Apostelenes gerninger 15
1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.”
Hagi mago'a vahe'mo'za Judia kazigati e'za Antioku ehanati'za amanage hu'za zamentinti nehu'za amage' nentaza nagara rempi huzami'naze. Mosese hu'nea kere amage' antetma tamavufa taga hiho. Anama osanutma Anumzamo'a tamahokeno tamaza osugahie.
2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
Poli'ene Banabasi kema ke hakare ana vahe'enema hugantigama hutageno, mono vahe zagamo'za Poline Banabasine amu'no zamifinti mago'a vahe'mo'zane kehakare hu'nazaza eri fatgo hunaku mago'a, aposol naga'ene mono kva vahe'ene (eldas) mago zamarimpa osu'naza keaga huza eri fatgo hunaku Jerusalemi vu'naze.
3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
Ana hige'za mono naga'mo'za, huzamantege'za, Fonesiane Sameria ufare'za agatere'za maka megi'a vahe'tamimo'za zamagu'a rukarehe hu'naza kea mono vahe'zaga zamasmige'za tusi'za hu'za muse hu'naze.
4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
Zamagrama Jerusalemi uhanatizage'za, mono vahe'mo'zane, mago'a aposol naga'ene mono kva vahe'mo'za (eldas) muse hu'za zamavrage'za, maka'zama Anumzamo'ma zamagrite'ma hu'neazana huama hu'za zamasmi'naze.
5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.”
Hu'neanagi mago'a Farisi mono vahepinti, zamagua rukarehe hu'za Kraisinte zamentinti hu'namo'za, oti'za anage hu'naze, megi'a vahe'mo'za zamufama taga hute'za Mosesi kasegema amage antesazana knare hugahie.
6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
Aposol naga'ene mono kva (eldas) vahe'mo'za atru hu'za ana naneke erifatgo hu'naze.
7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
Eri atru hu'za zazate kea refako hu'za antahizageno, Pita otino ana nanekemofo nona'a amanage huno zamasmi'ne, Nenfutma, tamagra antahi'naze mago'a kna evigeno, Anumzamo'a nagri huhamprinanteno, megi'a vahepi mono kea huo huno hunantege'na, hugeno knare musen ke antahi'za zamentinti hu'naze.
8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
Higeno Anumzamo vahe'mofo agu'a keno antahino hu'nemo'a, zamagritera eriama huno Ruotge Avamura zami'ne, na'ankure tagri'ma hu'neazana huno zami'ne.
9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
Hankino tagrira Anumzamo'a ruzana huranteno, zamagrira ruzana huozmante'ne, zamentinti nehazageno zamagu'a zamazeri agru hu'ne.
10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
Hagi menina nahigetma Anumzamofona rimpa he'zana nehutma, bulimakaomofo zamanankempi anaki nezmantaza kna knanentake agare namare zafa (Yoke) Jisasi amage nentaza disaipol nagapina nentaze. Tagri nerageho'ene, tagranena eriga osu'nonankna knazana zaminaku nehazo?
11 Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.”
Hu'neanagi tagrama tamentintima nehunana, Ramofo Jisasi asunku'zamo kefo zantifinti tahoke heno zamagri hu'nea kante anteno taza hu'ne.
12 Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
Atru hu'naza maka vahetamimo'za, ke osu mani'nage'za, Polike Banabasikea kaguva'zane avame'zanema zanagripinti Anumzamo'ma megi'a vahe'ma huzmante'nea zana zamasmi'na'e.
13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
Ana nanekema huvagamaretageno, Jemisi'a anage huno kenona hu'ne, Nafuhetma ke'ni'a antahiho,
14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
Saimoni'a anage huno huama hu'ne, Anumzamo'a megi'a vahera zamare'na Nagra'ni'a vahere hu'na huhampri zamantegahue hu'ne.
15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
Kasnampa vahe'mo'za krente'naza kemo'a, ama kenena mago kna hu'ne,
16 „Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
Anama hutesu'na, ete Nagra e'na Deviti noma karite'neana etena eme kigahue. Nagra'ni'a havizama hu'nea nona eriso'e hugahue.
17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.”
Ana nehanena miko vahe'mo'za, Ramo'nagu nehakesagena, zamagima hesuana, mika megi'a vahera Nagri vahere hu'na zamagrikura hugahue, huno mika'zama tro'ma hu'nea Ramo'a hu'ne, (Emo 9:11-12)
Hagi Korapa'ma evu'nea knafina amazana antahino keno Anumzamo'a hu'neane. (aiōn g165)
19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
E'ina hu'negu, huvagare nanekea nagra (Jemisi'na) amanage nehue, tagra mago'anena knazana ozamisune, na'ankure megi'a vahe'mo'za amu'no zamifinti rukarehe hu'za Anumzamofonte e'naze.
20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
Hu'neanagi avonkreta amanage huta zamazeri haviza huzampintira maniganeta maniho huta zamasmi sanune. Havi anumzamofo ami'nesia zane, monko avu'ava'zane, anankema taga osu zagagafane, korama me'ne'nia ame'a oneho huta zamasmisune.
21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.”
Na'ankure tagra antahi'none, ofenka'a knareti eno menima e'neana, Mosese kasege'a huama hakare kumatera nehu'za, maka mani fruhu knarera (Sabat) osi mono (sinagog) nompi umareri'za hampri'za nezamasmize.
22 Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
Anante aposol naga'ene, mono kva vahe'mo'zane, maka mono kevumo'za amuno zamifinti huhampri zamante'nazana Judasinku Basabasi nehaza ne'ene Sailasi'a ana naga'amofo kva ne' zamine huhampri zananteke, Poline Banabasikizni Antioku vihogu huzmante'naze.
23 Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
Ama'na avonkrentage'za eri'za vu'naze, aposol nagategati'ene mono kva vahe'motane, tamagri tamafuheta megi'a tafuhetane nerasarogta Antiokune Siriane, Silisiama mani'namotarega musenke huramantone.
24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
Kema antahunkeno'a, mago'a vahe'mo'za tagripinti vu'za, huozmante'nona ke ome tamasmiza kemo'a, kna neramino antahintahitamia tamazeri savari hu'naze.
25 saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
Tagra mago tarimpa huta tavesima nezanantona tagri roneti Banabasine Poline magoka ama vahera huhampri zamanteta huzamantonke'za vaze.
26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
Zanagra zanavufa tagri Ramofo Jisasi Kraisi agi'are atre'za neha'a netre'ne.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
E'ina hu'negu Judasine Sailasikizni huzmantonankino, zanagra zani'a ama kemofona ome hamprike tamasmigahaze.
28 Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
Na'ankure knare'ma hu'neana, Ruotge Avamu'ene tagranena, ruga'a knazana ontaminaku nehunanki, ama kemofo avaririgahaze.
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!”
Ana hu'neanki havi anumzamofo ami'nesia zane korama'a me'nenia ame'ane, anankema tagaosu zagagafa onetma monko'zana osugahaze. Tamagrama amazama osutma maniganeta manisazana knare hugahaze. Tamarimpa frune maniho.
30 Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
Ana hute'za zamagra atre'za Antioku urami'za, maka naga ome zamazeri atru hute'za anama kre'naza avona zami'naze.
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
Rankema hu'za ana avoma hampritageno, vahe'tamimo'za zamazeri hanaveti kema hazazankura, tusi'a musenkase hu'naze.
32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
Hagi Judasike Sailasikea znagranena kasanampa netrenkike, so'e hu'za mani'saza kene zamazeri hanaveti ke nezmasmike, zamentinti nagara zaza naneke hu'ne zamasmi'na'e.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
Mago'agna manitakeno, ana kumate zamentinti nehaza naga'mo'za, tanarimpa farune vi'o hu'za huznantageke, e'na'a vahetega eteke vu'na'e.
34 [Men Silas besluttede at blive der.]
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
Hu'neanagi Poli'ene Banabasikea, rama'a rempi huzami vahe'ene Antioku kumate mani'ne'za rempi hunezami'za Ramofonkea huama hu'za zamasmi'naze.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.”
Henka'a mago'a kna evutegeno, Poli'a Banabasina amanage huno asami'ne, Ete vuta maka kumapi zamentinti nagara, Anumzamofo kema zamasmi'no'ana, nankna nehazafi ome zamagesu'e.
37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
Banabasi'a, Joninku mago agi'a Maki'e nehaza ne' avare'neta vanu'e hu'ne.
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
Hianagi ko'ma avareke Pamfili'a kumate nevakeno, zanatreno eri'za e'o'ri vu'negu Poli'a hamponatino i'o, avareta ovugahu'e hu'ne.
39 Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
Hu'nege'ne anazanteku fra vaziteke, otare atre hu'na'e. Banabasi'a Makina avareno votifi marerino Saiprusi ti amunompi kumate vu'na'e.
40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
Hu'neanagi Poli'a Sailasi avarena vugahue nehige'za, Anumzamofo asunku'zane knare vi'o hu'za mono afuhe'zane asarahehe'zanena musen ke huznantageke atreke vu'na'e.
41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
Siriane Silisi'a kumapi Poli'a ufreno nevuno, mono vahera zamazeri hanavetime vu'ne.
