Apostelenes gerninger 14

1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.

Ket napasamak met nga idiay Iconio, agkadua a simrek da Pablo ken Bernabe idiay sinagoga dagiti Judio ket nagsaoda iti wagas a ti adu a bilang dagiti tattao a Judio ken Griego ket namati.

2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

Ngem dagiti Judio a nasukir ket kiniborda ti panunot dagiti Hentil ken nagaramidda iti makagapu tapno gumura dagitoy kadagiti kakabsat a lallaki.

3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

Isu a nagtalinaedda sadiay iti nabayag a tiempo, ket nagsasaoda a situtured babaen iti pannakabalin ti Apo, kabayatan a nangted isuna iti pammaneknek maipanggep iti mensahe ti paraburna. Inaramidna daytoy babaen iti panangipaayna kadagiti pagilasinan ken nakakaskasdaaw nga aaramid babaen kadagiti ima ni Pablo ken ni Bernabe.

4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

Ngem ti kaadduan iti siudad ket nabingay: dagiti dadduma a tao ket nakikadua kadagiti Judio, ken dagiti dadduma ket kadagiti apostol.

5 Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,

Idi pinadas dagiti Hentil ken dagiti Judio nga allukoyen dagiti mangidadaulo kadakuada a ranggasan ken uborenda ni Pablo ken Bernabe,

6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

naammoanda daytoy ket naglibasda kadagiti siudad iti Licaonia, Listra ken Derbe, ken kadagiti aglawlaw a rehion,

7 og der forkyndte de Evangeliet.

ket sadiay, inkaskasabada ti ebanghelio.

8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.

Idiay Listra, adda maysa a lalaki a nakatugaw, saan a makakuti dagiti sakana, pilay manipud pay iti aanakan ni inangna, ket saan pulos a makapagna.

9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

Nangngegan daytoy a lalaki ni Pablo nga agsasao. Pinerreng isuna ni Pablo ket nakitana nga addaan daytoy iti pammati nga isuna ket mapaimbag.

10 „Staa ret op paa dine Fødder!‟ Og han sprang op og gik omkring.

Isu a kinunana kenkuana iti napigsa a timek, “Tumakderka kadagita sakam.” Ket limmagto ti lalaki ken nagpagnapagna.

11 Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.‟

Idi nakita dagiti adu a tattao ti inaramid ni Pablo, nagpukkawda, a kunada iti pagsasao ti Licaonia, “Bimmaba dagiti didiosen kadatayo iti langa ti tao.”

12 Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

Inawaganda ni Bernabe iti “Zeus” ken ni Pablo, iti “Hermes” gapu ta isuna ti kanayon nga agsasao.

13 Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

Ti padi ni Zeus, a ti templona ket adda laeng iti ruar ti siudad, ket nangyeg idiay ruangan iti baka ken sabsabong a naaramid a sinankuwintas; ket kayatna ken dagiti adu a tattao a mangipaay iti sagut.

14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

Ngem idi nangngeg daytoy dagiti apostol, a ni Bernabe ken Pablo, pinisangda dagiti kawesda ket dagus a rimuarda a napan kadagiti adu a tattao, agpukpukkawda

15 raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

a kunada, “Lallaki, apay nga ar-aramidenyo dagitoy a banbanag? Tattao kami metlaeng nga addaan iti rikna a kas kadakayo. Iyegmi kadakayo ti naimbag a damag, a nasken a tallikodanyo dagitoy nga awan serserbina a banbanag ket ibaw-ingyo ti panagdayawyo iti sibibiag a Dios, a nangaramid iti tangatang, iti daga, ken iti baybay ken amin nga adda kadakuada.

16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

Kadagiti napalpalabas a tawtawen, pinalubusanna dagiti amin a pagilian a magna kadagiti bukodda a wagas.

17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.‟

Ngem no pay kasta, saanna a binaybay-an ti bagina nga awan mangpaneknek, ta nangaramid isuna iti nasayaat ken intedna kadakayo dagiti tudo manipud langit ken nabunga a panpanawen, a nangpunno kadagiti pusoyo iti taraon ken kinaragsak.”

18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

Uray pay kadagitoy a sasao, nganngani saan a nalappedan da Pablo ken Bernabe dagiti adu a bilang ti tattao manipud iti panagdatonda kadakuada.

19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

Ngem dadduma a Judio a naggapu idiay Antiokia ken Iconio ket immayda ken inallukoyda dagiti adu a tattao. Inuborda ni Pablo ket iparangguyodda isuna nga inruar iti siudad, impagarupda a natayen isuna.

20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

Ngem kabayatan nga agtaktakder dagiti adalan iti aglawlawna, bimmangon isuna ket simrek iti siudad. Iti simmaruno nga aldaw, napan isuna idiay Derbe a kadduana ni Bernabe.

21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

Kalpasan a naikasabada ti ebanghelio iti dayta a siudad ken adu ti nagbalin nga adalan, nagsublida idiay Listra, idiay Iconium ken idiay Antiokia.

22 og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.

Nagtultuloy da a nangpappapigsa kadagiti kapanunutan dagiti adalan ken ginuyugoyda isuda nga agtuloy iti pammati. Imbagada kadakuada a babaen iti adu a panagsagaba a datayo ket sumrek iti pagarian ti Dios.

23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

Idi nakadutokdan kadagiti panglakayen iti tunggal taripnong dagiti namati, ken nagkararagda a nabuyugan iti panagayunar, intalekda isuda iti Dios, nga isu a pinatida.

24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

Kalpasanna, nagnada idiay Pisidia ket dimtengda idiay Pamfilia.

25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

Idi naibagadan ti sao idiay Perga, simmalogda idiay Atalia.

26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.

Manipud sadiay naglayagda a napan idiay Antiokia, a nakaitalkanda iti parabur ti Dios para iti trabaho nga ita ket nalpasdan.

27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.

Idi simmangpetda idiay Antiokia ken inummongda ti taripnong, impadamagda amin a banbanag nga inaramid ti Dios kadakuada, ken no kasano a nanglukat isuna iti ruangan ti pammati para kadagiti Hentil.

28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

Nagtalinaedda kadagiti adalan iti nabayag a tiempo.