< Apostelenes gerninger 16 >

1 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
Then he came to Derbe and Lystra: and, behold, a certain disciple was there, named Timothy, the son of a certain woman, who was a Jewess, and believed; but his father was a Greek:
2 Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
Who was well reported of by the brethren that were at Lystra and Iconium.
3 Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
Him would Paul have to go forth with him; and took and circumcised him because of the Jews who were in those quarters: for they all knew that his father was a Greek.
4 Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
And as they went through the cities, they delivered to them the decrees to keep, that were ordained by the apostles and elders who were at Jerusalem.
5 Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
And so were the churches established in the faith, and increased in number daily.
6 Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
Now when they had gone throughout Phrygia and the region of Galatia, and were forbidden by the Holy Spirit to preach the word in Asia,
7 Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
After they had come to Mysia, they tried to go into Bithynia: but the Spirit allowed them not.
8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
And they passing by Mysia came down to Troas.
9 Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!‟
And a vision appeared to Paul in the night; There stood a man of Macedonia, beseeching him, saying, Come over into Macedonia, and help us.
10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
And after he had seen the vision, immediately we endeavoured to go into Macedonia, assuredly gathering that the Lord had called us to preach the gospel to them.
11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
Therefore loosing from Troas, we came with a straight course to Samothracia, and the next day to Neapolis;
12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
And from there to Philippi, which is the chief city of that part of Macedonia, and a colony: and we were in that city abiding certain days.
13 Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
And on the sabbath day we went out of the city by a river side, where prayer was accustomed to be made; and we sat down, and spoke to the women who resorted there.
14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, who worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened, that she attended to the things which were spoken by Paul.
15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!‟ Og hun nødte os.
And when she was baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and abide there. And she constrained us.
16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
And it came to pass, as we went to prayer, a certain maid possessed with a spirit of divination met us, who brought her masters much gain by soothsaying:
17 Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.‟
The same followed Paul and us, and cried, saying, These men are the servants of the most high God, who show to us the way of salvation.
18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.‟ Og den for ud i den samme Stund.
And this she did many days. But Paul, being grieved, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And he came out the same hour.
19 Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
And when her masters saw that the hope of their gains was gone, they caught Paul and Silas, and drew them into the marketplace to the rulers,
20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
And brought them to the magistrates, saying, These men, being Jews, do exceedingly trouble our city,
21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.‟
And teach customs, which are not lawful for us to receive, neither to observe, being Romans.
22 Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
And the multitude rose up together against them: and the magistrates tore off their clothes, and commanded to beat them.
23 Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
And when they had laid many stripes upon them, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely:
24 Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
Who, having received such a charge, thrust them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks.
25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
And at midnight Paul and Silas prayed, and sang praises to God: and the prisoners heard them.
26 Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
And suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken: and immediately all the doors were opened, and every one’s bands were loosed.
27 Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
And the keeper of the prison awaking out of his sleep, and seeing the prison doors open, he drew out his sword, and would have killed himself, supposing that the prisoners had fled.
28 Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.‟
But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here.
29 Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
Then he called for a light, and sprang in, and came trembling, and fell down before Paul and Silas,
30 Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?‟
And brought them out, and said, Sirs, what must I do to be saved?
31 Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.‟
And they said, Believe on the Lord Jesus Christ, and thou shalt be saved, and thy house.
32 Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
And they spoke to him the word of the Lord, and to all that were in his house.
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
And he took them the same hour of the night, and washed their stripes; and was baptized, he and all his, without delay.
34 Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
And when he had brought them into his house, he set food before them, and rejoiced, believing in God with all his house.
35 Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!‟
And when it was day, the magistrates sent the officers, saying, Let those men go.
36 Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!‟
And the keeper of the prison told this saying to Paul, The magistrates have sent to let you go: now therefore depart, and go in peace.
37 Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!‟
But Paul said to them, They have beaten us openly uncondemned, being Romans, and have cast us into prison; and now do they thrust us out privately? nay verily; but let them come themselves and bring us out.
38 Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
And the officers told these words to the magistrates: and they feared, when they heard that they were Romans.
39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
And they came and besought them, and brought them out, and desired them to depart out of the city.
40 Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.
And they went out of the prison, and entered into the house of Lydia: and when they had seen the brethren, they comforted them, and departed.

< Apostelenes gerninger 16 >