2 Samuel 24

1 Og Herrens Vrede optændtes atter imod Israel, og han tilskyndte David imod dem, at han sagde: Gak hen, tæl Israel og Juda.

Israel chate chunga Pakai Pathen ahung lung hang kittan, hijeh chun aman David chu atil doh’in amaho dou nan, hitin thu aseiye, “Nangma chen lang Israel chate le Judah mite gasim toh tan,” ati.

2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kære, gak omkring i alle Israels Stammer, fra Dan og indtil Beersaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.

Hijeh chun lengpan Joab le apanpi sepai lamkai ho koma aseiyin, ‘Sahlam Dan apet lhanglam Beersheba chan geiya cheng Israel phung jouse gakhol toh soh keiyun lang mihem ijat mong mong hitamti kahet doh thei na dingin mihem jat gasim tauvin,” ati.

3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk hundrede Gange saa mange, som disse og disse ere, og min Herre Kongens Øjne maatte se det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gerning?

Ahivangin Joab chun lengpa koma chun aseiyin, “Pakai na Pathenin mipi ho chu aja ajan punsah jeng tah ta, kapu lengpan namit a namu jeng nah chu me; ipi dinga kapu lengpan hitobang pihi bol ding nagot hitam?” ati.

4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Hæren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.

Ahinlah lengpan amaho chu mi agasim toh diuvin aseitan ahi, hijeh chun Joab le sepai lamkaite chu Israel mipite simtoh dingin lengpa angsunga a konin avaikon doh tauve.

5 Og de gik over Jordanen, og de lejrede sig i Aroer paa den højre Side af Staden, som ligger midt i Gads Dal, og Jaeser.

Chuin amahon amasapen in Jordan vadung chu apal galkaiyun lhanglam khopi phaicham, Aroer khopi Gad lam jot na ah chun aponbuh asongun, chujou vin Jazer langa achi pei taove.

6 Og de kom til Gilead og til det nedenfor liggende Land, som nylig var indtaget, og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.

Chujouvin Hit mite gamsunga Gilead kho le Kadesh khopi ahung geitauve; chuin Dan khopia ahunguvin Dan khopia konin Sidon lang ajong kit tauve.

7 Og de kom til den faste Stad Tyrus og til alle Heviternes og Kananiternes Stæder, og de gik ud imod Sønden i Juda indtil Beersaba.

Chuin Tyre gammang lah ahinjot’uvin Hivi mite khopi jouse le Canaan mite khopi jousea ahung uvin ahi. achainan Beersheba khopi Judah gamsunga Negeb a chun anga uve.

8 Og de gik omkring i alt Landet og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare til Ende, til Jerusalem.

Hitia hi gamsung pumpi ahin kholsoh kei phat’uvin, lhako le ni somni alhin donin Jerusalem khopi ahung kilekit tauvin ahi.

9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen, og der var i Israel otte Hundrede Tusinde stridbare Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Judas Mænd vare fem Hundrede Tusinde Mand.

Chuin Joab chun mihem jat asim nau mijat chu lengpa henga apelut tai; hichea kisim doh Israel mijat chu pasal galsat a chemjam choithei cheh sang jaget alhingin, chule Judah mi chu sang janga alhinguvin ahi.

10 Da slog Davids Hjerte ham, efter at han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg har saare syndet, at jeg har gjort det, og nu, Herre, kære, borttag din Tjeners Misgerning; thi jeg har handlet meget daarligt.

Hitichun mipi asim soh phat’uvin David chu alungthima akisih behseh jengin, hijeh chun David injong Pakai henga taona anei jin hitin aseitai, “Kathil bol chung changa hin keima melsa tah in ka chonse tai; hijongle tuhin vo Pakai, nahenga kahung tao ahi, nasohpa keima themmona jouse hi lamang tan; ajeh chu keiman ngol hoitah hin thil kanabol tai,” ati.

11 Og der David stod op om Morgenen, da skete Herrens Ord til Gad, Profeten, Davids Seer, og han sagde:

Chuin ajing jingkah matah in David chu ajingtho a ahileh David dinga amitva neiya pangpa Gad themgaopa henga chun Pakaiyin hitin thu ahinseiye.

12 Gak og sig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig en af dem, den vil jeg gøre dig.

“Chen lang David koma hitin gaseitan tin Pakaiyin aseiye, “Keiman na chunga katoh ding thil thum ka peh ding, hiche thil thumho lah a chu nangman na ngap chat pen pen khat chu kilhen in hichu nachunga kahin lhun sah ding ahi,” tin aseiye, gatin, ati.

13 Og Gad kom til David og gav ham det til Kende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land? eller skal du fly tre Maaneder for din Fjendes Ansigt, og han skal forfølge dig? eller skal der være tre Dage Pest i dit Land? vid nu og se, hvad Svar jeg skal sige den igen, som sendte mig.

Hijeh chun Gad jong David koma ahungin hitin aseitai, “Nagamsunga kumthum sunga kel lhah ding nanop em? Lhathum sunga nagalte masanga najamle lea amahon nadel le le diu nadei em? Ahiloule nagamsunga nithum gamna hise nasatah lansah ding nanop em? Tun geltoh soh keiyin lang eihin solpa henga kaseipeh ding chu hoiche pen ham, dindetna neiyin,” ati.

14 Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; kære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertighed er stor, men jeg vil nødig falde i Menneskens Haand.

Chuphat in David chun Gad koma hitin aseiye, “Kalung agim beh seh jeng tai; ami khotona lentah ahinai, hijeh chun Pakai khut’a kilehlut jeng taute; mihem khut’a vang neilhah lutsah hih hel’in,” atipeh e.

15 Saa lod Herren Pest komme i Israel fra Morgenen indtil den bestemte Tid, og der døde halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd af Folket fra Dan og indtil Beersaba.

Hijehchun Pakaiyin Israel chate chunga jingkah a pat aphat kitep sungsen gamna hise ahin lansah tai; hichea hin sahlam Dan khoa pat lhanglam Beersheba chan geiyin Israel mipi lah a mihem sang som sagi athiuvin ahi.

16 Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede Herren det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og Herrens Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.

Hichun Vantil chun Jerusalem jong suhgam dinga agot’a akhut alap phat chun Pakaiyin thilse abol ding chu alung akhel’in Vantil mi sugama pangpa koma chun hitin aseitai, “Aphaset tai, tun nakhut umthim sah tan,” ati. Hichepet a hi Pakai Vantil chu Jebus mipa Araunah changvohna mun changphol koma ana ding ahitai.

17 Og David sagde til Herren, der han saa Engelen, som slog iblandt Folket, og han sagde: Se, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde; men disse Faar, hvad have de gjort? Kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus.

Chuin David jong chun mi sugama pang Vantil chu amudoh phat in Pakai koma hitin aseiye, “Vetan, keima kachonsen, gilou tah in keiman thil kabol tai; ahinla hiche mihohi kelngoi banga emahelou ahibouve ipi abolset anei mongu ham? Nahenga katao ahiye, keima chung le ka inkote chunga nakhut hin lhah jon,” tin aseitai.

18 Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, oprejs Herren et Alter paa Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.

Hiche nikho hin Gad chu David henga ahungin akoma hitin aseiye, “Chetouvin lang, Jebus mipa Araunah changphol koma khun Pakai dingin maicham khat gasemtan,” ati.

19 Saa gik David op efter Gads Ord, som Herren havde befalet.

Hichun Pakaiyin Gad thu apeh bangin David jong chu achetou vin agabol tan ahi.

20 Og Aravna saa ud og saa Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøjede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

Chuin Araunah chu akiheijin agahven ahileh lengpa le asohte ama kom lam jona ahungu chu amun ahi; chuphat’in Araunah jong chu apotdoh pai paiyin lengpa chu agajabol’in tol'a amai asulut’tan ahi.

21 Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? Og David sagde: For at købe denne Tærskeplads af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa holde op for Folket.

Chu jongle Araunah chun hitin aseiye, “Ipi ding pen tah a kapu lengpa nangma nasoh kei koma nahung jeng hitam?” atileh; David chun adonbut’in “Mipi chunga gamna hise hi akitol mangthei na dinga nangma changphol hi chohdoh a hikoma hi Pakai henga maicham khat semdoh ding kati ahi,” ati.

22 Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og ofre det, ham godt synes; se, der er en Okse til Brændofferet og Tærskeslæderne og Tøjet paa Oksen til Veddet.

Hichun Araunah jong chun hitin aseiye, “Kilah jengin kapu lengpa, chule nangin pha nasah lam pi a chun mang jengin; chule bongchal teni jong pumgo thiltoa naman dingin hikoma hin aum lhone; chujongle chang huina kangkui ho leh bongchal teni namkol jong hikoma hin aumnai; hiche hohi meithinga nati ding ahi.

23 Kong Aravna gav Kongen alt det, og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!

Vo lengpa, Keima Araunah kitipa hin lengpa dinga thil ejakai katodoh jeng ding ahi,” ati. Chujongleh Araunah chun lengpa koma hitin jong aseiye, “Pakai na-Pathenin nataona chu nasan peh teitei hen,” ati.

24 Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil købe det af dig for dets Værd, thi jeg vil ikke ofre Brændofre for intet til Herren min Gud. Saa købte David Tærskepladsen og Oksen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

Ahivang in lengpan Araunah koma chun hitin aseiye, “Ahipoi, keiman na changphol man chu kapeh a kachoh ding ahibouve; aman kapeh louhel thil chu keiman Pakai ka-Pathen henga pumgo thiltoa kato lou ding ahi,” ati. Hiti hin David chun changphol leh bongchal teni chu dangka shekel som ngan akichoh tai.

25 Og David byggede Herren der et Alter og ofrede Brændofre og Takofre; og Herren bønhørte Landet, og Plagen holdt op for Israel.

Hichun lengpa David chun Pakai anga maicham khat asemin, pumgo thilto le chamna kilhaina thilto atoh tan ahi. hichun Pakaiyin jong gamsung dinga a taona chu asanpeh in Israel chate chunga konin gamna hise lang chu akitol mangsah tan ahi.