2 Tessalonikerne 2
1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
Ngonugv Ahtu Jisu Kristo gv aakur kuse gv lvkwng nga okv ngonugv ninyia lvkobv doopam pamse nga minrinyi: ngoogv ajin vdwa ngo nonua koodwkrwkla mindunv,
2 at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.
nonugv mvngnamlo mvngpumvngpa bv mvngbwkgolo manv gubv riyoka vmalo Ahtu gv Alu hv looro pvku vla mvngru mabvka. So si mvngka kunamv vbvka ripvnvpv nyikrw kaarilo vmalo japkar rilo minpvnvpv vmalo ngonu siti loka lvkpvnv vla kvvbi gunv minpvnvpv.
3 Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,
Nonuno yvvnyika kupku yoka. Vdwlo ataranyabv Nyiru rumisinamv rilin maredw okv Alvmanv Angv uyumooku bolo dooji kunv angv daklwk maredw ho Alu hv loomare.
4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Hv pwknvyarnv gubv rinv mvnwngnga vmalo kumnamjonam dvdv nga rikin reku okv atu hv ho mvnwngnga kaiyanv gubv minsureku. Hv Pwknvyarnv gv Pwknvyarnvnaam lo vnglwkla okv doolwkdula okv Pwknvyarnv gubv minsure.
5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
Nonuno mvngpa malare? Ngo nonua lvkobv doorilo so mvnwng sum nonua minpa jipv kunv.
6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.
Rigvrila vjak sum rilin moma dubv rinv vkv doodu, okv si ogu vdw um nonuno chindu. Vbvrikunamv ridw lo Alvmanv Angv daklwk reku.
7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,
Chinyumanam Alvmanv gv jwkrw hv kudungkua nga rirapla ridungduku. Vbvritola ogugo ritv dukudw hv rikumare, okv um lamtv loka naalinla naa ma dvdvlobv.
8 og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,
Vbvrikunamv Alvmanv Angv daklwk reku, vbvritola vdwlo Ahtu Jisu aari kudw ninyigv gaam gv saknam lokv ninyia sakki reku okv ninyigv loung unglit lokv ninyia ungyak reku.
9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
Alvmanv Angv Uyu gv jwkrw nga lvkobv aagvlai kula mvvnamrunam bv nvgwngnv lamrwpanam okv kaasartabobv rila kaatam reku,
10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.
okv ngeji kunv nyi vdwa nvgwngnv kupnv nvnv rinvla kupre. Bunu nyereku ogulvgavbolo bunu Ringjikunv jvjv nga alvbv torwk sima.
11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,
Vkvlvgabv Pwknvyarnv bunu gvlo mvvnam gv jwkrw nga jilula bunua mvvnam ha mvngjwng motoku.
12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
Vbvrinam gv anyung ngv mvnwngngv yvvbunudw jvjv nga mvngjwng manv, vbvritola rimurlo himpu pumin karnv vdwa ngoomu dukubv ritoku.
13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,
Ahtu gv paknam ajin vdwa, ngonu nonugv lvgabv Pwknvyarnvnyi alu gv dwkia umbonyikv vrung sego ogulvgavbolo nonugv jvjv nga mvngjwng lokv Pwknvyarnv nonua Dow gv jwkrw lokv ninyigv darwknv nyi bv mvnam lvgabv ringlin kunamlo nonua darcho linpv kunv.
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
Ngonugv nonua Alvnv Yunying japji kolokv Pwknvyarnv nonua gokpv kunv; Pwknvyarnv nonua goknam mv Ahtu Jisu Kristo gv yunglinamlo nonugv baag ka paamu dubv vla goktoku.
15 Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
Vkvlvgabv ngonugv ajin vdwa nonuno ngonugv japjila okv siti bv lvkla rinam ho gv jvjv lo bikubiv mabv gakbwngla doonya laka.
16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)
Ngonugv Ahtu Jisu Kristo atubongv okv ngonugv Pwknvyarnv Abu, ngonua paknv okv ninyigv ayalo ngonua mvngrw ha jibwngnv okv biv manv mvngtin ha jinv, (aiōnios g166)
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
nonua mintvmirula alu gv dwkia alvnv ogu vdw um mindu ridubv gwlwk a jilaka.
