2 Samuel 9
1 Og David sagde: Mon der endnu er nogen, som er overbleven af Sauls Hus? saa vil jeg gøre Miskundhed imod ham for Jonathans Skyld.
I AKU la Davida, Aole anei e koe kekahi o ka ohana a Saula, i hoike aku ai au ia ia i aloha no Ionatana?
2 Og der var en Tjener af Sauls Hus, og hans Navn var Ziba, og de kaldte ham til David, og Kongen sagde til ham: Er du Ziba? og han sagde: Ja, din Tjener.
Aia kekahi kauwa no ka ohana o Saula, o Ziba kona inoa: a kii aku la lakou ia ia e hele io Davida la, i aku la ke alii ia ia, O oe no o Ziba? I mai la kela, Owau no o kau kauwa.
3 Og Kongen sagde: Mon der ikke endnu er nogen af Sauls Hus, saa vil jeg gøre Guds Miskundhed imod ham; og Ziba sagde til Kongen: Der er endnu Jonathans Søn, som er lam paa Fødderne.
I aku la ke alii, Aole anei e koe kekahi o ka ohana a Saula, i hoike aku ai au i ke aloha o ke Akua ia ia? I mai la o Ziba i ke alii, Ke koe nei no kekahi keikikane a Ionatana, ua oopa na wawae ona.
4 Og Kongen sagde til ham: Hvor er han? og Ziba sagde til Kongen: Se, han er i Makirs, Ammiels Søns, Hus, i Lodebar.
I aku la ke alii ia ia, Auhea la ia? I mai la o Ziba i ke alii, aia maloko o ka hale o Makira ke keiki a Amiela i Lodebara.
5 Da sendte Kong David hen og lod ham hente af Makirs, Ammiels Søns, Hus fra Lodebar.
Alaila, hoouna aku la o Davida ke alii, a lawe mai la ia ia mai loko mai o ka hale o Makira ke keiki a Amiela mai Lodebara mai.
6 Og Mefiboseth, en Søn af Jonathan, Sauls Søn, kom til David og faldt ned paa sit Ansigt og nedbøjede sig, og David sagde: Mefiboseth! og han sagde: Se, her er jeg, din Tjener.
A hiki mai la Mepiboseta, ke keiki a Ionatana, ke keiki a Saula, io Davida la, kulou iho la ia ilalo kona alo, a hoomaikai aku la, I aku la o Davida, E Mepiboseta. I mai la kela, Eia kau kauwa.
7 Og David sagde til ham: Du skal ikke frygte, thi jeg vil gøre Miskundhed imod dig for Jonathans, din Faders Skyld, og jeg vil give dig igen al din Fader Sauls Mark; men du skal stedse æde Brød ved mit Bord.
I aku la o Davida ia ia, Mai makau oe: no ka mea, e oiaio no, e lokomaikai aku au ia oe no Ionatana kou makuakane, a e hoihoi aku au nou i ka aina a pau o kou kupunakane o Saula; a e ai mau oe i ka berena ma kuu papaaina.
8 Og han nedbøjede sig og sagde: Hvad er din Tjener, at du ser til en død Hund, saaledes som jeg er?
Kulou iho la ia, i mai la, Heaha kau kauwa, i ike mai ai oe ia'u he ilio make?
9 Da kaldte Kongen ad Ziba, Sauls Svend, og sagde til ham: Alt det, som hørte Saul og alt hans Hus til, har jeg givet din Herres Søn.
Alaila kahea aku la ke alii ia Ziba ke kauwa a Saula, i aku la ia ia, Ua haawi aku au na ke keiki a kou haku i na mea a pau o Saula a o kana ohana a pau.
10 Saa skal du og dine Sønner og dine Tjenere dyrke hans Land og indhøste Afgrøden, for at din Herres Søn maa have Brød, at han kan æde deraf; men Mefiboseth, din Herres Søn, skal stedse æde Brød ved mit Bord. — Og Ziba havde femten Sønner og tyve Tjenere,
E malama oe i ka aina nona, o oe me au mau keiki a me au mau kauwa; a e lawe mai hoi oe i ai na ke keiki a kou haku e ai ai: aka, o Mepiboseta ke keiki a kou haku, e ai mau ia ma ko'u papaaina. Aia ia Ziba na keikikane he umi kumamalima, a me na kauwa he iwakalua.
11 og Ziba sagde til Kongen: Efter alt det, som min Herre Kongen befaler sin Tjener, saa skal din Tjener gøre. — Og Mefiboseth skal æde ved mit Bord som en af Kongens Børn.
Alaila olelo aku la o Ziba i ke alii, E like me ka mea a pau a ko'u haku a ke alii i kauoha mai ai i kana kauwa, pela no e hana aku ai kau kauwa. A o Mepiboseta, e ai ia ma ko'u papaaina e like me kekahi keiki kane a ke alii.
12 Og Mefiboseth havde en liden Søn, hvis Navn var Mika, og alle, som boede i Zibas Hus, de vare Mefiboseths Tjenere.
He keikikane opiopio ka Mepiboseta, o Mika kona inoa: a o na mea a pau i noho ma ka hale o Ziba, he mau kauwa lakou na Mepiboseta.
13 Og Mefiboseth boede i Jerusalem, thi han aad stedse ved Kongens Bord, og han var lam paa begge sine Fødder.
A noho iho la o Mepiboseta ma Ierusalema, a ai mau iho la ia ma ka papaaina o ke alii: a ua oopa kela ma kona mau wawae a elua.
