Apostelenes gerninger 10
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
Te Kaisaria añe t’indaty atao Kornelio, mpifehe zato amy firimboñañe atao nte-Italiy.
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
Ie ondaty vañoñe naho mpañeveñe aman’ Añahare rekets’ o añ’anjomba’e iabio, naho mpanolotse falalàñe am-patarihañe amo rarakeo vaho mpitalaho aman’ Añahare.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!‟
Aa ie va’e amy ora faha-sive’ i àndroiy te nioni’e malange añ’ aroñaroñe ty anjelin’ Añahare nisodehañe ama’e nanao ty hoe: O Kornelio!
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?‟ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
Ie niisa’ i Kornelio le nianifañe vaho hoe ty natoi’e: Akore Roandriañeo? Le hoe re tama’e: Fa nionjoñe hoe banabana faniahiañe aman’ Añahare o fitalahoa’oo naho o falalà’oo.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
Aa le mañitrifa ondaty mb’e Jopa añe vaho kanjio ty atao Simona, i Petera ka ty añara’e.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.‟
Ie mañialo amy Simona mpandon-kolitse ao; añ’olo-driake ey ty anjomba’e.
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
Ie nienga i Kornelio i anjely nisaontsy ama’ey, le kinanji’e ty roe amo mpitoro’eo naho ty lahin-defo’e mpañorike Hake amo mpiatrak’ azeo,
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
le hene natalili’e vaho nampihitrife’e mb’e Jopa añe.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
Amy loak-androy, ie mbe an-dalañe nañarivo i rovay, le niañambone mb’an-tafo mb’eo t’i Petera hitalaho ami’ty ora fah’ eneñe.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
Ndra nisaliko re te hikama, fe mbe nihalankañeñe, vaho niaroñaroñe.
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
Zoe’e te nisokafeñe i likerañey naho nizotso ty raha jabajaba hoe lamba, nazetse mb’ an-tane atoy an-kotso’e efatse.
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Ama’e ao ze fonga bibi’ ty tane toy aman-tomboke efatse naho ze raha milaly, vaho voron-dikerañe.
13 Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!‟
Le niheo ama’e ty fiarañanañañe nanao ty hoe: Miongaha Petera; lentao vaho mikamà.
14 Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.‟
Fa hoe t’i Petera, Sondo’e amako Rañandria! Mbe liako tsy nitsopeke raha faly ndra maloto.
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!‟
Inao i fiarañanañañey fañindroe’e: Ko atao faly ze fa nilioven’ Añahare.
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
Nanoeñe in-telo izay vaho rinambe andindìñe ao i rahay.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Ie naereñere’ i Petera ty foto’ i aroñaroñe nioni’ey, inay indaty nirahe’ i Kornelio rey, nañontane i anjomba’ i Simonay ie fa nijohañe an-dalam-bey eo
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
nikanjy, nañontane he imoneña’ i Simona atao Petera.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
Ie mbe nitsakore i aroñaroñey t’i Petera, le hoe i Arofoy ama’e: Inay, ipaia’ t’indaty telo;
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.‟
miongaha, mizotsoa mb’ ambane ao, le ko mihakahaka fa indrezo; izaho ty nañitrike iareo.
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?‟
Nizotso mb’am’ indaty rey t’i Petera, le nanao ty hoe, Izaho ty paia’ areo, ino ty talin-dia’ areo mb’etoa?
22 Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.‟
Hoe iareo: i Kornelio, mpifehe zato, ondaty vañoñe naho mpañeveñe aman’ Añahare, soa talily amy ze hene Jiosy, nitoroa’ ty anjely masiñe ty hañitrik’ azo homb’ añ’ anjomba’e añe hijanjiña’e tsara.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
Aa le nampihovae’ i Petera vaho nanoe’e añ’anjomba. Ie amy loak’ àndroy, niavotse le nindre fañavelo am’iereo t’i Petera, naho nitrao-lia ama’e ty ila’ o roahalahy nte Jopao,
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
vaho nandoake e Kaisaria ao ami’ty loak’ andro. Nitamà iareo t’i Kornelio le fa natonto’e o longo’eo naho o rañe’eo.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
Nizilike t’i Petera le nanalaka aze t’i Kornelio naho nitongalek’ am-pandia’e eo niambane ama’e.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.‟
F’ie nampiongahe’ i Petera ami’ty hoe: Miongaha, ondaty ka iraho.
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
Ie nifanaontsy, le nizilik’ ao nitendreke ondaty maro tafavory.
28 Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
Hoe re tama’e: Fohi’ areo te talia faly amy t’indaty Jiosy ty hitraoke ndra hitilike ondaty hafa razañe. Fe natoron’ Añahare ahy te tsy hataoko tsotra ndra maloto ze ondaty.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?‟
Aa le tsy niliereko ty homb’ eto te nikanjieñe, ie amy zao añontaneako anahareo ty talim-pañitrifañ’ ahiko?
30 Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
Le hoe t’i Kornelio: Ie efats’ andro izay ami’ty ora zao, izaho nilolok’ an-trañoko ao ami’ty ora faha-sive, le naheoko nijohañe añatrefako eo t’indaty an-tsaroñe mireandreañe,
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
le hoe re: O Kornelio, jinanjiñe i filolofa’oy, vaho tiahy añatrefan’ Añahare o fatariha’oo.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
Aa le ampañitrifo e Jopa añe t’i Simona atao Petera, mitobok’ añ’ anjomba’ i Simona mpandòñ’ angozy, añ’ olo-driak’ ao.
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.‟
Le nampihitrifeko amy zao, vaho nahasoa anay ty fitotsaha’o atoy. Intoañe iaby zahay añatrefan’ Añahare hitsendreñe ze hene saontsy nandilia’ i Talè azo.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
Aa le nanoka-palie t’i Petera, nanao ty hoe: Toe oniñe henaneo te tsy mirihy ondaty t’i Andrianañahare,
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
te mone no’e ze ondaty mañeveñe ama’e naho mitoloñe an-kavantañañe, ndra fifeheañ’ aia aia ty imoneña’e.
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
I tsara niraheñe amo ana’ Israeleoy mitaroñe fifampilongoañe añam’ Iesoà Norizañey (Ie ro Talè ze he’e):
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
Fohi’areo ze raha nañatseke Iehodà, nifototse e Galilia, ie fa añe ty fandiporañe nitaroñe’ i Jaonay—
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
ty nañorizan’ Añahare Iesoà nte Nazareta amy Arofo Masiñey naho an-kaozarañe, ie nimbeo mbeo nanao soa naho nampijangañe ze fonga niforekekè’ i Ratiy, amy te nañimba aze t’i Andrianañahare.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
Valolombeloñe amy ze hene nanoe’e an-tanen-Jiosy naho e Ierosaleme ao zahay, ie vinono’ iareo ami’ty nampiradoradoañ’ aze an-katae,
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
f’ie natroan’ Añahare amy havilasiy ami’ty andro fahatelo le naboa’e ho vazoho,
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
tsy ze fonga ondaty, fa o valolombeloñe jinobon’ Añahare aoloo, zahay nitrao-pikama naho finoñe ama’e ie fa nitroatse amy havilasiy.
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
Le linili’e hitaroñe am’ondatio zahay, hitalily an-katò t’ie i norizan’ Añahare ho mpizaka o veloñeo naho o vilasioy.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.‟
Ie ty taroñe’ ze mpitoky iaby, te i tahina’e ty handrambesa’ ze hene miato ama’e fañahan-kakeo.
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
Ie mbe nisaontsy izay t’i Petera, le nivotrak’ amo nahajanjiñe i tsaraio i Arofo Masiñey.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
Fonga nilatsa o mpiato sinavatse nindre amy Peterao, amy te nadoañe amo kilakila ondatio ka ty falalà’ i Arofo Masiñey,
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
ie jinanji’ iareo te nilikoliko naho nandrenge an’ Andrianañahare, le hoe t’i Petera:
47 Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?‟
Ia ty handrara rano am’ iretoañe tsy hilipotse? ie rinambe’ iereo manahak’ antika i Arofo Masiñey!
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
Aa le linili’e t’ie ho liporeñe amy tahina’ i Talè Iesoày; le nihalalie’ iereo t’ie hañialo ao andro tsy ampeampe.
