2 Samuel 7

1 Og det skete, der Kongen sad i sit Hus, og Herren havde skaffet ham Rolighed trindt omkring for alle hans Fjender,

Angraeng mah a taengah kaom misanawk ih ban thung hoiah loisak pongah, siangpahrang loe monghaih to tawnh;

2 da sagde Kongen til Nathan, Profeten: Kære, se, jeg bor i et Hus af Cedertræ, og Guds Ark bor inden for Tæpper.

siangpahrang mah tahmaa Nathan khaeah, Kai loe sidar thing hoiah sak ih im ah ka oh, Sithaw ih thingkhong loe kahni imthung ah oh sut, tiah a naa.

3 Og Nathan sagde til Kongen: Gak, gør alt det, som er i dit Hjerte; thi Herren er med dig.

Nathan mah siangpahrang khaeah, Na koeh ih hmuen to sah ah, Angraeng loe nang hoi nawnto oh, tiah a naa.

4 Men det skete i den samme Nat, at Herrens Ord skete til Nathan og sagde:

To naduem ah, Angraeng ih lok to Nathan khaeah angzoh;

5 Gak og sig til min Tjener, til David: Saaledes sagde Herren: Skulde du bygge mig et Hus, som jeg skulde bo udi?

ka tamna David khaeah caeh loe, Tipongah ka ohhaih im nang sak pae han loe?

6 da jeg ikke har boet i et Hus, fra den Dag, jeg opførte Israels Børn af Ægypten og indtil denne Dag, men jeg vandrede i Paulun og i Tabernakel.

Israel kaminawk Izip prae thung hoiah ka zaehhoihaih na ni hoi kamtong vaihni ni khoek to, kai loe im ah ka om ai vop; kahni im ah ni ka oh; kai loe ahmuen maeto hoi maeto bangah ka caeh.

7 Ihvor jeg vandrede iblandt alle Israels Børn, har jeg der talt noget Ord med nogen i Israels Stammer, hvem jeg havde befalet at vogte mit Folk Israel, og sagt: Hvi bygge I mig ikke et Hus af Cedertræ?

Israel kaminawk khae hoi ka caehhaih ahmuen kruek ah, Israel kaminawk pacah hanah lok ka paek ih Israel acaengnawk khaeah, Tipongah ka ohhaih im na sah o ai loe? tiah ka naa vai maw?

8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel,

To pongah vaihi ka tamna David khaeah, Kaimah ih Israel kaminawk uk hanah, tuutoephaih, tuu khongkha thung hoiah nang hae ka lak boeh, tiah misatuh kaminawk ih Angraeng mah thuih.

9 og jeg har været med dig, ihvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et stort Navn, som de stores Navn, som ere paa Jorden,

Na caehhaih ahmuen kruekah kang oh thuih moe, na hmaa ah kaom misanawk doeh kang tuk pae boih boeh; vaihi long nuiah kaom kalen koek kaminawk ih ahmin baktih toengah, na hmin to kang lensak.

10 og jeg har beredet mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, som i Begyndelsen,

Kaimah ih Israel kaminawk ohhaih ahmuen to ka sak pae moe, nihcae to ka thlingh han, nihcae loe angmacae ih im ah om o tih, poek angpho o mak ai; canghnii ih baktih toengah, nihcae to kasae kaminawk mah pacaekthlaek o mak ai boeh.

11 og som fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk, Israel; og jeg giver dig Ro for alle dine Fjender, og Herren kundgør dig, at Herren vil gøre dig et Hus.

Lokcaekkungnawk kaimah ih Israel kami ukkung ah ka suek nathuem ih baktih toengah, pacaekthlaek o mak ai boeh; na misanawk thung hoiah kamongah anghakhaih to kang paek. Angraeng mah nang hanah im maeto kang sak pae han, tiah doeh ang thuih.

12 Naar dine Dage ere til Ende, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, ham, som skal komme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.

Nang ih aninawk loe akoep boeh, nampanawk khaeah nang hak naah, nang pacoengah na thii ngan hoiah tacawt, na caanawk to ka pathawk moe, anih ih prae to ka caksak han.

13 Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindelig.

Anih mah kai ih ahmin hanah im to sah tih, anih prae ukhaih angraeng tangkhang loe dungzan khoek to ka caksak han.

14 Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn, hvem jeg, naar han handler ilde, vil straffe med Menneskens Ris og Menneskens Børns Plager;

Kai loe anih ih ampa ah ka oh han, anih loe ka capa ah om tih. Anih mah hmuen sah pazae moeng naehaeloe, anih to kaminawk ih thingboeng hoiah ka thuitaek moe, kaminawk mah boh baktiah ka boh han;

15 men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra Saul, hvem jeg borttog fra dit Ansigt.

toe na hmaa ah takhoe ving moe, Saul khae hoi ka lak ih baktiah, anih khae ih tahmenhaih to ka la ving mak ai.

16 Men dit Hus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligt for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindelig.

Na im hoi na ukhaih prae loe dungzan khoek to cak ueloe, na angraeng tangkhang doeh dungzan khoek to angdoe tih, tiah a naa.

17 Efter alle disse Ord og efter alt dette Syn talede Nathan til David.

Hae hnuksakhaih hoi loknawk baktih toengah, Nathan mah David khaeah thuih pae.

18 Da gik Kong David ind og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre, Herre! og hvad er mit Hus, at du har ført mig hidindtil?

To naah David siangpahrang loe imthungah akun, Angraeng hmaa ah anghnut moe, Aw Angraeng Sithaw, kai loe mi aa? Kai ih imthung takoh loe kawbangmaw oh moe, hae tih khoek to nang tapom tahang?

19 Men dette var endnu lidet agtet for dine Øjne, Herre, Herre! saa du talede og om din Tjeners Hus i Fremtiden; og dette er Loven for Mennesker, o Herre, Herre!

Aw Angraeng Sithaw, hae hmuen loe na mikhnukah tidoeh na ai ni; toe na tamna imthung takoh hmabang khosakhaih dan to na thuih coek boeh; Aw Angraeng Sithaw, kaminawk nuiah hae tiah maw kho na khan roe?

20 Og hvad skal David ydermere blive ved at tale til dig? thi du kender din Tjener, Herre, Herre!

David mah nang khaeah timaw thui thai vop tih? Aw Angraeng Sithaw, na tamna to na panoek,

21 For dit Ords Skyld og efter dit Hjerte har du gjort al denne store Ting, at du vilde lade din Tjener vide det.

na thuih ih lok hoi na koehhaih baktih toengah, na tamna panoeksak hanah, kalen parai hae hmuennawk hae na sak boeh.

22 Derfor er du stor, Herre Gud! thi der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

Aw Angraeng Sithaw, na len parai! Nang baktih mi doeh om ai, tiah kaimacae ih naa hoiah ka thaih o baktih toengah, nang ai ah loe kalah Sithaw roe om ai.

23 Og hvor er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel, for hvis Skyld Gud gik hen for at udløse sig det til et Folk og for at sætte sig et Navn og at gøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting imod dit Land for dit Folks Ansigt, som du udløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.

Sithaw loe angmah hanah kami to pahlong moe, angmah ih ahmin amtuengsak hanah, long ah caeh tathuk, prae kalah kaminawk hoi sithawnawk to nangmah ih kaminawk hmaa hoiah na haek, to tiah kalen parai dawnraihaih to na sak pae, Izip prae thung hoiah na pahlong ih nangmah ih Israel kaminawk baktiah mi maw kaom?

24 Og du beredte dig dit Folk Israel, dig til et Folk evindelig, og du, Herre! du er bleven deres Gud.

Nangmah ih Israel kaminawk loe, nangmah hanah dungzan ah na caksak, Angraeng, nang loe nihcae ih Sithaw ah na oh.

25 Og nu, Herre Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Hus, lad det staa fast evindelig, og gør, ligesom du har talt.

Vaihiah Aw, Angraeng Sithaw, na thuih ih na tamna hoi a imthung takoh to dungzan khoek to caksak poe ah; na thuih ih lok baktiah sah ah.

26 Saa bliver dit Navn stort til evig Tid, at man skal sige: Herren Zebaoth er Gud over Israel; og David din Tjeners Hus skal blive fast for dit Ansigt.

To tih nahaeloe na hmin to dungzan khoek to len poe tih; to naah kaminawk mah misatuh kaminawk ih Angraeng loe, Israel kaminawk ukkung ah oh! tiah thui o tih. Na tamna David imthung takoh doeh na hmaa ah cak tih.

27 Thi du, Herre Zebaoth, Israels Gud! du har aabenbaret for din Tjeners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Hus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig.

Aw misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw, na tamna khaeah, Nang han im maeto kang sak pae han, tiah nam tuengsak boeh; to pongah na tamna mah nang khaeah hae tiah lawkthuih hanah tha ka lak thaih.

28 Og nu, Herre, Herre! du er den Gud, og dine Ord skulle blive Sandhed, og du har talt dette gode til din Tjener.

Vaihiah Aw Angraeng Sithaw, nang loe Sithaw ah na oh, na loknawk loe loktang ah oh; na tamna khaeah kahoih hae hmuennawk hoiah lok na kam boeh.

29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talt det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes i Evighed.

To pongah vaihi na tamna imthung takoh tahamhoihaih paek hanah, na palung anghoesak ah, na mikhnukah dungzan khoek to to tiah om poe nasoe; aw Angraeng Sithaw, na thuih tangcae lok baktih toengah, nang ih tahamhoihaih rang hoiah na tamna imthung takoh doeh dungzan khoek to tahamhoihaih hnu nasoe, tiah lawk a thuih.