Apostelenes gerninger 10
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
K'isari datsatse befo K'orneliyosi eteets ash iko fa'e b́ teshi, bíwere Rom datsatsi kes'fuwots shirotse «It'aliy brgediya» eteyiruwotse bali naasha b́ teshi.
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
Bíwere b́ maa ash jamonton Ik'o shattsonat Ik'a b́ Ik'ifoni b́ teshi, ayhudiyotsi tugretsuwotsno b́ tep'foni, Ik'o mantso jam aawosh b́ k'onfoni.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!‟
Ik aawu jed'i sa'atok'on melakiyo bíyok t'int «K'orneliyoso!» ett b́ s'egfere shants bek'on b́ bek'i.
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?‟ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
T'iwints dek't Ik'i melakiyo maants s'iilt tek'on «Doonzono! eebi b́ naaroni?» bí eti. Melakiyonu bísh hank'o bí eti, «Ik' n k'ononat t'owwotsi n tep'iruwok'o bín neen gawetuwo Ik'i shinats t'inre,
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
Ando ashuwotsi Iyop'e maantsan woshar P'et'rosi eteyiruwo Smoni s'egiwe,
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.‟
And bíhe ats k'ari ganoke fa'a gook' shik'iruwo Smon meyitse ib wotatniye b́ beyri.»
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
Han keewts melakiyo bíatse k'aleyat bíamtsok'oon K'ornoliyos b́ mootse fiinefnef gitetsuwotsnat bíats t'ints wotaderwotsitse Ik' shatf iko s'eegdek't
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
Jam keewonowere boosh b́ keewiyakon Iyop'emaants boon b́woshi.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
Yaats guurok'on bo amt kitok bot'iints shirt sa'atok'on P'et'ros b́ beef moo abaatse gaad'otse Ik'o b́ k'onfera b́keshi.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
Manorowere P'et'ros k'ak'wutsat ik keewo moosh b́ geyi, aawu mishonu k'aniyeyirwok'o bek'on bí ats b́be'eyi.
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
B́bek'ts bek'onuwere Daro k'esheb́wutsere awd kaaton detsdek'ets eents taho arts keewo datsats b́ oot'fera.
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Man abatsnowere k'osh k'osh naari s'ootswots bogeroon geetseyiru azeetsuwotsnat darotse bidiru kafuwotsuwere tahmanitse fa'ano botesh.
13 Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!‟
Manoor «P'et'rosoo! Tuur Shuh de'er moowe!» etiru k'aaro b́shishi.
14 Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.‟
P'et'rosmó «Doonzono! woteratse! Taa s'ayin woterawo wee kim keewo maa danaktane» bít.
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!‟
Ando aaninuwere «Ik'o s'ayin b́woshtso, kima eto neesh geyiratse» Etiru k'aaro aaniyi b́shishi.
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
Manuwere keezoto b́wotiyako tah arts keewuman manoor Daromaants k'aaúdek'eyi.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
P'et'ros bek'an biitso «Eegek'úna b́wotiti?» Etfetst b́ nibots b́ kic'efere K'ornoliwos woshts ashuwots aatt Sim'on moo daatsdek't b́fengeshats boned'fere botesh,
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
S'eegtnurewe «P'et'rosi eteefo Sim'on ib wotat beyiruwo hanokneya b́fa'oni» ett bo aati.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
P'et'ros bek'i keewuman biitso gawoke b́befere S'ayin shayiro bísh hank'o bíeti, «Eshe keez ashuwots neen geefne,
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.‟
Tuur ood'e, boon woshtso taa twottsosh hake baka nieraawon bonton amee.»
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?‟
P'et'roswere oot't ashuwotsok amt, «Eshe, Itgeyiru asho taane, eegoshe itweyi?» bí eti.
22 Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.‟
Bowere «No noweyiye báli naasho K'ornelewosokne, bíhe Ayhudi ash ash jamwots bo mangiyiru Ik'i ash dooniye, neen b́ moots s'eegiyir n etetuwo b́ k'ebetuwok'o S'ayin melakiyo bísh kitst keewure» bo et.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
P't'rosu moots boon kindsht bí ibiyakon k'ondek'tnuwere b́ k'eezi. Yaatsok'onowere tuut bonton bíami, Iyop'en fa'a eshuwotsitse ik ikuwots bínton boami.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
Gitl aawotso K'isari bo bodi, K'orneliyosu b́ jaguwotsnat bíats t'ints b́ tohuwotsi s'eegdek't P'et'rosi b́kotiri.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
P'et'ros moots b́ kindor K'orneliyos bíyok t'int b́ tufi shirots dihit bín b́ k'oni.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.‟
P'et'rosmó «Tuuwe! Taa neenk'o ash taane!» ett b́ tizi.
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
Bínton keewefetst gitso maants b́ kindor ay ashuwots ko'edek't bo befere b́ daatsi.
28 Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
Bosh hank'o b́ eti, «Ayhudi wotts ashosh k'osh ashonton ik wotonat b́moots kindo nemo b́ bazitsok'o itworu it tookon danfte, ernmó konuworu s'ayin woterawo wee kima ti erawok'o Ik'o taash kitsre.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?‟
Mansh taash woshewor ik k'efalo tweyi, eshe eegosh taan it s'eegtsok'owo danosh geefe.»
30 Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
K'orneliyosu hank'o bíeti, «Awd aawoniye shin ewaar jed'i sa'aton t mootse Ik'o tk'onfera t teshi, eshe, tgawraniye ik asho goliru taho tahedek't t shinats b́ need'i,
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
Hank'owere taash bí eti, ‹K'orneliyoso! Ik'o n k'ono shishre, t'owwotsi ntep'irwo gawure,
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
Eshe Iyop'e maants ashuwotsi woshar P'et'rosi eteyiruwo Sim'oni s'egiwe, bíwere ats k'ari ganoke fa'a gook' shiik'fo Simon mootse ibo wotatniye b́ beyiri, ›
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.‟
Mansh manoor wosheets ashuwotsi niyok twoshi, neewere n waatsotse sheenge nfini, eshe Ik'o nkeewituwok'o neesh keewuwe bietts jamo shishosh noúnets Ik'i shinatse hanok kaku weerone.»
34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
P'et'ros hank'o ett keewo dek't b́tuwi, «Arikon Ik'o asho ashaatse b́ bogabogshrawok'o t'iwintsdek'ree,
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
Aawoki dats asho b́wotiyalor Ik' sharr kááwu keewo b́ finitka wotiyal Ik'o bín k'ebetuwe.
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
Ik'o aap'tso Isra'elsh b́wooshtsok'o daneke, Jami doonzo Iyesus Krstosn jeeno nabfere b́ waawere boshee.
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
Yohans gupi jango nabo b́ tuutsortson Gelilitse tuut Yhud dats jamatse wotts keewo danfte.
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
«Dabtnu Ik'o Nazrettso Iyesusi S'ayin shayiron b́ futtsok'onat angono b́ imtsok'o danfte, Ik'onuwere bínton b́ fa'otse bíwere sheeng keewo finefere Dabilosn detsets jamwots kashifere b́ gúúri.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
«Yhud gat'eriyotsnat Iyerusalem kitotse b́ k'alts keewu jamosh no gawu noone, bomó bín mitats jitdek't boúd'i.
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
Ernmó Ik'o keezl aawots k'irotse tizt b́ be'etuwok'o b́ woshi.
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
B́ be'ewwere shin shnon Ik'on marat'ets gawwotssha bako ash jamoshaliye, bíwere k'irotse b́ tuwiyakon no bonton iknon maat úshats gawwots no nee,
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
Keewuhan ashuwotssh no shishituwok'o bíwere kashetswotsnat k'irtsuwotsats bíangshituwok'o Ik'oke naashiyetso b́ wottsok'o no gawituwok'o noon azazere.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.‟
Bín amanitu jamo b́ shútson morrosh oorowe eto b́ daatsituwok'o nebiyi jamwots bísh gawitune.»
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
P'et'ros man b́ keewor b́ keewiruman shishts ash jametsuwotsats S'ayin shayiro b́ oot'i.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
P'et'rosnton waatsuwots gof amts ayhudiwotsitsi Krstiyaniwotsitse Ik'o Ik'i ash Woteraw ashuwotssh S'ayin shayiro b́ imtsok'o bo bek'tsok'on bo adi.
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
Ik'i ash Woteraw ashuwotssh S'ayin shayiro imetsok'o dantsuwotswere handr noon keewon keewufetst Ik'o údon bomangifere bo shishtsotsna. Manoor P'et'ros
47 Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?‟
«Ashaanots nokok'o S'ayin shayiro dek'reene, béré, bo aatson boguperawok'o kone baziti?» ett b́ keewi.
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
Mansh Iyesus Krstos shútson bogupetuwok'o bíazazi, Maniyere il P'et'ros bonton muk' aawwotssh b́teshetuwok'o bok'oni.
