Apostelenes gerninger 15
1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.”
And summe camen doun fro Judee, and tauyten britheren, That but ye ben circumcidid after the lawe of Moises, ye moun not be maad saaf.
2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
Therfor whanne ther was maad not a litil discencioun to Poul and Barnabas ayens hem, thei ordeyneden, that Poul and Barnabas, and summe othere of hem, schulden go vp to the apostlis and preestis in Jerusalem, on this questioun.
3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
And so thei weren led forth of the chirche, and passiden bi Fenyce and Samarie; and thei telden the conuersacioun of hethene men, and thei maden greet ioie to alle the britheren.
4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
And whanne thei camen to Jerusalem, thei weren resseyued of the chirche and of the apostlis, and of the eldre men, and telden, hou greet thingis God dide with hem.
5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.”
But summe of the erise of Fariseis, that bileueden, risen vp, and seiden, That it bihoueth hem to be circumsidid, and to comaunde to kepe also the lawe of Moises.
6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
And the apostlis and eldre men camen togidre, to se of `this word.
7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
And whanne there was maad a greet sekyng herof, Petre roos, and seide to hem, Britheren, ye witen, that of elde daies in you God chees bi my mouth hethene, to here the word of the gospel, and to bileue;
8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
and God, that knewe hertis, bar witnessing, and yaf to hem the Hooli Goost, as also to vs;
9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
and no thing diuerside bitwixe vs and hem, `and clenside the hertis of hem bi feith.
10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
Now thanne what tempten ye God, to putte a yok on the necke of the disciplis, which nether we, nether oure fadris miyten bere?
11 Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.”
But bi the grace of oure Lord Jhesu Crist we bileuen to be saued, as also thei.
12 Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
And al the multitude helde pees, and herden Barnaban and Poul, tellinge hou grete signes and wondris God dide bi hem in hethene men.
13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
And aftir that thei helden pees, James answeride, and seide, Britheren, here ye me.
14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
Symount telde, hou God visitide, first to take of hethene men a puple to his name.
15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
And the wordis of prophetis acorden to him,
16 „Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
as it is writun, Aftir this Y schal turne ayen, and bilde the tabernacle of Dauid, that felle doun; and Y schal bilde ayen the cast doun thingis of it, and Y schal reise it;
17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.”
that other men seke the Lord, and alle folkis on which my name is clepid to helpe; the Lord doynge this thing, seith.
Fro the world, the werk of the Lord is knowun to the Lord. (aiōn g165)
19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
For which thing Y deme hem that of hethene men ben conuertid to God,
20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
to be not disesid, but to write to hem, that thei absteyne hem fro defoulingis of maumetis, and fro fornicacioun, and stranglid thingis, and blood.
21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.”
For Moyses of elde tymes hath in alle citees hem that prechen him in synagogis, where bi ech sabat he is red.
22 Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
Thanne it pleside to the apostlis, and to the eldre men, with al the chirche, to chees men of hem, and sende to Antioche, with Poul and Barnabas, Judas, that was named Barsabas, and Silas, the firste men among britheren;
23 Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
and wroten bi the hondis of hem, Apostlis and eldre britheren to hem that ben at Antioche, and Sirie, and Silice, britheren of hethen men, greting.
24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
For we herden that summe wenten out fro vs, and trobliden you with wordis, and turneden vpsodoun youre soulis, to whiche men we comaundiden not,
25 saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
it pleside to vs gaderid in to oon, to chese men, and sende to you, with oure most dereworthe Barnabas and Poul,
26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
men that yauen her lyues for the name of oure Lord Jhesu Crist.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
Therfor we senten Judas and Silas, and thei schulen telle the same thingis to you bi wordis.
28 Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
For it is seyn to the Hooly Goost and to vs, to putte to you no thing more of charge, than these nedeful thingis,
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!”
that ye absteyne you fro the offrid thingis of maumetis, and blood stranglid, and fornicacioun. Fro whiche ye kepinge you, schulen do wel. Fare ye wel.
30 Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
Therfor thei weren let go, and camen doun to Antioche; and whanne the multitude was gaderid, thei token the epistle;
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
which whanne thei hadden red, thei ioyden on the coumfort.
32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
And Judas and Silas and thei, for thei weren prophetis, coumfortiden britheren, and confermyden with ful many wordis.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
But aftir that thei hadden be there a lytil while, thei weren let go of britheren with pees, to hem that hadden sent hem.
34 [Men Silas besluttede at blive der.]
But it was seyn to Silas, to dwelle there; and Judas wente aloone to Jerusalem.
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
And Poul and Barnabas dwelten at Antioche, techinge and prechinge the word of the Lord, with othere manye.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.”
But after summe daies, Poul seide to Barnabas, Turne we ayen, and visite britheren bi alle citees, in whiche we han prechid the word of the Lord, hou thei han hem.
37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
And Barnabas wolde take with hym Joon, that was named Marcus.
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
But Poul preiede him, that he that departide fro hem fro Pamfilie, and wente not with hem in to the werk, schulde not be resseyued.
39 Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
And dissencioun was maad, so that thei departiden a twynny. And Barnabas took Mark, and cam bi boot to Cipre.
40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
And Poul chees Silas, and wente forth fro the britheren, and was bitakun to the grace of God.
41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
And he wente bi Sirie and Silice, and confermyde the chirche, comaundinge to kepe the heestis of apostlis and eldre men.
