2 Timoteus 2
1 Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus;
F’ihe, anako, maozara amy hasoa’ Iesoà Norizañeiy.
2 og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære andre.
Le o tsinano’o amako aolo’ ty valolombeloñe maroo ro afantoho ama’ondaty migahiñe hahafañoke o ila’eo ka.
3 Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.
Mindreza hasilofañe amako hoe lahin-defo’ soa’ Iesoà Norizañey.
4 Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler — for at han kan behage den, som tog ham i Sold.
Tsy ia ty mitolon-ko lahindefo ze mifehefehe an-tsata’ ty tane toio; fa ty hahafale i nanendre aze ho lahin-defoñey.
5 Og ligesaa, naar nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt.
Le i mpimane tsikiaviaviy, tsy tambezen-dre naho tsy ilozoha’e o fañèn-tsikiaviavio.
6 Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne.
Tsy mete tsy mandrambe amy voka’ey hey i mpambole nifanehake ama’ey.
7 Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle Ting.
Kinàño o volakoo, le i Talè ro hampaharendreke azo amy halifora’ey.
8 Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,
Tiahio t’Iesoà Norizañe, nampivañoneñe an-kavilasy naho tiri’ i Davide, ty amy taliliko soa
9 for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
isotriako falilovañe naho nampijorobo ahy an-drohy atoa hoe mpanao ratiy; fe tsy mirohy ty tsaran’ Añahare.
10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de skulle faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. (aiōnios g166)
Izay ty ifeahako ze he’e ho amo jinoboñeo, handrambesa’ iareo i fandrombahañe am’ Iesoà Norizañey rekets’ engeñe tsy ritsey. (aiōnios g166)
11 Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham;
Inao ty entañe to: Kanao nindre nivilasy ama’e tikañe, le ho veloñe mindre ama’e ka.
12 dersom vi holde ud, skulle vi ogsaa være Konger med ham; dersom vi fornægte, skal ogsaa han fornægte os;
Naho mahatañe tikañe, le hindre hifehe ama’e ka. F’ie lànen-tika, le ho farie’e ka.
13 dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.
Naho tsy mahafiato tika, migahiñe re, fa tsy mete miteti-vatañe.
14 Paamind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Aasyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpaa.
Aniahio o raha zao, naho imaneo taroñe añatrefan’ Añahare le ko mifandietse an-tsaontsy, fa tsy manjofake naho mampivalitaboak’ o mpijanjiñeo.
15 Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord.
Ilozoho ty hiatrefa’o aman’ Añahare ho mpifanehake no’e, tsy aman-ko salareñe, naho mahasalàhañe o tsaran-katòo;
16 Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi saadanne ville stedse gaa videre i Ugudelighed,
le iholiaro ty reham-borosode, fa mampihànkañe ondaty ami’ty Hake,
17 og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Iblandt dem ere Hymenæus og Filetus,
fa handramban-tane hoe angorosy o reha’ iareoo. Mpiama’ iareo t’i Himeneo naho i Fileto;
18 som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.
songa nandrìke ami’ty hahiti’e, ie nivolañe te fa nifetsake i fivañonan-ko-veloñey, ze mamalike ty fatokisa’ o ila’eo,
19 Dog, Guds faste Grundvold staar og har dette Segl: „Herren kender sine‟ og: „Hver den, som nævner Herrens Navn, afstaa fra Uretfærdighed.‟
fe mijadoñe ty mananta-maozan’ Añahare, le pinatetse ama’e ty hoe: Arofoana’ i Talè o azeo, naho Tsy mahay tsy hiamboho ty raty ze manoñoñe ty tahina’ i Talè.
20 Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære.
Tsy fitovy volafoty naho volamena avao ty ìsake amo anjomba jabajabao fa eo ka o aman-katae naho lietseo, eo ty amam-piasiañe, naho ty aman-katsorañe.
21 Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning.
Aa ze miefe-batañe amy rezay ty ho fitovim-piasiañe, miavake naho mañeva ho fitoloña’ i Talè, veka’e amy ze hene sata soa.
22 Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte;
Mibolitira amo draon’ ajalahio, le imaneo havantañañe, figahiñañe, fikokoañe, vaho fifampilongoañe mitraoke amo mpikanjy i Talè añ’ arofo hiringiri’eo.
23 og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe.
Mihankaña amo fifanjeharañe minè, tsy aman-kilalao, ie oniñe te minday fifanjomorañe avao.
24 Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt,
Tsy hanotratsotrake ka ty mpitoro’ i Talè, fa ho lem-po am’ ie iabiy, mahay mañoke, naho mahafifeake tivetive,
25 med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,
mañity o mpandietseo an-kamoràn’ troke, ke ho metean’ Añahare ty hisolohoa’ iareo, handrendreke ty hatò,
26 og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gøre hans Villie.
hisotraha’ iareo hibolititse ami’ty fandri-bo’ i mpañìnje nandrohy iareo hanao ze nahin-troke.
