< 3 Johannes 1 >
1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
Од старешине Гају љубазном, ког ја љубим ва истину.
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.
Љубазни! Молим се Богу да ти у свему буде добро, и да будеш здрав, као што је твојој души добро.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Обрадовах се врло кад дођоше браћа и посведочише твоју истину, како ти у истини живиш.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
Немам веће радости од ове да чујем моја деца у истини да ходе.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,
Љубазни! Верно радиш што чиниш браћи и гостима,
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.
Који посведочише твоју љубав пред црквом; и добро ћеш учинити ако их спремиш као што треба пред Богом.
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.
Јер имена Његовог ради изиђоше не примивши ништа од незнабожаца.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Ми смо, дакле, дужни примати такве, да будемо помагачи истини.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Ја писах цркви; али Диотреф, који жели да буде најстарији међу нама, не прима нас.
10 Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
Зато, ако дођем, споменућу његова дела која твори ружећи нас злим речима; и није му то доста, него сам браће не прима, и забрањује онима који би хтели да их примају, и изгони их из цркве.
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
Љубазни! Не угледај се на зло, него на добро: који добро чини од Бога је, а који зло чини не виде Бога.
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Димитрију сведочише сви, и сама истина; а и ми сведочимо; и знате да је сведочанство наше истинито.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Много имадох да пишем; али нећу мастилом и пером да ти пишем;
14 Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Него се надам да ћу те скоро видети; и из уста говорити. Мир ти! Поздрављају те пријатељи. Поздрави пријатеље по имену. Амин.