< 2 Samuel 9 >
1 Og David sagde: Mon der endnu er nogen, som er overbleven af Sauls Hus? saa vil jeg gøre Miskundhed imod ham for Jonathans Skyld.
David loh, “Saul imkhui kah aka sueng te om van pueng nim? Jonathan kong ah anih ham sitlohnah ka saii mako,” a ti.
2 Og der var en Tjener af Sauls Hus, og hans Navn var Ziba, og de kaldte ham til David, og Kongen sagde til ham: Er du Ziba? og han sagde: Ja, din Tjener.
Te vaengah Saul im kah sal, a ming ah Ziba te om. Te dongah anih te David taenglaa khue uh tih manghai loh, “Nang a Ziba,” a ti nah hatah, “Na sal ni ue,” a tinah.
3 Og Kongen sagde: Mon der ikke endnu er nogen af Sauls Hus, saa vil jeg gøre Guds Miskundhed imod ham; og Ziba sagde til Kongen: Der er endnu Jonathans Søn, som er lam paa Fødderne.
Te phoeiah manghai loh, “Saul imkhui kah he hlang khaw om pueng pawt nim? Anih taengah Pathen kah sitlohnah ka saii mako,” a tinah. Te dongah Ziba loh manghai taengah, “Jonathan capa kho khaem te om pueng,” a tinah.
4 Og Kongen sagde til ham: Hvor er han? og Ziba sagde til Kongen: Se, han er i Makirs, Ammiels Søns, Hus, i Lodebar.
Te daengah anih te manghai loh, “Melae anih ta?” a tinah. Ziba loh manghai te, “Lodebar kah Ammiel capa Makir im ah om ke,” a tinah.
5 Da sendte Kong David hen og lod ham hente af Makirs, Ammiels Søns, Hus fra Lodebar.
Te dongah manghai David loha tah tih Lodebar kah Ammiel capa Makir im lamloh anih te a loh.
6 Og Mefiboseth, en Søn af Jonathan, Sauls Søn, kom til David og faldt ned paa sit Ansigt og nedbøjede sig, og David sagde: Mefiboseth! og han sagde: Se, her er jeg, din Tjener.
Saul capa Jonathan kah a ca MephiboshethTe David taengah ha pawk van neh a mikhmuh ah a bakop pah tiha bawk. Te vaengah David loh, “Mephibosheth,” a ti nah hatah, “Na sal ni he,” a tinah.
7 Og David sagde til ham: Du skal ikke frygte, thi jeg vil gøre Miskundhed imod dig for Jonathans, din Faders Skyld, og jeg vil give dig igen al din Fader Sauls Mark; men du skal stedse æde Brød ved mit Bord.
Te vaengah anih te David loh, “Rhih boeh, na pa Jonathan kong ah sitlohnah he nang taengah ka saii rhoe ka saii ni. Na pa Saul kah khohmuen boeih te namah taengla kam mael ni. NamahTe kai kah caboei dongah buh rhawp na caak ni,” a tinah.
8 Og han nedbøjede sig og sagde: Hvad er din Tjener, at du ser til en død Hund, saaledes som jeg er?
Te vaengah MephiboshethTe bakop tih, “Ba aih nim, na sal kai bang ui duek taengla na mael,” a tinah.
9 Da kaldte Kongen ad Ziba, Sauls Svend, og sagde til ham: Alt det, som hørte Saul og alt hans Hus til, har jeg givet din Herres Søn.
Te phoeiah manghai loh Saul kah tueihyoeih Ziba tea khue tih, “Saul neh a imkhui boeih kah a koe la aka om boeih te tah na boeipa kah a capa taengah ka paek coeng.
10 Saa skal du og dine Sønner og dine Tjenere dyrke hans Land og indhøste Afgrøden, for at din Herres Søn maa have Brød, at han kan æde deraf; men Mefiboseth, din Herres Søn, skal stedse æde Brød ved mit Bord. — Og Ziba havde femten Sønner og tyve Tjenere,
Namah neh na ca rhoek, na sal rhoek loh khohmuen ah anih hamla thohtat pah lamtah sangpah. Te vaengah na boeipa kah a capa ham caak om pah saeh lamtah anih loh ca saeh. Tedae na boeipa kah a capa Mephibosheth tah kamah kah caboei dongah buh rhawp ca saeh,” a tinah. Te vaengah Ziba taengah capa hlai nga neh sal pakul om.
11 og Ziba sagde til Kongen: Efter alt det, som min Herre Kongen befaler sin Tjener, saa skal din Tjener gøre. — Og Mefiboseth skal æde ved mit Bord som en af Kongens Børn.
Ziba loh manghai taengah, “Ka boeipa manghai loh a sala uen vanbangla na sal loh boeih saii tangloeng saeh,” a tinah. Te dongah Mephibosheth tah manghai capa pakhat bangla caboei dongaha caak.
12 Og Mefiboseth havde en liden Søn, hvis Navn var Mika, og alle, som boede i Zibas Hus, de vare Mefiboseths Tjenere.
Te vaengah Mephibosheth taengaha capaa noe, a ming ah Mikha te om. Ziba imkhui kah tolvael boeih tah Mephibosheth kah sal la om uh.
13 Og Mefiboseth boede i Jerusalem, thi han aad stedse ved Kongens Bord, og han var lam paa begge sine Fødder.
MephiboshethTe Jerusalem ah kho a sak tih manghai caboei dongah caboei buh rhawpa caak. AnihTe a kho bok khaem.