< Apostelenes gerninger 14 >

1 Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.
Chuin angai ngaiyin Iconium muna jong Paul le Barnabas chu Judah te kikhopna insunga alut lhonin thanei tah in thu alhangsam kit lhonin ahile Judah te le chidang namdang mitampin atahsan kit uvin ahi.
2 Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.
Ahinlah Judah te mi konkhat in Pathen thu sanglou vin chidang namdang te lungthim sunga Barnabas le Paul dounan thina thei gu akhum peh un ahi.
3 De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.
Ahin solchah teni chu hiche lai muna chun sottah aumden lhonin Pakai mi ngailutna thu chu hangsan tah in alhangsam jing lhonin chule athu lhangsap lhon chu atah ahi vetsahna dingin melchih na le bolmo kidang tampi abol lhonin ahi.
4 Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
Ahinlah hiche khopi sunga miho chu lunggel ni in akihom khen un, konkhat chun Judah te ajop un konkhat ma chun solchah teni thu ajop un ahi.
5 Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,
Chuin chidang namdang mitam tah le Judah techun alamkai tehou toh kithon songa se-a delkhum ding lung angaito tauvin ahi.
6 og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
Chuin Solchah hon chuche thu ahet lhih phat un Lycaonia gamsunga Lystra le Derbe khopi chule akimvel gamhoa dingin ana jamlut tauvin,
7 og der forkyndte de Evangeliet.
Chule hiche gamsunga chun kipana thupha chu asam phong le tauvin ahi.
8 Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.
Chuin Lystra-a aumpet un, Paul le Barnabas chun apena pat a akeng phang chatmoa lam pumjot theilou mikhat amu lhonin amapa chu atouvin,
9 Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
Chule Paul thusei chu angaiyin ahi. Chuin Paul in amapa chu ave jangkei in ahile amapa chun damna dinga tahsanna anei chu amutan ahi.
10 „Staa ret op paa dine Fødder!‟ Og han sprang op og gik omkring.
Chuin Paul in aw sangtah in akouvin, “Dingdoh in!” ati. Chuin mipa chu akichomin lam ajot tan ahi.
11 Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.‟
Chuin mipi chun Paul thilbol chu amu tauvin ahile amaho pao vin asam un, “Hiche miteni hi mihem lima um pathen ahi!” atiuvin ahi.
12 Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
Barnabas chu Greek mite pathen Zeus ahin Paul chun thuseiya pang ahijeh chun Hermes ahi ati tauvin ahi.
13 Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
Chuin Zeus houbuh chu khopi pamlama umah ahin, houbuh a natong thempu ho le mipi ho chun bongchal le pahvui khopi kelkot phunga chun ahin pouvin solchah teni ding chun kilhaina agong tauvin ahi.
14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,
Ahin solchah Paul le Barnabas in thil umchan thu ajah lhon phat in atija behseh lhonin avon lhon asat-eh lhonin mipi lah a konin ajam lhon tan, aw sang tah in asam lhonin,
15 raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;
“Golteho, ipi dinga hitobang hi nabol uham? Keini hi nangho tobanga mihem mai mai kahi lhon bouve! Hiche panna bei thilhoa kona van le leiset, twikhanglen le asunga thil umjouse sempa Pathen hingjing henga nahung lut nathei diuva kipana thupha kahin poh lhon ahi bouve.
16 han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,
Phat masa lai chun namtin ama ama lung lam cheh a ache theina dingin ana phal in ahi.
17 ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.‟
Ahin amaho koma jong chun Ama hina le aphatna kiphong louvin ana umsah pon ahi. Ajeh chu aman go le dai aphat chan napeuvin anche louhing aphatsah in, nangho dingin neh le chah ning lhingset in napeuvin nalungu kipanan adim in ahi,” ati lhon e.
18 Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.
Thu hicheng asei jou lhon chun amani houna dinga kilhaina bol dinga kigong mipi chu anah nah in akham jou lhonin ahi.
19 Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.
Chuin Antioch le Iconium a konin Judah te mi phabep ahung lhungun mipi chu athujo uvin, Paul chu khopi pam lamah akaidoh un songa asep un athitai tin adalhauvin ahi.
20 Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
Chuin seijui ho avela atoukhom pet un Paul chu athoudoh kit in khopi sunga anung lut kit in ahi. Chuin ajing in Barnabas toh Derbe lama ding in achekit lhon tan ahi.
21 Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
Chuin Derbe a kipana thupha alhangsap jou lhon a mi tampi seijuiya asem jou lhon phat in, Paul le Barnabas chu Lystra, Iconium, le Pisidia gam'a Antioch geiyin akile kit lhon in,
22 og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.
Seijui ho asuhat kit lhon in, tahsan na a dingdet jing dingin atilkhou lhon in, chule Pathen lenggam lutna dinga gentheina le hahsat na tampi athoh ding danu jong ahetsah lhon in ahi.
23 Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.
Chule Paul le Barnabas chun houbung tina upa apansah lhonin, chuin upa a apansah lhon ho chu taona le an ngol pumin atahsan ngap nau Pakai khut'ah apelut tauvin ahi.
24 Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
Chuin amani Pisidia jotpaiyin Pamphylia chan achekit lhon in ahi.
25 Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
Chuin Perga muna thu asei jou lhon in Attalia a achesuh kit lhon in ahi.
26 Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.
Achainan, kong in akitol lhon in ahung kipat doh nalhon Syria gam'a Antioch muna akile kit lhon tan ahi. Hiche lai muna tahsan chaten Pathen mingailutna natoh tongdoh dinga anganse nau atong molso lhon tan ahi.
27 Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.
Chuin Antioch ahung lhun lhon toh kilhon in houbung mipi akou khom lhon in Pathen in amani a kona thil abol jouse le chidang namdang tedinga jong tahsanna kot ahon dan thudol ahettohsah lhon in ahi.
28 Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
Chuin hiche laiya chun seijui ho toh sotpi aumkhom tauvin ahi.

< Apostelenes gerninger 14 >