Apostelenes gerninger 10
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
Ne nitie jatend jolweny moro e dala mar Kaisaria mane nyinge Kornelio. Ngʼatni norito oganda lweny moro mar jo-Rumi miluongo ni Oganda Italia.
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
En kaachiel gi joode duto ne gin joma odimbore kendo moluoro Nyasaye. Ne okonyo joma odhier kendo olamo Nyasaye pile.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!‟
Chiengʼ moro achiel noneno fweny kar sa ochiko odhiambo. E fwenyno noneno malaika mar Nyasaye, mane obiro ire moluonge niya, “Kornelio!”
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?‟ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
Kornelio nongʼiyo malaikano ka luoro omake, eka noyiene niya, “Iwacho nangʼo, Ruoth?” Malaika nodwoke niya, “Lemoni kod timbeni mag ngʼwono mikonyogo joma odhier osechopo e nyim Nyasaye kaka misango omiyo osepari.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
Koro or jomoko Jopa mondo odhi oom ngʼat moro ma nyinge Simon, miluongo ni Petro.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.‟
En wendo Simon ma janyongʼ piende ma ode ni e dho nam.”
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
Kane malaika mane wuoyo kodeno osedhi, Kornelio noluongo jotichne ariyo kod achiel kuom jolweny modimbore ma en achiel kuom jomane rite.
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
Nonyisogi gik moko duto mane osetimore, eka noorogi nyaka Jopa.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
Kinyne kar odiechiengʼ tir, kane jootego chiegni chopo e dala mar Jopa, Petro noidho malo ewi tado mondo olem.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
Kech ne kaye kendo nogombo chiemo mondo ocham, to kane pod iloso chiemo, ayula wangʼ notere.
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
Noneno polo koyawore, kendo ka gimoro machalo gi suka malach moyar iloro piny ka omake gi kondene angʼwen.
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Sukano notingʼo kit le man-gi tiende angʼwen duto, kod le mamol duto mag piny kod koth winy duto mafuyo e kor polo.
13 Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!‟
Eka nowinjo dwol moro kawachone niya, “Petro, aa malo, mondo ineg gimoro kuom gigo icham.”
14 Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.‟
Petro nodwoko niya, “Ooyo Ruoth! Ne pok achamo gimoro amora makwero kata mochido nyaka nene.”
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!‟
Eka dwolno nowuoyo kode kendo mar ariyo niya, “Kik iluong gimoro amora ma Nyasaye osepwodho ni ok ler.”
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
Gima kama notimore nyadidek eka sukano nokaw mana gisano moter e polo.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Kane Petro pod wuoro kuom tiend fweny mane onenono, joote mane Kornelio ooro nochopo e od Simon, mochungʼ e dhorangach oko.
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
Negipenjo ka Simon miluongo ni Petro nodak kanyo.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
Kane Petro pod paro kuom fweny mane oneno, Roho Maler nowachone niya, “Simon, welo moko adek dwari.
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.‟
Omiyo aa malo ilor piny irgi. Kik ideki ma ok idhi kodgi nikech an ema aorogi.”
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?‟
Petro nolor piny ir jogo monyisogi niya, “An e ngʼat mudwaro. Ere wach ma un-go?”
22 Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.‟
Negidwoke niya, “Oorwa gi jatend jolweny moro miluongo ni Kornelio. En ngʼat makare moluoro Nyasaye, kendo ma jo-Yahudi duto omiyo luor. Malaika maler nonyise mondo oluongi idhi ire e ode mondo owinj gima inyalo wachone.”
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
Eka Petro norwako jootego kaka wende. Kinyne Petro nowuok gi jootego, kendo jowete moko moa Jopa bende nodhi kodgi.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
Odiechiengʼ moluwo mano negichopo Kaisaria, kuma Kornelio ne jorite kaachiel gi wedene kod osiepene mane oluongo.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
Kane Petro odonjo e ot, Kornelio noromone mi opodho e tiende kamiye duongʼ.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.‟
To Petro nowachone niya, “Aa malo, an mana dhano kaka in.”
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
Petro nowuotho kochomo ot kod Kornelio, ka giwuoyo, to kane ochopo ei ot, nonwangʼo ka ji mangʼeny ochokore rite.
28 Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
Nowachonegi niya, “Ungʼeyo maber ni chikwa ok oyie mondo ja-Yahudi obed e achiel kata mondo olim ngʼat moro ma ok ja-Yahudi. To Nyasaye osenyisa ni kik aluong ngʼato ni ogak kata ni ok ler.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?‟
Emomiyo, kane uluonga to abiro ma ok adagi. To koro nyisaneuru, en angʼo momiyo ne uluonga?”
30 Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
Kornelio nodwoke niya, “Ndalo angʼwen mosekalo ne oyudo alamo Nyasaye e oda kar sa ochiko odhiambo. To napo ka ngʼat moro morwako lewni marieny ochungʼ buta mowachona niya,
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
‘Kornelio, lemoni kod timbene mag ngʼwono mikonyogo joma odhier osechopo e nyim Nyasaye, omiyo osepari.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
Koro or jomoko Jopa mondo oomni Simon miluongo ni Petro. En wendo e od Simon ma janyongʼ piende, modak e dho nam.’
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.‟
Emomiyo ne aoroni wach piyo piyo mondo ibi, kendo isetimo maber kuom biro. Koro eri wan ka waduto e nyim Nyasaye, mondo wawinji weche duto ma Ruoth osechiki mondo inyiswa.”
34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
Eka Petro nochako wuoyo kowacho niya, “Sani koro ayie adier ni Nyasaye chiwo ni ji duto mana machalre ka ok odewo wangʼ ngʼato,
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
to orwako japiny moro amora moluore kendo timo dwarone, ma ok odewo oganda moaye!
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
Ungʼeyo ni ma e wach mane Nyasaye ooro ni jo-Israel, konyisogi Injili mar kwe kuom Yesu Kristo, ma en Ruodh ji duto.
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
Ungʼeyo gima osetimore e piny Judea duto, kochakore Galili, bangʼ batiso mane Johana oyalo;
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
kaka Nyasaye nowiro Yesu ja-Nazareth gi Roho Maler kod teko, kendo kaka nowuotho koni gi koni kotimo maber kendo kochango ji duto mane ni e bwo loch mar Satan, nikech Nyasaye ne ni kode.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
“Wan joneno kuom gik moko duto mane otimo e piny jo-Yahudi kendo ei Jerusalem. Neginege ka gigure e msalaba,
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
to Nyasaye nochiere oa kuom joma otho chiengʼ mar adek, momiyo onene.
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
Bangʼ kane osechier oa kuom joma otho, ne ok onene gi ji duto, makmana joneno ma Nyasaye noseyiero, ma gin wan mane wachiemo kendo wametho kode.
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
Nochikowa mondo wayal ni ji kendo mondo watim nende ni en ema Nyasaye oseyiere kaka jangʼad bura mar joma ngima gi joma otho.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.‟
Jonabi duto owuoyo kuome ni ngʼato angʼata moyie kuome yudo weruok mar richo e nyinge.”
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
Kane Petro pod wacho wechegi, Roho Maler nolor kuom ji duto mane oyudo winjo wachne.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
Joma oyie kuom Kristo ma jo-Yahudi, mane obiro gi Petro, nowuoro ka Roho Maler nobiro nyaka kuom joma ok jo-Yahudi,
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
nikech ne giwinjogi ka giwuoyo gi dhok mayoreyore kendo ka gipako Nyasaye. Eka Petro nowuoyo kawacho niya,
47 Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?‟
“Ere ngʼama koro digengʼ jogi mondo kik obatisgi gi pi, ka gin bende giseyudo Roho Maler mana kaka waseyude?”
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
Kuom mano, nogolo chik mondo obatisgi e nying Yesu Kristo. Bangʼ mano ne gikwayo Petro mondo omed bet kodgi kuom ndalo moko.
