2 Tessalonikerne 3
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
he bhrAtaraH, zeSe vadAmi, yUyam asmabhyamidaM prArthayadhvaM yat prabho rvAkyaM yuSmAkaM madhye yathA tathaivAnyatrApi pracaret mAnyaJca bhavet;
2 og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
yacca vayam avivecakebhyo duSTebhyazca lokebhyo rakSAM prApnuyAma yataH sarvveSAM vizvAso na bhavati|
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
kintu prabhu rvizvAsyaH sa eva yuSmAn sthirIkariSyati duSTasya karAd uddhariSyati ca|
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
yUyam asmAbhi ryad Adizyadhve tat kurutha kariSyatha ceti vizvAso yuSmAnadhi prabhunAsmAkaM jAyate|
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
Izvarasya premni khrISTasya sahiSNutAyAJca prabhuH svayaM yuSmAkam antaHkaraNAni vinayatu|
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
he bhrAtaraH, asmatprabho ryIzukhrISTasya nAmnA vayaM yuSmAn idam AdizAmaH, asmatto yuSmAbhi ryA zikSalambhi tAM vihAya kazcid bhrAtA yadyavihitAcAraM karoti tarhi yUyaM tasmAt pRthag bhavata|
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
yato vayaM yuSmAbhiH katham anukarttavyAstad yUyaM svayaM jAnItha| yuSmAkaM madhye vayam avihitAcAriNo nAbhavAma,
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
vinAmUlyaM kasyApyannaM nAbhuMjmahi kintu ko'pi yad asmAbhi rbhAragrasto na bhavet tadarthaM zrameNa klezena ca divAnizaM kAryyam akurmma|
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
atrAsmAkam adhikAro nAstItthaM nahi kintvasmAkam anukaraNAya yuSmAn dRSTAntaM darzayitum icchantastad akurmma|
10 Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
yato yena kAryyaM na kriyate tenAhAro'pi na kriyatAmiti vayaM yuSmatsamIpa upasthitikAle'pi yuSmAn AdizAma|
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
yuSmanmadhye 'vihitAcAriNaH ke'pi janA vidyante te ca kAryyam akurvvanta Alasyam AcarantItyasmAbhiH zrUyate|
12 Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
tAdRzAn lokAn asmataprabho ryIzukhrISTasya nAmnA vayam idam AdizAma AjJApayAmazca, te zAntabhAvena kAryyaM kurvvantaH svakIyamannaM bhuJjatAM|
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
aparaM he bhrAtaraH, yUyaM sadAcaraNe na klAmyata|
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
yadi ca kazcidetatpatre likhitAm asmAkam AjJAM na gRhlAti tarhi yUyaM taM mAnuSaM lakSayata tasya saMsargaM tyajata ca tena sa trapiSyate|
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
kintu taM na zatruM manyamAnA bhrAtaramiva cetayata|
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
zAntidAtA prabhuH sarvvatra sarvvathA yuSmabhyaM zAntiM deyAt| prabhu ryuSmAkaM sarvveSAM saGgI bhUyAt|
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
namaskAra eSa paulasya mama kareNa likhito'bhUt sarvvasmin patra etanmama cihnam etAdRzairakSarai rmayA likhyate|
18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!
asmAkaM prabho ryIzukhrISTasyAnugrahaH sarvveSu yuSmAsu bhUyAt| Amen|
