2 Timoteus 4
1 Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Aasyn, som skal dømme levende og døde, og ved hans Aabenbarelse og hans Rige:
Mǝn Huda ⱨǝmdǝ tiriklǝr bilǝn ɵlüklǝrni soraⱪ ⱪilixⱪa tǝyyar turidiƣan Mǝsiⱨ Əysaning aldida, xundaⱪla Uning ⱪayta ayan boluxi wǝ Uning Ɵz padixaⱨliⱪi bilǝn sanga xundaⱪ agaⱨ ⱪilip tapilaymǝnki,
2 Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring!
[Hudaning] sɵz-kalamini jakarla; waⱪit-pursǝt yar bǝrsun-bǝrmisun, uningƣa jiddiy ⱪara. Toluⱪ sǝwr-taⱪǝt wǝ tǝlim-ǝⱪidǝ bilǝn nǝsiⱨǝt ⱪilƣin, tǝnbiⱨ bǝrgin, riƣbǝtlǝndürgin.
3 Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren,
Qünki xundaⱪ bir zaman keliduki, insanlar saƣlam tǝlimni anglaxⱪa qidimay, bǝlki ⱪulaⱪliriƣa hux yaⱪidiƣan sɵzlǝrni anglax üqün ǝtrapiƣa ɵz xǝⱨwǝt-ⱨǝwǝslirigǝ uyƣun tǝlim bǝrgüqilǝrni toplaydu.
4 og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne.
Ular ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ ⱪulaⱪ salmay, ǝpsanilǝrni tingxaxⱪa burmilinip ketidu.
5 Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste!
Lekin sǝn ⱨǝrⱪandaⱪ ǝⱨwalda oyƣaⱪ tur, harliⱪ-muxǝⱪⱪǝtlǝrgǝ bǝrdaxliⱪ bǝr, hux hǝwǝrqining wǝzipisini orunda, tapxurulƣan hizmitingni ⱨǝr tǝrǝptin toluⱪ ada ⱪilƣin.
6 Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Haanden.
Qünki ɵzümgǝ kǝlsǝm, jenim ⱪurbanliⱪning «xarab ⱨǝdiyǝ»sidǝk tɵkülidiƣan waⱪti yetip kǝldi, mening bu dunyadin ketix waⱪtimmu yeⱪinlaxti.
7 Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen.
Güzǝl kürǝxni mǝn ⱪilip boldum, yügürüx musabiⱪisining mǝnzilini besip boldum, birdinbir etiⱪadni qing saⱪlap kǝldim.
8 I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse.
Ⱨazir ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning [ƣǝlibǝ] taji mǝn üqün saⱪlinip turmaⱪta. Uni, ⱨǝⱪⱪaniy soraⱪqi bolƣan Rǝb xu künidǝ manga, xundaⱪla yalƣuz mangila ǝmǝs, Uning kelip ayan boluxiƣa tǝlpünüp turƣanlarning ⱨǝmmisigǝ in’am ⱪilip kiygüzidu.
9 Gør dig Flid for at komme snart til mig;
Imkaniyǝtning bariqǝ yenimƣa tezdin yetip kǝl.
10 thi Dem as forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien. (aiōn g165)
Qünki Demas bu ⱨazirⱪi dunyani tama ⱪilƣanliⱪi üqün meni taxlap Tesalonika xǝⱨirigǝ kǝtti. Kriskis Galatiya ɵlkisigǝ, Titus Dalmatiya ɵlkisigǝ kǝtti. (aiōn g165)
11 Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten.
Yenimda yalƣuz Luⱪa ⱪaldi. Markusni ɵzüng bilǝn birgǝ elip kǝl, qünki u hizmǝtlirimdǝ manga kɵp ǝsⱪatidu.
12 Men Tykikus har jeg sendt til Efesus.
Tikikusni bolsa Əfǝsus xǝⱨirigǝ ǝwǝtiwǝttim.
13 Naar du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem paa Pergament.
Kelixingdǝ Troas xǝⱨiridǝ Karpusning yeniƣa ⱪaldurup ⱪoyƣan yepinqam bilǝn kitablarni, bolupmu oram terǝ yazmilarni billǝ alƣaq kǝlgin.
14 Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger.
Miskǝr Iskǝndǝr manga tola ǝskilik ⱪildi. Rǝb uningƣa ⱪilmixliriƣa layiⱪ yandurmay ⱪalmaydu.
15 For ham skal ogsaa du vogte dig; thi han stod vore Ord haardt imod.
Sǝn ⱨǝm uningdin ⱨoxyar bol; qünki u biz yǝtküzgǝn sɵzlirimizgǝ ⱪattiⱪ ⱪarxiliⱪ kɵrsǝtti.
16 Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke maa tilregnes dem!)
Tunji ⱪetimliⱪ soraⱪta mening aⱪliniximƣa yardǝm ⱪilidiƣan ⱨeqkim qiⱪmidi, ⱨǝmmisi meni taxlap kǝtti. Bu ix ularƣa ⱨesablanmiƣay!
17 Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg blev friet fra Løvens Gab.
Lekin Rǝb mening bilǝn billǝ turup, mǝn arⱪiliⱪ Injil jakari toluⱪ ⱪilinip, bu yǝrdiki barliⱪ yat ǝlliklǝrdin bolƣanlarning anglixi üqün meni küqlǝndürdi; xuning bilǝn mǝn xirning aƣzidin ⱪutⱪuziwelindim.
18 Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. (aiōn g165)
Rǝb meni barliⱪ rǝzil ixtin ⱪutⱪuzup, ǝrxtiki padixaⱨliⱪiƣa saⱪ yǝtküzidu! Xan-xǝrǝp Uningƣa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ mǝnsup bolƣay! Amin! (aiōn g165)
19 Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus!
Priska bilǝn Akwilaƣa wǝ Onesiforning ailisidikilǝrgǝ mǝndin salam eyt.
20 Erastus blev i Korinth, men Trofimus efterlod jeg syg i Milet.
Erastus Korint xǝⱨiridǝ ⱪaldi. Lekin Trofimus kesǝl bolup ⱪalƣanliⱪtin, uni Miletus xǝⱨiridǝ ⱪaldurup ⱪoydum.
21 Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig.
Ⱪix qüxüp kǝtküqǝ imkaniyǝtning bariqǝ bu yǝrgǝ kǝlgin. Yubulus, Pudis, Linos, Klawdiya wǝ barliⱪ ⱪerindaxlardin sanga salam.
22 Den Herre Jesus være med din Aand! Naaden være med eder!
Rǝb Əysa Mǝsiⱨ roⱨing bilǝn billǝ bolƣay! Meⱨir-xǝpⱪǝt silǝr bilǝn billǝ bolƣay!
