pwknvyarnvnyi kumnv go, okv Ahtu ninyigv tuktum mvngnv nvnvnga mvkoto Paul gv ogugo minpvdw alvbv tvvria dubv.

15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!‟ Og hun nødte os.

Kochingbv ninyia okv ninyigv naam lo doonv vdwv baptisma naatoku, ninyi ngonua harlwkto, “Aala okv ngoogv naam lo doolaka nonuno nga jvjvbv Ahtu gv mvngjwng bogobv mvngpvlo.” Okv ninyi ngonua gumya yala vnggv toku.

16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.

Alu golo ngonu mvnwng ngv kumku mookulo vngtoku; ngonu mvnwng ngv nyijar paknv go vngrwk sito hvkv gvlo darwkmanv dowv doonvgo ho aajinv singdung nga mincho nyunvgo. Ninyigv atu gvbv hv achialv bv morko nga paanv go alvbv aainvgv lvga mincho jinam lokv.

17 Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.‟

Hv Paul okv ngonua vngming gvtoku, gokto “So nyi vdwsi Kairungnv Pwknvyarnv gv pakbu go! Bunu nonua dupwng jidu oguaingbv nonu singnya svngvdw!”

18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.‟ Og den for ud i den samme Stund.

Ninyia svbv rila alu meego ritoku, Anyungnga Paul achialvbv mvngdwk toku ho ninyi hinkur hirwkla okv dowa mintoku, “Ngo Jisu Kristo gv amin bv nyimv sokv alvmanv dowv liro toku vla orto jidunv!” dowv linda toku vbv ho minda rilo.

19 Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.

Vdwlo ninyigv atu gv morko nanv nvngv nyeepv kudw bunu mvngdwk toku, bunu Paul okv Silasnyi gakbwng toku okv bunu svvla ikula rigvdoogvnv nyi vnggiachaagia lo svvlwk nyatoku.

20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,

Bunu bunua Roman nyigam vdwlo boolwk chotola okv mintoku, “So nyi vdwsi Jius vdwgo okv bunu mvnwng ngv ngoogv pamtv so ridwkriku nyadu.

21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.‟

Bunu akusunv ridungdodung go tamsar la ngonugv pvbv nga rinyingrirudo, ngonu Roman pamtv lokv, okv ngonu mvnggia mare so ridungdoodung sum vmalo bunugv rinama.”

22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

Okv nyipamv lvkin gubv Paul okv Silasnyi naatungto. Vbvrikunamv nyigam vdwv Paul okv Silas gv vji nga putakpuyak tokula okv bunua mvdu ridubv orto nga jitoku.

23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

Koching nga achialv bv dwngto la, bunu vdwv buniya patwk arwng lo tumlwk toku, okv patwk rigv nvngv bunua alvbv itum pvvto vla orto nga jito.

24 Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

Oogv orto nga tvvnam gola, patwk rigvnvgv bunua chenyung lo tunglwk to okv bunugv lvpa nga lvpia lwkpium sitola tumpvto.

25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.

Yupra lvpa nga Paul okv Silas bunyiv Pwknvyarnvnyi kumla okv mimin mintoku, okv kvvbi patwk doonv mvnwng ngv bunya tvla dootoku.

26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

Dvminmabv hoka kairungnv mobi go hwkto, hogv patwk doogingnvnv vka hvkdin rvpwngto. Vbvrinamv agi mvnwng ngv kokko nyatoku, okv patwk lo doonv mvnwng ngv jaako ngv doksok toku.

27 Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

Patwk am kaarianv angv godung toku, okv vdwlo hv patwk gv age ngv kokda namnga kaapa tokula, ho ninyi patwk lo doonv vdwv toosi pvvkuji mvngtoku; vkvlvgabv hv atubongv rioksv nga svvlin laku okv atubongv peeki sitv toku.

28 Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.‟

Vbvritola Paul ho lokv gvngv ninyigv gaam bv gokbub lotoku, “No atubongv mvki suma bvka! Ngonu mvnwng ngv si dopvnv!”

29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

Patwk am rigv nvngv mvru bvngla ikula, arwngbv chaplwk toku, okv jinjin rumrum laku Paul okv Silas gv lvpa lvkwnglo aalwk toku.

30 Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?‟

Vbvrikunamv hv bunua agumbv linggv toku okv tvuto, “Tamsarbo vdw, ngo oguaingbv rila ringdubv?”

31 Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.‟

Bunu mvrwkto, “Ahtu Jisunyi mvngjwng laka, okv nonua ringya tvvrikunv—nam okv noogv ogu nyi haka.”

32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

Vbvrikunamv bunu Ahtu gv gaam nga japji toku okv ninyigv naam lo doonv kvvbi vdwaka.

33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.

Hogv ayulo patwk kaaria nvngv bunua vnggv toku okv bunugv ungv nga harkak toku; okv hv okv ninyigv ogu nyi mvnwng ngv lvkin gubv baptisma naatoku.

34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.

Vbvrikunamv hv Paul okv Silasnyi naambv chaagv toku okv bunua dvnam go meego jitola dvmu tvku. Hv okv ninyigv ogumvnwng ngv achialv bv himpu toku, vkvlvgabv bunu Pwknvyarnvnyi vjv mvngjwng nyatoku.

35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!‟

Aru gunv nga Roman rigvnv vdwv polis nyigam vdwa orto nga jilinla vngmuto, “Hogv nyi vdwa vngmu laku kv vla.”

36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!‟

Vkvlvgabv patwk kaarianv Paulnyi minto, “Nyigam vdwv nam okv Silasnyi orto go jilwkpv topu dukubv. Vbvribolo, nonu vngla riku, vngnyi kuka okv nyanyak alvbvku.”

37 Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!‟

Vbvritola Paul polis nyigam vdwa mintoku, “Ngonu mvnwng lo ogu rimur goka kaapama, bunu ngonu mvnwng nga nyi gv apam lo mvritmvkato—okv ngonu mvnwng vka Roman nyi to! Vbvrinamv bunu ngonu mvnwng nga patwk arwnglo tumlwkto. Okv vjv ngonua chinpa madubv vngmu kuso mvngduku. Vmabv! Roman nyigam vdwv atubongv soka aasu la okv ngonua naalin motoka.”

38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

Polis nyigam vdwv mirwk toku soogv gaam am Roman nyigam vdwlo minpa toku; okv vdwlo bunu Paul okv Silasnyi Roman nyi go vla tvvpa kunamv, bunu mvnwng ngv busu nyatoku.

39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

Vkvlvgabv bunu aalaku okv bunua minggu lwktoku; Vbvrikunamv bunu patwk gvngv bunua linggv toku okv bunua pamtv nga kayu tokukv vla tvvkato.

40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.

Paul okv Silas patwk gvngv linlaku okv Laidia gv naam bv aatoku. Bunu hoka mvngjwngnv vdwa kaarwk sito kula, okv bunua gaam mintvmiru pikula okv vngtoku.