2 Samuel 9
1 Og David sagde: Mon der endnu er nogen, som er overbleven af Sauls Hus? saa vil jeg gøre Miskundhed imod ham for Jonathans Skyld.
Sie len ah David el siyuk, “Ya oasr mwet lula in sou lal Saul? Fin oasr, nga lungse fahkak kulang nu sel ke sripal Jonathan.”
2 Og der var en Tjener af Sauls Hus, og hans Navn var Ziba, og de kaldte ham til David, og Kongen sagde til ham: Er du Ziba? og han sagde: Ja, din Tjener.
Oasr sie mwet kulansap lal Saul, el pa Ziba, na fwackyang nu sel elan som nu yorol David. Ke el som, tokosra el siyuk, “Ku kom pa Ziba?” Na el topuk, “Aok, nga tupan enenu lom.”
3 Og Kongen sagde: Mon der ikke endnu er nogen af Sauls Hus, saa vil jeg gøre Guds Miskundhed imod ham; og Ziba sagde til Kongen: Der er endnu Jonathans Søn, som er lam paa Fødderne.
Tokosra el siyuk sel, “Ku oasr mwet lula in sou lal Saul su nga ac ku in kasru ac fahkak kulang nu sel, oana nga tuh wulela nu sin LEUM GOD mu nga ac oru?” Ac Ziba el fahk, “Sie sin wen natul Jonathan el srakna moul, tuh el sukapasla.”
4 Og Kongen sagde til ham: Hvor er han? og Ziba sagde til Kongen: Se, han er i Makirs, Ammiels Søns, Hus, i Lodebar.
Na tokosra el siyuk, “El aya?” Ziba el fahk, “El oasr lohm sel Machir wen natul Ammiel, in acn Lodebar.”
5 Da sendte Kong David hen og lod ham hente af Makirs, Ammiels Søns, Hus fra Lodebar.
Ouinge Tokosra David el sapla solal.
6 Og Mefiboseth, en Søn af Jonathan, Sauls Søn, kom til David og faldt ned paa sit Ansigt og nedbøjede sig, og David sagde: Mefiboseth! og han sagde: Se, her er jeg, din Tjener.
Ke Mephibosheth, wen natul Jonathan natul Saul, el tuku el srimi ye mutal David in akfulatyal. Na David el fahk, “Mephibosheth.” Ac el topuk, “Nga pa inge, nga tupan enenu lom.”
7 Og David sagde til ham: Du skal ikke frygte, thi jeg vil gøre Miskundhed imod dig for Jonathans, din Faders Skyld, og jeg vil give dig igen al din Fader Sauls Mark; men du skal stedse æde Brød ved mit Bord.
David el fahk, “Nikmet sangeng. Nga ac fah kulang nu sum ke sripal Jonathan, papa tomom. Nga fah folokonot acn nukewa lal Saul, papa matu tomom, ac pacl nukewa kom arulana sukosok in tuku nu ke tepu luk uh.”
8 Og han nedbøjede sig og sagde: Hvad er din Tjener, at du ser til en død Hund, saaledes som jeg er?
Mephibosheth el sifilpa srimi ac fahk, “Efu kom oru arulana wo nu sik, sruhk nga tia wo liki kosro ngalngul misa soko?”
9 Da kaldte Kongen ad Ziba, Sauls Svend, og sagde til ham: Alt det, som hørte Saul og alt hans Hus til, har jeg givet din Herres Søn.
Na tokosra el pangnol Ziba, mwet kulansap lal Saul, ac fahk, “Nga ac folokonang ma nukewa lal Saul, leum lom, ac lun sou lal, nu sel Mephibosheth, wen nutin natul Saul.
10 Saa skal du og dine Sønner og dine Tjenere dyrke hans Land og indhøste Afgrøden, for at din Herres Søn maa have Brød, at han kan æde deraf; men Mefiboseth, din Herres Søn, skal stedse æde Brød ved mit Bord. — Og Ziba havde femten Sønner og tyve Tjenere,
Kom, ac wen nutum ac mwet kulansap lom, ac fah imai acn inge nu sin sou lal Saul, leum lom. Kowos in orani fokin kosrani ac sang kitalos. Tusruktu Mephibosheth sifacna el ac fah sukosok nu ke tepu luk pacl nukewa.” (Oasr wen singoul limekosr natul Ziba, ac mwet kulansap longoul lal.)
11 og Ziba sagde til Kongen: Efter alt det, som min Herre Kongen befaler sin Tjener, saa skal din Tjener gøre. — Og Mefiboseth skal æde ved mit Bord som en af Kongens Børn.
Na Ziba el fahk, “O Tokosra, nga fah oru ma nukewa ma kom sapkin.” Ouinge Mephibosheth el wi mongo ke tepu lun tokosra, oapana sie tulik nutin tokosra.
12 Og Mefiboseth havde en liden Søn, hvis Navn var Mika, og alle, som boede i Zibas Hus, de vare Mefiboseths Tjenere.
Oasr sie wen fusr natul Mephibosheth pangpang Mica. Mwet nukewa in sou lal Ziba elos mwet kulansapla lal Mephibosheth.
13 Og Mefiboseth boede i Jerusalem, thi han aad stedse ved Kongens Bord, og han var lam paa begge sine Fødder.
Ouinge Mephibosheth, su ulla nial kewa, el mutana Jerusalem ac mongo yurin tokosra ke pacl in mongo nukewa.
