Apostelenes gerninger 15
1 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.‟
Be eno dunu ilia da Yudia soge yolesili, A:dioge moilaiga misini, Yesuma fa: no bobogesu dunuma amane olelei, “Dilia da Mousese ea Sema defele, gadofo damusu hou hame hamosea, Gode Ea gaga: su hou hamedafa ba: mu!”
2 Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
Amo olelebeba: le, Bolo amola Banaba: se da ilima sia: ga gegei. Amalalu, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu da fofada: nanu, Bolo, Banaba: se, amola A: dioge dunu mogili ili asunasi. Ilia da Yelusaleme moilai bai bagade amoga asunasi dunu amola asigilai dunu, ilima bai adole ba: musa: gini asunasi.
3 Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
Sese dunu da amo dunu asunasi. Ahoanoba, ilia Finisia amola Samelia, amo soge baligilaloba, dunu fi ilima Dienadaile dunu da sinidigili Godema buhagi amo olelebeba: le, Yesu Ea fa: no bobogesu dunu da hahawane bagade ba: i.
4 Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
Ilia Yelusaleme moilai bai bagade amoga doaga: le, Yesu Ea fa: no bobogesu dunu huluane, asunasi dunu amola asigilai dunu huluane, ilima hahawane bagade yosia: i. Ilia hou hamoiba: le, Gode da gasa bagade hamoi, amo huluane ilia Yelusaleme fi ilima olelei.
5 Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.‟
Be mogili Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu, ilia da Fa: lisi gilisisu amo ganodini esalu dunu, amo da wa: legadole amane sia: i, “Musa: hame lalegagui Dienadaile dunu ilia Yesu Ea hou lalegagusia, ilia gadofo damuma: mu amola Mousese ea Sema huluane nabawane hamoma: mu!”
6 Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
Amaiba: le, asunasi dunu amola sese asigilai dunu, amo hou fofada: musa: gilisi.
7 Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
Sedagawane fofada: nanu, Bida da wa: legadole amane sia: i, “Na fi dunu! Dilia dawa: ! Musa: ninia fi amo ganodini, Gode da na da Dienadaile dunuma Ea Sia: Ida: iwane Gala olelemusa: , ilegei dagoi.
8 Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
Gode da dunu huluanedafa ilia asigi dawa: su liligi dawa: E da Dienadaile dunuma hahawane bagade amo olelema: ne, Ea musa: Ea A: silibu Hadigidafa Gala ninima iasu amo defele, E da Dienadaile dunuma i dagoi.
9 Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
E da ilima amola ninima hou hisu hisu hame hamoi. E da defele hamoi dagoi. Ilia da Yesu Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, Ea da ilia wadela: i hou gogolema: ne olofoi.
10 Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
Amaiba: le, dilia da abuliba: le Godema ougima: ne ado ba: ma: bela: ? Ninia amola ninia aowalali dunu da amo musa: sema bagade liligi dioi bagade ba: beba: le, hamomu da hamedeiwane ba: i. Amaiba: le, abuliba: le amo dioi bagade liligi Yesu Ea fa: no bobogesu dunuma olelesala: ?
11 Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.‟
Hame mabu! Hina Yesu Gelesu da ninima hahawane dogolegele iabeba: le, ninia Ea hou dafawaneyale dawa: be amola nini Helo logoga ahoasu ga: i dagoi ba: sa. Musa: hame dawa: su dunu da amo hou defele, Yesu Ea gaga: su hou ba: sa!”
12 Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
Banaba: se amola Solo da Gode Ea gasa bagade musa: hame ba: su dawa: digima: ne olelesu hou ela da Dienadaile dunu fi amo ganodini hamoi, amo ilima olelelaloba, dunu gilisisu da ouiya: le esalu.
13 Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
Ela sia: dagobeba: le, Ya: mese amane sia: i, “Na fi dunu! Nabima!
14 Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
Gode da Dienadaile dunu fi ilima Ea asigi hou olelema: ne, Ema fa: no bobogema: ne dunu fi ilegei dagoi. Saimone da amo hou ninima olelei dagoi.
15 Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
Musa: balofede dunu ilia sia: Gode Sia: Dedei Buga ganodini dedei diala da amo hou defele olelesa, amane,
16 „Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
‘Hina Gode da amane sia: sa; Hobea, Na da bu misini, Da: ibidi ea hina bagade hou bu wa: lesimu. Amo da wadela: lesiba: le dafai, be Na da bu hahamomu.
17 for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.‟
Amasea, eno osobo bagade fifi asi gala dunu da Nama doaga: mu. Na da Na fi ganodini esaloma: ne, Dienadaile dunu ilegei dagoi. Amo dunu huluane da nama misunu.
Hina Gode da amo sia: sa. E da musa: hemonega olelei dagoi.’” (aiōn g165)
19 Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
Ya: mese da eno amane sia: i, “Na agoane dawa: ! Dienadaile dunu ilia waha Godema sinidigilala, ilima ninia se imunu da defea hame galebe.
20 men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
Be amo hou fisili, ninia ilima meloa dedene imunu da defea. Amane, ‘Ha: i manu da loboga hamoi ogogosu ‘gode’ o wadela: i a: silibu ilima imunusa: lai dagoiba: le sema hamoi, amo mae moma. Amola wadela: i uda lasu hou amola sama da ea sama adole lasu hou, amo agoai hou huluane mae hamoma. Amola maga: me mae moma amola ohe fi amo da galogoa ga: iba: le medoi amo mae moma!’
21 Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.‟
Bai Mousese ea Sema da musa: amola wali, ilia Sa: bade eso huluane sinagoge diasu ganodini idilala. Amola ilia da moilai huluane amo ganodini, ea sia: olelelala.”
22 Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
Amalalu, asunasi dunu, sese asigilai dunu amola Yesu Ea fa: no bobogesu dunu huluane, fofada: nanu, ilia gilisisu amoga dunu enoma ilegemusa: dawa: i galu. Amo dunu ilia amola Bolo amola Banaba: se, A:dioge moilaiga asunasimusa: dawa: i. Ilia da dunu aduna, amo Yudase (eno dio da Basaba: se, ) amola Sailase, ela hou hahawane ba: i. Amaiba: le, ilia da amo dunu asunasi.
23 Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
Ilia meloa dedene, ili gaguli masa: ne i, amane, “Ninia asunasi dunu amola sese asigilai dunu - dilia olalali - ninia da dili Dienadaile dunu A: dioge moilai, Silia soge amola Silisia soge amo ganodini esala, dilima asigi sia: sa.
24 Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
Ninia gilisisu dunu mogili da asili, ilia sia: beba: le dilima se bagade iasu, amo ninia nabi dagoi. Be amo hou hamomusa: , ninia da ilima hamedafa sia: i.
25 saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
Amaiba: le, ninia gilisili, fofada: nanu, dilima ilegei adole iasu dunu asunasimusa: dawa: i galu. Ela da ninia dogolegei na: iyado Banaba: se amola Bolo sigi masunu.
26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
Banaba: se amola Bolo da Hina Gode Yesu Gelesu Ea hawa: hamobeba: le, eno dunu ilia ela medole legemusa: dawa: i galu.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
Defea! Ninia Yudase amola Sailase, dilima asuna ahoa. Ela da lafidili, nini meloa dedei liligi defele dilima adole imunu.
28 Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
Gode Ea A: silibu Hadigidafa Gala amola nini, da asigi dawa: su afadafa hamoi dagoi amane. Dilia dioi bagade liligi amoma mae dawa: ma. Be hagudu dedei liligi fawane nabawane hamoma.
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!‟
‘Ha: i manu da loboga hamoi ogogosu ‘gode’ ma wadela: i a: silibu ilima imunusa: lai dagoiba: le sema hamoi, amo mae moma. Maga: me mae moma. Ohe fi amo da galogoa ga: iba: le medoi amo mae moma. Amola wadela: i uda lasu hou huluane mae hamoma. Amo liligi huluane fisili, dilia hou ida: iwane hamosu dunu agoane ba: mu. Dilima asigisa!’
30 Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
Ilia da sia: adole iasu dunu asunasi. Ilia da A: dioge moilaiga doaga: le, ilia sia: beba: le, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu huluane da gilisi dagoi. Amalalu, ilia da ilima meloa dedei i.
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
Ilia da amo sia: idibiba: le, amola asigi sia: amo ganodini dedei ba: beba: le, hahawane bagade ba: i.
32 Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
Yudase amola Sailase, (ela amola da balofede hou dawa: i) ela da ilima mae beda: iwane, ilia dogo denesima: ne amola gasa ima: ne, sia: sedagawane olelei.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
Ela da amo moilaiga esalu, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu da ela olofoiwane ela asunasi dunuma buhagima: ne asunasi.
34 [Men Silas besluttede at blive der.]
Be Sailase da amogawi bu esalumusa: dawa: i.
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
Bolo amola Banaba: se ela amola da A: dioge moilaiga esalu. Ela amola eno dunu bagohame da gilisili Hina Gode Ea sia: Ida: iwane olelelalu.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.‟
Fa: no, Bolo da Banaba: sema amane sia: i, “Defea! Ninia buhagili, ninia musa: moilaiga nini Hina Gode Sia: olelei, ninia fi dunu ilia waha esalebe hou ba: musa: masunu da defea!”
37 Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
Banaba: se da Yone Maga sigi masunu dawa: i galu.
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
Be Bolo da amo dunu sigi masunu higa: i galu. Bai Yone Maga da musa: ea hawa: hamosu mae dagole, Ba: mafilia soge udigili yolesili, sinidigili buhagi.
39 Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
Bolo amola Banaba: se, da sia: ga gegei. Sia: ga bagade gegeiba: le, ela da afafai. Banaba: se da Yone Maga oule asili, foga ahoasu dusagai amo ganodini fila heda: le, Saibalase ogaga doaga: musa: asi.
40 Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
Be Bolo da fidisu dunu eno amo ea dio Sailase amo ilegele, yolesili asi. Ahoabeba: le, Gode da ela hahawane dogolegele fidima: ne, Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu da Godema sia: ne gadoi.
41 Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
Ela da Silia amola Silisia, amo soge ganodini Gode Ea fa: no bobogesu fi huluane ilima gasa ima: ne lalu.
