Apostelenes gerninger 13
1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Irezao o mpitoky naho mpañòke mpiamy Fivori’ i Antiokiaio: i Barnabasy naho i Simeona natao Nigera, le i Losio nte-Kirenìa naho i Menahema (i niara-nibey amy Heroda mpanjakay) vaho i Saole.
2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟
Ie nitalaho amy Talè naho nililitse, le hoe i Arofo Masiñey: Aviho ho ahy t’i Barnabasy naho i Saole ho ami’ty fitoroñañe ikanjiako iareo.
3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.
Aa ie nililitse naho niloloke, le nampitongoàñe fitàñe vaho nampionjoneñe mb’eo.
4 Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
Amy nañiraha’ i Arofo Masiñey, le nizotso mb’e Seleokia mb’eo iereo vaho nijon-dakañe mb’e Kiprosy.
5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.
Ie toly e Salamisy le nitaroñe i tsaran’ Añaharey amo fitontona’ o Jiosio. Tam’ iereo ka t’i Jaona ho mpiatrake.
6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
Ie niranga i toko-nosey naho nandoake Pafo añe, le nifanjò ami’ty mpañorik’ andro, mpitoki-vìlañe Jiosy atao Bar-Iesosy,
7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.
nireketse amy Sergio Paolo ragova, ondaty mahilala; kinanji’ indatiy t’i Barnabasy naho i Saole fa nipay ty hijanjiñe o tsaran’ Añahareo.
8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
Fe natreatrè i Elima ambiasa (añara’e izay) ie nipay ty hampiamboho i ragovay tsy hiantoke.
9 Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:
Nilifotse i Arofo Masiñey t’i Saole, i natao Paoliy ka, le niharefe’e t’i Elima
10 „O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
vaho nanoa’e ty hoe: Ty pea ze fonga famañahiañe naho fìtake, ana’ i Ratiy tìa! rafelahi’ ze atao havañonañe! Tsy mete apo’o hao ty fampikelohañ’ o lalam-banta’ i Talèo?
11 Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
Ingo te ama’o henaneo ty fità’ i Talè, le ho goa, tsy hahaisake i àndroy heike. Aa le nivotrak’ ama’e ami’ty manao zao ty zono naho ieñe vaho nitoantoañe mb’eo re nipay ty hitarik’ aze am-pitàñe.
12 Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
Ie nioni’ i ragovay i nanoeñey, le niantoke, toe nahavereñ’ aze ty fañòhañe i Talè.
13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Aa le nijon-dakañe boake Pafo t’i Paoly naho o rañe’eo nimb’e Perga’ i Pamfilia mb’eo, fe nisitak’ am’iereo t’i Jaona nimpoly mb’e Ierosaleme añe.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
Ie hirike Perga le nandoak’ Antiokia’ i Pisidia, naho niheo am-pitontonañ’ ao ami’ty andro Sabotse vaho niambesatse.
15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟
Ie nitampetse ty famakiañe i Hake naho o Mpitokio, le nampanohine’ o mpifehe’ i fitontonañeio ami’ty hoe: O roahalahio, hera aman-tsara mahaosike ondatio, le milañonà.
16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
Niongake t’i Paoly nanondrotondro fitàñe le nanao ty hoe: Ry nte-Israeleo naho ze mpañeveñe aman’ Añahareo, mijanjiña!
17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
Jinobon’ Añahare’ ondati’ Israele retoañe o roaen-tikañeo, le nonjone’e ondatio t’ie nitaveañe ho renetane an-tane Egipte ao, vaho am-pionjonam-pità’e ty niaoloa’e iareo nienga i taney;
18 Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.
Miha-efa-polo taoñe ty nañantoàña’e am-patrambey añe.
19 Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,
Ie rineba’e ty fifeheañe fito e Kanana ao, le natolo’e iareo i tane’ iareoy ho lova va’e efajato taoñe tsy limampolo.
20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
Añe i nitaliliañey, le tinolo’e mpizaka ampara’ i Samoela mpitoky,
21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
ie nihalaly mpanjaka iereo, le tinolo’e i Saole ana’ i Kisy, afe’ i Benjamina, efapolo taoñe.
22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟
Ie nasinta’e, le noriza’e t’i Davide ho mpanjaka’ iareo. Le hoe ty nitaroñe’e: Nitreako t’i Davide ana’ Iesesày, ondaty mañorike ty troko; hene hanoe’e o satrikoo.
23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
Boak’amo tarira’ indatio, ty amy tsara’ey, ty nanesean’ Añahare am’ Israele ty Mpandrombake, Iesoà.
24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.
Taolo’ ty fiavi’e le nitseize’ i Jaona ty filiporam-pisolohoañe ho amy ze hene ondati’ Israele,
25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟
aa ie fa ho niheneke ty fitoroña’ i Jaona le nainai’e nanoa’e ty hoe: Atao’ areo ho ia v’iraho? Tsy ie iraho. Hehe t’ie tonjohize’ ty tsy mañeva ahy hampidraitse o hana’eo.
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
O rolongo, ana’ o tarira’ i Abraàmeo, naho ry mpañeveñe aman’ Añahare ama’ areo, ie nampihitrifañe o entam-pandrombahañe zao.
27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
Toe nihenefa’ o mpimoneñe e Ierosalemeo naho o mpifehe’eo, ie tsy nahafohiñ’ aze ndra ty talili’ o Mpitoky vakieñe boa-tSabatao, fe nihenefa’iareo ami’ty namàra’ iareo aze.
28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.
Aa ndra te tsy nioniñe ty tali’ ty hañohofan-doza ama’e, mbe nihalalie’ iereo amy Pilato ty hamonoañe aze.
29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
Ie hene nifonire’ iareo ze pinatetse ty ama’e, le nazotso amy hataey vaho nirohoteñe an-kibory ao,
30 Men Gud oprejste ham fra de døde,
f’ie natroan’ Añahare amy havilasiy,
31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
vaho nahaoniñe aze andro maro o nindre lia ama’e hirike Galilia pake Ierosaleme añeo. Iereo ro valolombeloñe am’ondatio henaneo.
32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
Taroñe’ay ama’ areo i Talili-soa nampitamañe an-droaentikañey
33 som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟
t’ie nihenefen’ Añahare aman-tika ana’ iareo, amy nampitroara’e Iesoày. Ie i pinatetse amy Sabo faharoeiy, ty hoe: Anako irehe; Anindroany ty nisamahako azo.
34 Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟
Ty hatò’ t’ie nampitroare’e amy havilasiy tsy hibalike mb’am-pihomahañe ao ka, ro tsinara ami’ty hoe: Hatoloko azo o fitahiañe vantañe naho to’ i Davideo.
35 Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟
Hoe ka ty taroñe’ ty ila’e: Ho tana’o tsy hihomake i Masi’oy.
36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;
I Davide, ie fa nitoroñe o mpiharo-nono ama’eo amy natoron’ Añahare azey, le nirotse naho nirohoteñe aman-droae’e ao t’ie nihomake.
37 men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.
Fe tsy nimomoke i natroan’ Añahare amy havilasiy.
38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
Aa le mahafohina ry longo, te indatiy ro itaroñañe ty fisolohoañe amo tahiñeo,
39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
le ie ro añahàñe o mpiatoo amy ze hene raha tsy nilefe’ i Hà’ i Mosèy hahàñe.
40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
Mitaoa arè, kera hizò i nisaontsieñe amo Mpitokio ty hoe:
41 „Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟
Oniño ry mpanivetive, mañaraharà vaho mikoromaha, fa hitoloñe am-pitoloñañe amo andro’areoo iraho, fitoloñañe tsy hiantofa’ondaty, ndra te eo ty hampalange aze ama’areo.
42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.
Aa ie niakatse o Jiosio, le nihalalie’ ondatio te ho lañoneñe ami’ty Sabotse here’e i tsara zay.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.
Ie nigadoñe i fivoriy, maro amo Jiosio naho amo mpitalaho nivalike ho Jiosio ty nañorike i Paoly naho i Barnabasy ze nitaroñe am’iereo, nañosike iareo hifahatse amy hasoan’ Añaharey.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
Ie amy Sabata here’ey, didý tsy i rova iabiy ty nifanontoñe hijanjiñe o tsaran’ Añahareo.
45 Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.
Aa naho niisa’ o Jiosio i màroy, le niliforem-parahy vaho niliere’ iereo o raha nisaontsie’ i Paolio.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
Nanoiñe ty hoe am-pahavaniañe t’i Paoly naho i Barnabasy: Tsy mete tsy nitaroña’ay hey i tsaran’ Añaharey, fe kanao nikihoe’ areo le nizaka-vatañe t’ie tsy mañeva i haveloñe nainai’ey, inao arè! mitolik’ amo kilakila ondatio zahay (aiōnios g166)
47 Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟
amy nandilia’ i Talè anaiy, ty hoe: Nanoeko hazavàñe amo kilakila ‘ndatio irehe, hinday fandrombahañe sikal’ añ’ olo-ty tane toy añe.
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
Ie jinanji’ o kilakila ondatio izay le niehake vaho niasy ty tsara’ Iehovà; vaho hene niantoke ze tinendre ho amy haveloñe nainai’ey. (aiōnios g166)
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
Le niboele nahatsitsike i taney ty tsara’ Iehovà.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
Fe sinigì’ o Tehodao o rakemba bey mpitalahoo naho ondaty bei’ i rovaio, le trinobo’ iereo fampisoañañe amy Paoly naho i Barnabasy vaho rinoa’ iereo amy taney.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
Aa le nabò’ iereo ama’e ty lembok’ am-pandia’ iareo naho nimb’e Ikonioma añe,
52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.
vaho nilifotse ty ehake naho i Arofo Masiñey o mpiòkeo.
