Apostelenes gerninger 14
1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.
Etiya Iconium te eneka hoise, Paul aru Barnabas pora Yehudi khan laga mondoli te jaise aru kineka tai duijon kotha koise, etu huni kene bisi Yehudi aru Porjati manu khan biswas korise.
2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.
Kintu kotha namana Yehudi khan pora manu khan laga bhabona biya kotha pora bhorta kori kene nijor bhai khan laga dushman kori dise.
3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.
Kintu taikhan ta te olop din thakise, aru Isor laga kotha mon dangor pora koise, aru Isor he Paul aru Barnabas laga hath pora Tai laga asurit kaam manu khan ke dikhai dise.
4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
Kintu sheher te thaka manu khan bhag hoi jaise; kunba Yehudi phale jaise, aru kunba apostle khan phale jaise.
5 Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,
Aru jitia biswas nakora khan aru Yehudi aru taikhan laga cholawta khan mili kene duijon ke hinsa kori kene pathor mari bole bisarise,
6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
tai duijon etu jani loise aru ta te pora Lycaonia, Lystra aru Derbe aru etu usorte thaka sheher te polai jaise,
7 og der forkyndte de Evangeliet.
aru taikhan Isor laga kotha prochar kori thakise.
8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.
Aru Lystra town te ekjon lengra manu bohise, tai laga theng te khara hobole olop bhi takot thaka nai, tai ama laga pet pora he lengra jonom hoise, tai kitia bhi bera nai.
9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
Etu manu Paul kotha kowa hunise, titia Paul etu manu ke bhal hoi jabole mon kori thaka laga biswas dikhi kene taike bhal pora sai thakise.
10 „Staa ret op paa dine Fødder!‟ Og han sprang op og gik omkring.
Aru titia tai untcha awaj pora koise, “Uthi kene tumi laga theng te khara hobi.” Titia etu manu uthi kene bera bole shuru hoise.
11 Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.‟
Jitia manu khan Paul ki korise etu dikhise, taikhan laga awaj uthaise aru Lycaonia laga bhasa te koise, “Isor khan manu laga gaw loi kene amikhan majote ahise.”
12 Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
Aru taikhan Barnabas ke “Zeus,” matise, aru Paul ke “Hermes,” kelemane tai he kotha bisi koi thakise.
13 Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
Titia Zeus mondoli laga purohit jun to sheher usorte thakise, bail guru aru phul laga mala loi kene dorja usorte ahise; tai aru ta te laga manu khan boli dibole mon jaise.
14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,
Kintu jitia apostle Barnabas aru Paul etu hunise, taikhan laga kapra phatai kene manu khan laga majote jai kene jor pora kandise.
15 raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;
Aru koise, “Manu khan, tumikhan kele eneka kori ase? Amikhan bhi apuni khan nisena bhabona thaka manu he ase. Amikhan apuni khan ke Isor laga kotha prochar kori bole ahise, etu kotha huni kene Isor pora itcha nakora kaam khan chari bole, sorgo, prithibi aru samundar te jiman jinis ase sob Tai pora he bonaise.
16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,
Poila homoi te, manu khan ke nijor khushi pora berabo disele.
17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.‟
Kintu, Tai manu khan ke chari diya nai, Tai sorgo pora pani dise aru phul ulaikene khabole nimite bhal mohina dise aru sob bhal kaam kori dise.”
18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.
Etu kotha koi kene, Paul aru Barnabas taikhan ke boli dibole rukhaise.
19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.
Titia Antioch aru Iconium pora kunba Yehudi khan ta te ahise aru manu khan laga monte biya kotha hali dise. Aru titia Paul ke pathor mari kene sheher laga bahar te tani ulai dise, taikhan bhabise Paul mori jaise.
20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
Kintu chela khan tai usorte khara kori thakise, titia tai uthi kene sheher te jaise. Aru dusra dinte, Barnabas logote Derbe te jaise.
21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
Aru jitia tai duijon Isor laga kotha koi kene bisi chela bonaise, taikhan Lystra te jaise, aru Iconium aru ta te pora Antioch te jaise.
22 og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.
Aru taikhan chela khan ke biswas te hodai mon dangor hoi kene thaki bole sikhaise, aru koise, “Amikhan Isor laga rajyote jabole bisi dukh kori bole lagibo.”
23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.
Aru sob girja te taikhan ke cholai loijabo nimite dangor manu basi dise, aru upwas rakhikena prathana korise, aru taikhan ke Isor hathte dise, junke taikhan biswas korise.
24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
Aru etu pichete duijon Pisidia jaga paar kori kene Pamphylia te ahi jaise.
25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
Jitia taikhan Perga te Isor kotha koi dise, ta te pora taikhan Attalia sheher te jaise.
26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.
Ta te pora duijon naw te uthi kene Antioch te jaise, ta te taikhan Isor laga anugrah kaam kori bole pathai sele, aru duijon etu kaam pura kori dise.
27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.
Jitia taikhan Antioch te ahise aru girja manu khan ke joma korise, Isor pora ki korise, aru kineka Porjati khan nimite biswas laga dorja to khuli dise etu sob taikhan ke koi dise.
28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
Aru duijon to chela khan logote bisi din tak ta te thakise.
