2 Samuel 4
1 Der Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da sank hans Hænder, og al Israel forfærdedes.
Saul capa Ish-Boseth mah Hebron vangpui ah Abner duek boeh, tiah thaih naah, a ban thazok pae sut, Israel kaminawk boih doeh tasoeh o.
2 Og Sauls Søn havde to Mænd, som vare Høvedsmænd for Tropperne, den enes Navn var Baena og den andens Navn Rekab, Beerothiteren Rimmons Sønner, af Benjamins Børn; thi Beeroth blev ogsaa regnet iblandt Benjamin.
Saul capa loe misatuh zaehoikung angraeng hnetto tawnh; maeto loe Baanah, kalah maeto loe Rekap, tiah kawk o; nihnik loe Benjamin acaeng, Beeroth imthung takoh Rimmon ih caa ah oh hoi; Beeroth loe Benjamin acaeng thungah athum;
3 Og Beerothiterne vare flygtede til Gitthajim og vare der som fremmede indtil denne Dag.
Beeroth kaminawk loe Gittaim ah cawnh o moe, to ah vaihni ni khoek to oh o.
4 Og Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, som var lam paa begge Ben; han var fem Aar gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom fra Jisreel, og hans Fostermoder tog ham og flyede, og det skete, der hun hastede med at fly, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mefiboseth.
Saul capa Jonathan mah khokkhaem capa maeto sak; anih loe saning pangato oh naah, Jezreel vangpui ah Saul hoi Jonathan ih tamthang to thaih; to naah anih khenzawnkung mah anih to lak moe, cawnh haih, palung tawt kak hoiah a cawnh pongah amthaek, to pacoengah nawkta to khokkhaem ving. To nawkta ih ahmin loe Mephiboseth.
5 Saa gik Beerothiteren Rimmons Sønner, Rekab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Hus; men han laa paa Sengen om Middagen.
Beeroth acaeng Rimmon capa, Rekab hoi Baanah loe Ish-Boseth im ah caeh hoi moe, athun naah phak hoi; to nathuem ah Ish-Boseth loe ihkhun nuiah iih.
6 Og de kom ind i Huset, som om de vilde hente Hvede, og stak ham i Underlivet, og Rekab og Baena, hans Broder, undkom.
Rekab hoi Baanah nawkamya hnik loe takaw hni kami baktiah angsak hoi moe, imthung ah akun hoi poe pacoengah, Ish-Boseth to panak ah thunh hoi. To pacoengah Rekab hoi amnawk Baanah loe cawnh hoi ving.
7 Thi de vare komne i Huset, der han laa paa sin Seng i sit Sovekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved, og de toge hans Hoved og gik bort ad Vejen over den slette Mark den ganske Nat.
Anih loe angmah ih iihkhun nuiah angsong naah, nihnik loe imthung ah caeh hoi moe, anih to thunh hoi; a hum hoi pacoengah, anih ih tahnong to takroek pae hoi pat; a lu to sinh hoi moe, aqum puek azawn bang hoiah cawnh hoi ving.
8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: Se, her er Hovedet af Isboseth, en Søn af din Fjende Saul, som søgte efter dit Liv; saa har Herren paa denne Dag givet min Herre, Kongen, Hævn over Saul og over hans Sæd.
Ish-Boseth ih lu to Hebron ah David khaeah sinh hoi, siangpahrang khaeah, Khenah, na hinghaih lak han patoemkung, na misa Saul capa Ish-Boseth ih lu; Saul hoi a caanawk khaeah vaihniah Angraeng mah, ka angraeng siangpahrang hanah lu lak boeh, tiah a naa hoi.
9 Da svarede David Rekab og hans Broder Baena, Beerothiteren Rimmons Sønner, og sagde til dem: Saa vist som Herren lever, som har forløst min Sjæl af al Angest,
David mah, Raihaih congca thung hoi ka hinghaih pahlongkung Angraeng loe hing baktih toengah, Beeroth acaeng, Rimmon capa Rekab hoi amnawk Baanah khaeah,
10 da en forkyndte mig og sagde: Se, Saul er død, og han var i sine egne Øjne som den, der bringer et godt Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, ham, som jeg skulde have givet Løn for hans Budskab;
kami maeto mah Saul loe duek boeh, tiah ang thuih, to naah tamthang thuikung mah nang hanah tamthang kang sinh, tiah a poek, tamthang a sin pongah kai mah anih hanah tangqum paek tih, tiah a poek; toe Ziklag vangpui ah anih to naeh moe, ka hum;
11 meget mere disse ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Hus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og udrydde eder af Jorden?
kasae kaminawk mah, a iihhaih ahmuen ah kaom zaehaih tawn ai kami to pangh moe, hum pongah, vaihi nanghnik ban ah anih ih athii tho to ka suk moe, nanghnik hae long hoiah tamit hanah kawkrukmaw ka sak han oh? tiah a naa.
12 Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder og hængte dem over Fiskedammen i Hebron, men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.
To pongah David mah angmah ih kaminawk khaeah, nihnik to humsak; nihnik ih khok hoi bannawk to takroek pae o moe, Hebron vangpui ih tuili taengah bangh o. Toe Ish-Boseth ih lu loe lak o moe, Hebron vangpui ah Abner ih taprong ah aphum o.
