2 Tessalonikerne 3
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
Nene, linuana, sun nlira bara arik, bara ligbulan Cikilari nyaa mas nin zazinu, nofonalidi nin na nun,
2 og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
tinan se tinuzu nachara na nan na buri asirne nin na nit ananzan, na vatari dinin kidegen ba.
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
Cikilari di nin kidegen, abatunu minu anin kuru ayenje minu unuzu na charan nnit unanzan.
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
Arik yinna nin Cikilari ndellen mine, iba su ili ubun su ni le imon nati kpada minu.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
Nlirari Cikilari durso nibinei mine uchindu usuu Kutelle nin teru kibinei Kristi.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
Nene, tikpada minu, linuna nya lisan Cikilari bite Isa Kristi, ichin vat gonni ulenge na a sosin sa atanda ale na ina seru kitibite.
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
Anun yiru iyizyari iba so nofo arik. Natiwa su nofo agballa nya mine ba.
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
Tutung na tiwa li imonli mmong sa nlira ba. Nworu nani, nya kataa nin nieu tiwa su kataa kitii nin liyirin, bara tiwa umon mine kutura.
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
Na ti dira akara ri ba, bara ti so-oh imon yenu kitimine, anun nan so bara arik.
10 Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
Kubi na tiwa di nan ghinu, tiwa kpada minu, “Asa umon nari usu kataa, naawa li ba.”
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
Tina lanza amon nya mine di nin mon su ba. Na idin sukataa ba ama agballari nrusuzu nanit.
12 Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
Nene imus nalele tikpada nin nakara nya Cikilari Isa Kristi, nya kutik na isu kataa ili imonli mine.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
Anun, linuana, yenjen iwa chin usu ni mon ichine nya nibinei mine.
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
Asa umon nari ligbulan bit nyan niyert ilele, yenjen nani na imomon wa munu minu ba nan na nin ba, bara ina lanzan chin.
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
Na iwa yene gne nofo unan liburi lisirne ba, wunun gne kutuf nofo gwana.
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
Na Cikilari mmang litime niminu mmang vat nabi nya tibau mine. Cikilari so nan na nun vat.
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
Ilelere ilip nin, Bulus, nin na chara nin, udursuari vat nya niyert na nna yertin.
18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!
Na nshew Cikilari Isa Kristi sonan a nun vat.
