< Apostelenes gerninger 13 >

1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Antiokua mono nonte'ma menima mani'naza kasnampa vahe'ene, rempi huzmi vahera ama'a mani'naze, Banabasiki, Simioni (aganumpa nere hu'za nehaza ne'ki), Lusiusi'a Sairini ne'ki, kumate ugagota kva (Gavana) ne' Heroti knampa, magoka ositeti rasena'a ne' Manainiki, Soliki hu'za mani'naze.
2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟
Anamo'za Ramofonte mono hunente'za, ne'za a'o hu'za nunamu nehazageno, Ruotge Avamu'mo'a anage hu'ne, Banabasine Soli kizni huhampri znante'keno, eri'za eriogu hua eri'zana eri'o hu'ne.
3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.
Ana hute'za ne'zama a'o hu'za mani'neza henka zamazana znagofetu ante'za nunamu hute'za huzamantake'ne vu'na'e.
4 Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
Banabasine Soli kiznia Ruotge Avamu'mo huznantege'ne Selusia uramike vente omerike Saiprusi ti amu'nompi me'nea kumate vu'na'e.
5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.
Zamagrama Saramisi kumate vute'za, agafa hu'za Anumzamofo kea Jiu vahe osi mono nompi (Sinagog) huama hu'naze. Zanaza hanigu Joninena avare'ke umani'naze. (Mago agi'a Jon Maki'e.)
6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
Zamagrama maka ti amunompi kumatami agatere'za nevu'za Pafosi uhanati'za zago nereno Jiu vahepi havige kasnampa nera, Bar Jisasi'e nehaza nera mani'negeke ke'na'e.
7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.
Ana nera, Segius Paulosi knare antahizamo agatere'nea ne' Romu kamanimo huhamprintegeno ana ti amu'nompi kuma kava hu'nea ne'ene mani'ne, ana kamani kva (gavana) ne'mo'a Banabasine Soli kizni Anumzamofo ke eme asami'ogu zanagi hu'ne.
8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
Hu'neanagi amene ne' Elimasi'a zago nereno ha' arezmanteno ana kamani kva ne'mo amentinti osanie hu'ne. (Elimasi'e huno Griki kefi hu'neana, avuatga huno zago nereno vahe zamahe fri nere hu'ne.)
9 Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:
Hu'neanagi Solina, mago agi'a Polikino, Ruotge Avamumo'a agu'afi avinetegeno avua kefatgo huno ana ne' negeno,
10 „O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
anage hu'ne, Kagripina havige avu'avamo'ene havizahu zamo'a avite'ne. Sata mofavre mani'nenka fatgo avu'avamofona ha' arenentane, kagra fatgo osu avu'avara netrenka, Anumzamofo fatgo avu'avara osugahampi?
11 Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
Menina ko, Anumzamofo azamo'a ha' reganteankino kavurgamo'a asu hanigenka, osi'a knafina kavua onkegahane! Higeno ame huno avumo'a asu higeno, azante azerino vanohu vaheku hakre'ne.
12 Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
Anante kamani (Gavana) kva ne'mo anazama agrite fore hiaza negeno, amentinti hu'ne. Na'ankure agra tusi'za huno Ramofonkema rempima humia zankura antri hu'ne.
13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Anante Poli'ene agrane vu'naza vahe'mo'za Pafosi kuma atre'za ventefi mareri'za hagerimpi vu'za Pega kumate Pamfalia kaziga ehanati'naze. Hianangi Joni'a anante ome zanatreno ete Jerusalemi kumate vu'ne.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
Pega kumara atreke, zanagra Pisidia Antioku ehanatike, mani fruhu knazupa osi mono nompi (sinagog) marerike umani'na'e.
15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟
Kasegene kasnampa vahe kema hampri vagarete'za osi mono nompi kva vahe'mo'za ke atrezmante'za anage hu'naze, Tafuheta mago'a tazeri hanaveti ke eri'nenutma amane hugahaze.
16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
Hazageno Poli'a anante otino azanu avame huno anage hu'ne, Israel vahe'motmane megi'a vahe'ma Anumzamofonku koroma nehaza'motma antahiho.
17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
Ama'i Israeli vahe'mofo Anumzamo'a, tagri tagehe'ina huhampri zamanteno, ru vahe kumapima Isipima umani'nageno zamazeri knare zantfa nehuno hihamu'areti anampintira zamare megi atre'ne.
18 Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.
40'a kafufi ka'ma mopafi zamareno ome zamantege'za mani'naze.
19 Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,
7ni'a ranra kumatamimpi mani'naza Kenani vahe zamahe hana huteno, Anumzamo'a ana mopafi vahe'amo'za manisagu mopa erizamige'za zamagra mopa erise'za mani'naze.
20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
Anazama fore'ma hu'neana 450'a zagegafu nazampi fore hu'ne. Ana'ma huteno'a henka kva vahezaga zamazeri otige'za, kva krizmante'za mani'za e'za kasnampa ne' Samueli knare ehanati'naze.
21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
Anante kini ne' tamisane hu'za antahigageno, Anumzamo'a Kisi nemofo Benzameni naga nofipinti ne' Soli zamigeno, 40'a zagegfufi kini manino kva huzmante'ne.
22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟
Anumzamo'a kini Solina azeri netreno, Deviti azeri otigeno kini manino kva huzmante'ne. Agra anage huno Devitinkura hu'ne, Nagra kogeno Jesi nemofo Deviti'a, Nagri'ma nagu'afima navenesia'zana agra nevaririno, maka'zama huo hanuazana hugahie. (Sam-Zga 89:20, 1 Sam 13:14)
23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
Ama ana ne'mofo negehompinti, Anumzamo'a Israeli vahe'mota tahoke'ma heno tazahu nera Jisasina huvempa hu'nea kante anteno tami'ne.
24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.
Jisasi'ma hakare'a Israeli vahe zamufi eama osu'negeno, Joni'a huama huno mono tina fretma tamagu'a rukrehe hiho huno maka Israeli vahe'mota tasami'ne.
25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟
Hu'neanagi Joni'ma huhamprinte'nea eri'zama'a eri vaga reteno'a, mago'ene anage hu'ne, iza'e hutma nagrikura nentahize? Nagra ana nera omani'noe. Hu'neanagi antahiho, mago'mo'a namage ne-e. Nagra knarera osu'noanki'na agia anonte'ma anaki'nea nofira katu ofegahue huno hu'ne.
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
Nafuhetma Abrahamu agigo azankomofo nagare, amama Anumzanku koro nehu'za tamagrane mani'naza megi'a vahe'motma kumipinti tazahu kea tagrite atregeno e'ne.
27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
Na'ankure Jerusalemi mani'naza vahe'mo'zane, kva vahe'zmimo'zanena Agra taza hu'nere hu'za ke'za antahi'za osu'naze. Kasnampa vahe'mo'za Agriku hu'za kre'naza kea maka mani fruhu (sabat) mono knare'ma hampri'za nentahi'za, antahiso'e osu'za ahenaku huhaviza hunte'naza kemo'a, avufa'a fore hu'ne.
28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.
Ahe fri agafagura ke'za erifore osu'za, zamagra Paerotinte vu'za, antahige'za ahe frio hu'za hu'naze.
29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
Agriku'ma hu'zama avon tafepi krente'naza maka nanekea huvagarete'za, keka zafareti erifenka atre'za eri'za vu'za hanagati'za tro hunte'naza kerifi ome ante'naze.
30 Men Gud oprejste ham fra de døde,
Hu'neanagi Anumzamo'a fri kragefe'nefinti azeri otigeno,
31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
Galiliti amage' ante'za Jerusalemi mareri'za e'naza vahetaminte rama'a zupa efore hu'ne. E'ima ke'naza naga'mo'za vahepina huama hu'za menina nezamasmize.
32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
Hanki neragehokizmima huvempa huzmante'nea Knare Musenke tagrama neramasmunana,
33 som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟
ama ana huvempa kea, Anumzamo'a tagrite eri knare huranteno Agra'a mofavre'aza huneranteno, Jisasinena azeri oti'ne, ko'ma nampa 2 zagame avontafepima krente'nea kante, Kagra mofavreni'a menina maninkena, Nagra negafa'na manue huno huama hu'ne. (Sam-Zga 2:7)
34 Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟
Hu'neanagi e'ima hunte'nere, Anumzamo'a tamage huno Jisasina azeri oti'neankino mago'anena frino onkasritfa hugahie, Anumzamo'a anage huno hu'ne, Nagra agru huno ruotge hu'nea huvempa asomu ke Devitima ami'noana, menina tamagrira tamigahue, (Ais 55:3)
35 Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟
E'ina hu'negu mago'ene zagame avon tafepina anage huno kre'ne, Kagra atresankeno ruotge hu'nemo'a onkasrigahie. (Sam-Zga 16:10)
36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;
Deviti'a, agrama manino e'nea knafina Anumzamo'ma erigahane huno hunte'nea eri'zana eri vagareteno, frige'za negehoma asentenafi ome asentageno avufamo'a kasri'ne.
37 men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.
Hu'neanagi Jisasina fri'nefinti Anumzamo azeri otigeno onkasri'ne.
38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
E'ina hu'negu nenafutma antahita keta hiho, ama ana ne'pinti kumi tamia eri atresia ke huama hu'na neramasmune.
39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
Ama ana nete'ma zamentinti hanu'za fatgo vahe manigahaze. Mosese kasegemo'a tamazeri fatgo osugahie.
40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
Ana hu'negu tamagra kava hu'nenkeno, kasnampa vahe'mo'za hu'naza nanekemo'a tmagritera fore osino.
41 „Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟
Kiza zokago kema nehaza vahe'tmina, keho! Tamano nevazinketma antri hutma fritma haviza hugahaze! Nagra knare eri'za enerugetma tamentinti'a nosaze. Vahe'mo'ma tamasmi'nigeta tamentintia osugahaze, huno kre'ne. (Hava 1:5.)
42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.
Anage huteke Poli'ene Banabasike atineramike'za, vahe'mo'za ama ana nanekea ru mani fruhu kna (sabat) zupa knare eme tasmigaha'o, hu'za zanasmi'naze.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.
Mono'ma osi mono nompi (sinagog) huvagarete'za, vu'za e'za nehazage'za, rama'a Jiu vahe'mo'zane, Anumzanku koro nehaza megi'a vahe'mo'za, Poline Banabasi kizani zanavriri'za nevzage'ne, zamazeri hanaveti ke hu'ne, Anumzamofo asunku'zampina hanavetita maniho hu'ne ana vahera zamasmi'na'e.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
Hanki anante mani fruhu kna (Sabat) zupa, ran kumapi mani'naza vahe'mo'za kuma azute'za Ramofo ke antahinaku emeritru hu'naze.
45 Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.
Mika vahe eritru nehazage'za Jiu mono vahe'mo'za nezmage'za kanive reneznantageno, Poli'ma hiankegura mago zamarimpa huoznante'za, ana vahe'mo'za ha' reznante'naze.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
Poli'ene Banabasi'kea hanavetike koro osu anage hu'na'e, Esera Jiu vahe'motma Anumzamofo nanekea tamasmi'nonanagi, tamagra tamefi ana kea hunemitma fatgoma hutma mani'netma manivava asimu erizankura tame'nosigu, megi'a vahete tagra rukarehe nehu'e. (aiōnios g166)
47 Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟
Ramo'a amanage huno hanavege hurante'ne, Nagra huhampri kantoankinka, kagra megi'a vahera tavi zami mani'nenka, kumipinti zamazahu kea erinka mopa atupare uhanatigahane huno tasami'ne. (Ais 42:6, 49:6)
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
Megi'a vahe'mo'za ana naneke nentahi'za muse nehu'za, Ramofo kegura tusi'za hu'za musenkase nehazageno, manivava zamasimu erigahaze huno huhampri zamante'nea vahe'mo'za zamentinti hu'naze. (aiōnios g166)
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
Ana hazageno Ramofo kemo'a ana mopa kaziga zamukino vuno eno hu'ne.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
Hu'neanagi Jiu vahe'mo'za, Anumzamofonku koro nehu'za zamagi me'nea a'nene, zamagi me'nea vene'nene zamarimpare ke hu'za zamazeri otizage'za, Poline Banabasi kiznia, ana mopa kazigatira zamahe anati tre'naze.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
Zanahe anatizageke zanagiareti kugusopa rupopo hutra'azamo'a, huzmerino e'izama hazazamo'a knare osiaza hazankino knazamo'a tamagripi megahie nehuke, Ikoniamu atreke vu'na'e.
52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.
Hu'neanagi Antioku kumate'ma zamentinti nehu'za Ramofo amage nentaza nagapina musezamo'ene Ruotge Avamu'mo'a avite'ne.

< Apostelenes gerninger 13 >