< Apostelenes gerninger 13 >
1 Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
Anxookiyan de7iya woosa keethan nabetinne asttamaareti de7oosona. Entti Barnnabaasa, Kareethi geetettiya Simoona, Qerenappe yida Luukiyosa, Kawuwa Heroodisara diccida Minaahenne Saa7ola.
2 Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟
Entti Godaa goynnishininne xoomishin Geeshsha Ayyaanay, “Taani xeegida oosuwas Barnnabaasanne Saa7ola taw dummayite” yaagis.
3 Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.
Hessa gisho, entti xoomidaappenne woossidaappe guye bantta kushiya entta bolla wothidi yeddidosona.
4 Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
Hessa gisho, Geeshsha Ayyaanay entta kiittis. Selewuqe bidosona; yaappe markkaben gelidi Qoophirosa haathan teqettida biitta bidosona.
5 Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.
Entti Silmmaana gakkidi Ayhude Woosa Keethatan Xoossaa qaala odidosona. Yohaannisi maaddishe enttara de7ees.
6 Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
Entti Qoophirosa haathan teqettida biittaa kanthidi Phaafu gakkiya wode issi worddanchcho nabiya Bar-Yesuusa giya Ayhude maruwa demmidosona.
7 Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.
He maroy deriya aysiya Sarggiyoos Phawuloosa giya akeekanchcho addiyara de7ees. Sarggiyoos Phawuloosi Barnnabaasanne Saa7ola baakko xeegidi Xoossaa qaala si7anaw koyis.
8 Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
Shin Girike doonan maruwa sunthay “Elimaasa” geetettees. I deriya haareyssi ammanonna mela digganaw koyidi Barnnabaasaranne Phawuloosara eqettis.
9 Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:
Shin Phawuloosa giya Saa7oli Geeshsha Ayyaanan kumidi maruwa caddi xeellidi,
10 „O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
“La, Xalahe na7aw, iitatethi ubbay kumidaysso, xillotetha ubbaas morkkiyaw, suure Godaa ogiya mirqeyssa aggikii?
11 Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
Hekko, ha77i Godaa kushey ne bolla de7ees. Neeni qooqe gidana; guutha wodes awa poo7o be7akka” yaagis. Iira caaganaynne dhumay iya ayfiyaa goozin, ba kushiya oykkidi kaalethiya asi koyishe yuuyis.
12 Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
Deriya ayseyssi hessa be7ida wode Godaaba tamaarsseysan malaalettidi ammanis.
13 Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
Phawuloosinne iyara de7eyssati Phaafuppe denddidi, Phinfiliyan de7iya Phergge markkabera bidosona. Yohaannisi enttafe shaakettidi Yerusalaame simmis.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
Shin entti Pherggefe aadhdhidi Phisidiyan de7iya Anxookiya gakkidosona. Sambbaata gallas Ayhude Woosa Keethi gelidi uttidosona.
15 Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟
Muse higgeynne nabeta maxaafay nabbabettidaappe guye Ayhude Woosa Keetha halaqati, “Nu ishato, asaa minthethiya qaali hinttew de7iyakko asaas oderkketii” yaagidi enttako kiittidosona.
16 Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
Phawuloosi denddi eqqidi ba kushe mallidi, “Isra7eele asatonne, Xoossaa goynniya Ayhude gidonna asaw, si7ite.
17 Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
Ha Isra7eele asaa Xoossay nu mayzata dooris. Gibxe biittan imathatethan entti de7ishin, entta darssidi ba gita wolqqan Gibxe biittaafe entta kessis.
18 Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.
Bazzo biittan oytamu laytha mela entta dandda7is.
19 Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,
Kanaane giya biittan Ayhude gidonna laappun kawotethata diggidi entta biittaa ba asaa laatisis.
20 og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
Hessafe guye, nabiya Saamu7eela wode gakkanaw oyddu xeetanne ishatamu laytha mela aysiya daynnata enttaw immis.
21 Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.
Hessafe guye, entti banttaw kawo immana mela woossin, Xoossay Biniyame sheeshaappe Qiise na7aa, Saa7ola oytamu laythi kawotana mela enttaw immis.
22 Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟
Xoossay Saa7ola shaaridaappe guye entta bolla Dawite kawothis. Xoossay Dawitebaa markkattishe, ‘Taani koyaa ubbaa ta wozanaa mela oothiya Isseyye na7aa Dawite demmas’ yaagis.
23 Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
“Xoossay, ‘Taani Dawite sheeshaappe Isra7eele deriya ashsheyssa ehana’ gidayssa mela Yesuusa ehis.
24 efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.
Yesuusi yaanappe sinthe Isra7eele asay ubbay bantta nagaraappe simmidi xammaqettana mela Yohaannisi qaala odis.
25 Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟
Qassi Yohaannisi ba oosuwa wurssana hanishe asaakko, ‘Tana oona gidi qoppeetii? Taani hintte naagiya Kiristtoosa gidikke, shin taani iya caammaa birshshanaw taw bessonnayssi taappe guyera yees’ yaagis.
26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
“Ishato, Abrahaame sheeshatoo, qassi hayssan Ayhude gidonnashin Xoossas yayyeyssato, ha atotethaa qaalay nuus kiitettis.
27 Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
Ays giikko, Yerusalaamen de7iya asaynne entta halaqati Yesuusa eribookkona. Sambbaata ubban nabbabettiya nabeta qaala akeekiboonna gisho iya bolla pirddidi nabeti odida qaala polidosona.
28 Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.
Yesuusa wodhisanaw issi gaasoykka enttaw dhayin Philaaxoosi iya wodhana mela woossidosona.
29 Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
Entti Yesuusabay Geeshsha Maxaafan xaafettidaba ubbaa polida wode masqaliyappe iya wodhisidi moogidosona.
30 Men Gud oprejste ham fra de døde,
Shin Xoossay hayqoppe Yesuusa denthis.
31 og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
Hessafe guye, I baara Galiilappe Yerusalaame yidayssatas daro toho benttis. Entti ha77i iyabaa asaas markkattoosona.
32 Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
“Xoossay nu aawatas immana gida Wonggelaa nuuni hinttew odoos.
33 som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟
Dawitey ba Mazmure Maxaafan nam77antho shemppuwan, ‘Neeni, ta Na7a, taani hachchi nena yelas’ geetettidi xaafettidayssa Yesuusa, Xoossay hayqoppe denthidi nu mayzatas immana gidayssa nuus entta naytas polis.
34 Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟
I wooqonna mela Xoossay hayqoppe iya denthon erisanaw, ‘Taani Dawites immana gida ammanettida geeshsha anjjuwaa hinttew immana’ yaagidi odis.
35 Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟
Hessa gisho, Mazmure Maxaafan harason qassi, ‘Ne Geeshsha Na7aa ahaa wooqisakka’ yaagees.
36 David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;
“Dawitey ba wode Xoossaa qofaa polidaappe guye hayqqidi ba aawatara moogettidi wooqis.
37 men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.
Shin Xoossay hayqoppe denthidayssi wooqibeenna.
38 Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
“Hessa gisho, ta ishato, nagara atotethay Yesuusa baggara kasetidi hinttew odettidayssa erite. Muse higgey nagaraappe xillisanaw dandda7enna.
39 og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
Shin Yesuusa ammaniyaa ubbay nagaraappe xillees.
40 Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
Hessa gisho, nabeti gidayssi hintte bolla gakkonna mela naagettite.
41 „Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟
‘Xoossay gidabaa leeqiseyssato! Be7ite! Malaalettite! Dhayite! oonikka odin, hintte ammanonna oosuwa taani hintte wodiyan oothana’ yaagidosona” yaagis.
42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.
Phawuloosinne Barnnabaasi Ayhude Woosa keethafe keyishin, kaalliya Sambbaatan hessa gujjidi odana mela asay enttana woossidosona.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.
Shiiqoy laalettidayssafe guye daro Ayhudetinne Ayhudeta ammanuwan gelidi Xoossaa yayyiya daroti Phawuloosanne Barnnabaasa kaallidosona. Ammanidayssati Xoossaa aadho keehatethan minnidi daana mela entta zoridosona.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
Kaalliya Sambbaatan kataman de7iya asaappe daroti Xoossaa qaala si7anaw shiiqidosona.
45 Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.
Shin Ayhudeti daro asaa be7ida wode Phawuloosa qanaattidi iya haasaya ixxidi iya cayidosona.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios )
Phawuloosinne Barnnabaasi yayyonna, “Xoossaa qaalay koyrottidi hinttew odettanaw koshshees. Shin hintte qaala ixxidi merinaa de7uwa ekkanaw nuus bessenna gidi hinttee, hintte huu7en pirddida gisho hiza nuuni Ayhude gidonnayssatakko simmos. (aiōnios )
47 Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟
Gaasoykka Goday, ‘Alame kumethay ne baggara attana mela, taani nena Ayhude gidonna deriyas poo7o oothas’ yaagidi nuna kiittis” yaagidosona.
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios )
Ayhude gidonnayssati hessa si7ida wode ufayttidi Xoossaa qaala bonchchidosona. Qassi merinaa de7uwas doorettida ubbay ammanidosona. (aiōnios )
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
Godaa qaalay he biitta ubbaa gakkis.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
Shin Ayhudeti, Ayhude gidonna Xoosse goynniya dure maccasatanne kataman de7iya gita asata Phawuloosa bollanne Barnnabaasa bolla denthethidosona. He asati entta gooda doomidi bantta biittaafe kessidosona.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
Shin Phawuloosaranne Barnnabaasara ixxeyssatas malla gidana mela bantta tohuwappe baana pittidi Iqooniyone katama bidosona.
52 Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.
Qassi Anxookiyan de7iya ammaneyssati Geeshsha Ayyaananinne ufayssan kumidosona.