2 Samuel 4

1 Der Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da sank hans Hænder, og al Israel forfærdedes.

Hebron ah Abner a duek te Saul capa loh a yaak vaengah a kut la sut kha tih Israel rhoek khaw boeih let uh.

2 Og Sauls Søn havde to Mænd, som vare Høvedsmænd for Tropperne, den enes Navn var Baena og den andens Navn Rekab, Beerothiteren Rimmons Sønner, af Benjamins Børn; thi Beeroth blev ogsaa regnet iblandt Benjamin.

Saul capa he hlang panit caem mangpa la om rhoi. Pakhat ming tah Baanah tih a pabae ming tah Benjamin koca lamkah Beeroth Rimmon capa Rekhab ni. Te vaengah Beeroth khaw Benjamin la a tae thil coeng.

3 Og Beerothiterne vare flygtede til Gitthajim og vare der som fremmede indtil denne Dag.

Tedae Beeroth te Gatayim la yong tih a om coeng dongah tihnin due pahoi bakuep.

4 Og Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, som var lam paa begge Ben; han var fem Aar gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom fra Jisreel, og hans Fostermoder tog ham og flyede, og det skete, der hun hastede med at fly, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mefiboseth.

Te vaengah Saul capa Jonathan kah a ca tongpa kho khaem tah kum nga lo ca coeng. Jezreel lamkah Saul neh Jonathan kah olthang a pawk vaengah anih aka poeh loh anih te a poeh tih a rhaelrham puei. Tedae a rhaelrham hamla a tamto dongah a paloe puei tih vik khaem. Anih ming tah Mephibosheth ni.

5 Saa gik Beerothiteren Rimmons Sønner, Rekab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Hus; men han laa paa Sengen om Middagen.

Beeroth Rimmon capa Rekhab neh Baanah Te cet rhoi tih khothun kholing ah Ishbosheth im la pawk rhoi. Te vaengah Isboeseth Te imphu kah thingkong dongah ana yalh.

6 Og de kom ind i Huset, som om de vilde hente Hvede, og stak ham i Underlivet, og Rekab og Baena, hans Broder, undkom.

Amih rhoiTe cangrhang aka lo bangla im khui la kun rhoi tih a bung ah a thun rhoi. Te phoeiah Rekhab neh a mana Baanah te vawl vi uh rhoi.

7 Thi de vare komne i Huset, der han laa paa sin Seng i sit Sovekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved, og de toge hans Hoved og gik bort ad Vejen over den slette Mark den ganske Nat.

Im a pha rhoi vaengah Ishbosheth tah imhman thingkong dongkah baiphaih dongah yalh. Te dongah anih te a ngawn rhoi tih a duek sak phoeiah a lu te a rhaih pah rhoi. Anih lu te a khuen rhoi tih khoyin khing Arabah long ah cet rhoi.

8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: Se, her er Hovedet af Isboseth, en Søn af din Fjende Saul, som søgte efter dit Liv; saa har Herren paa denne Dag givet min Herre, Kongen, Hævn over Saul og over hans Sæd.

Ishbosheth lu te Hebron kah David taengla a pawk puei rhoi tih manghai te, “Na thunkha Saul capa Ishbosheth kah a lu he. Anih loh na hinglu a mae dae BOEIPA loh ka boeipa manghai taengah hang khueh coeng. Tawnlohnah tah tihnin ah Saul so neh a tiingan soah pai coeng he,” a ti rhoi.

9 Da svarede David Rekab og hans Broder Baena, Beerothiteren Rimmons Sønner, og sagde til dem: Saa vist som Herren lever, som har forløst min Sjæl af al Angest,

Tedae David loh Beeroth Rimmon capa Rekhab neh a mana Baanah te a doo tih, “BOEIPA kah hingnah dongah ka hinglu he citcai cungkuem lamkah aka lat,

10 da en forkyndte mig og sagde: Se, Saul er død, og han var i sine egne Øjne som den, der bringer et godt Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, ham, som jeg skulde have givet Løn for hans Budskab;

Saul a duek tarha vaengah kai taengla ha puen tih a thui Te amah mikhmuh neh aka phong bangla om. Tedae anih kah olthangthen ka thuung ham te amah ni ka tuuk tih Ziklag ah ka ngawn.

11 meget mere disse ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Hus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og udrydde eder af Jorden?

Hlang dueng, a im kah thingkong dongkah mai aka ngawn hlang rhoi he halang rhoi coeng. A thii te na kut dong lamloh ka suk vetih diklai lamloh nangmih rhoi te kang khoe pawn mahpawt nim?,” a ti nah.

12 Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder og hængte dem over Fiskedammen i Hebron, men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.

David loh tueihyoeih rhoek te a uen tih amih rhoi te a ngawn uh. A kut a kho te a tlueh pa tih Hebron tuibuem ah a hoei uh. Tedae Ishbosheth kah a lu te tah a khuen uh tih Hebron kah Abner phuel ah a up uh.