2 Tessalonikerne 2

1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,

Itungili kutula kupembya ku Mukulu itu uYesu Kristo nu kuilingiila palung'wi nung'wenso; ku umulompa unyenye aluna itu,

2 at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.

kina muleke kunyong'wa ang'wi kagigwa ku upepeele, ku nkolo, ang'wi ku lukani ang'wi ku ibada ni ligeelekile kutula lipumile kitaitu, ize liligitilye nia kutula luhiku nula Mukulu yakondya lapikaa.

3 Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,

uMuntu nua leke kumukongela ku mpyani ihi. Kunsoko shanga lizile kupikiila uwo u ugwi nuikapumila hanza nu muntu nua ugumaniilyi wakunukulwe, uyo ung'wana nua ubipya.

4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

Uyu yuyo nuikingila, nung'wenso winyansulaa umukola aze mukingila Itunda ni kihi ni kipoeligwa. Ni mapumilo akwe, wikiie mu itekeelo nilang'wa Itunda nu ikilagiila ng'wenso kutula anga Itunda

5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

Itii, shanga mukimbukile kutula nai nkoli nu nyenye ai numutambuie migulya a makani aya?

6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.

Itungili mulingile iko ni kimukingilaa, Iti kina wahume ku kunukulwa ku matungo nu maziza nuikapikiila.

7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,

Kunsoko i kinkunku ni kang'wa uyo u muntu munya kupiluka ukituma mulimo kupikiila itungili, iti udu ukoli nuimukingila itungili kupikiila nuika pumigwa munzila

8 og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,

Uugwa uyo u munya kupiluka nuikakunukulwa, naiza uMukulu uYesu wikamubulaga ku mihupo a ilangu nilakwe. Mukulu wikamuika shanga kintu kihi ku ukunukulwa nua upembyi nuakwe.

9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere

Upembyi nuang'wa uyo munya kupiluka wikatula nsoko a mulimo nua mulugu ku ngulu yihi, ilingasiilyo nia ukuilwa nua uteele,

10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.

nu uteele wihi nu ukete u wii. iMakani aya aze amoli ku awo niakulimila, ku nsoko shanga ai ausingiiye u ulowa nua tai ku nsoko a kugunwa kitalao.

11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,

Ku nsoko nanso Itunda ukuatumila mulimo nu ukete u ubi iti ahuiile u utele.

12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

Mapumilo akwe ingi kina ihi akulamulwa, awo naza shanga ahuiie i tai ila nianso iloeelya mu wii.

13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,

Kuiti kutakiwe kumulumba Itunda kila nkua kunsoko anyu aluna ni muloilwe nu Mukulu. Kunsoko uMukulu ai umuholanilye unyenye anga lugano nula ugunwa ku welu nua Ng'wau Ng'welu nu uhuiili ku iyo itai.

14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

Iki kiko nai umitengie unyenye, kina kukiila nkani ninza muhume kuli lija ikulyo nila Mukulu nuitu uYesu Kristo.

15 Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.

Ku lulo, aluna, imiki ikaku, Ulingi uwo ulogo nai mumanyisigwe, ku lukani ang'wi ku mabada itu.

16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)

Itungili, uMukulu nuitu uYesu Kristo mukola, nu Itunda Tata nuitu nai ukuloilwe nu kuinkiilya ipoeelya nila kali na kali nu ugimya nu ukende ku nsoko a likalo nu lupembilye kukiila ukende, (aiōnios g166)

17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

a mu poelye nu kuiika ikomu i nkolo nianyu mu kila lukani nu mulimo nu uza.