2 Samuel 24

1 Og Herrens Vrede optændtes atter imod Israel, og han tilskyndte David imod dem, at han sagde: Gak hen, tæl Israel og Juda.

Eso afaega, Hina Gode da bu Isala: ili fi ilima ougi galu. E da Da: ibidi ilima bidi hamosu doaga: ma: ne hamoi. Hina Gode da ema amane sia: i, “Masa! Isala: ili amola Yuda fi dunu idima.”

2 Og Kongen sagde til Joab, Stridshøvedsmanden, som var hos ham: Kære, gak omkring i alle Israels Stammer, fra Dan og indtil Beersaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal.

Amaiba: le, Da: ibidi da dadi gagui wa: i ouligisudafa amo Youa: be, ema amane sia: i, “Di amola dia afoha ouligisu dunu huluane amo Isala: ili fi huluane fodomane fasisa asili muni na: iyado soge bega: asili na: iyado bega: doaga: le amola dunu huluane idima. Na da ili idi dawa: mu hanai gala.”

3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk hundrede Gange saa mange, som disse og disse ere, og min Herre Kongens Øjne maatte se det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gerning?

Be Youa: be da amane adole i, “Hina noga: idafa! Dia Hina Gode da Isala: ili dunu ilia idi amo bagalesili, bu afae da 100 ba: ma: ne hamomu da defea. Amola amo dafawane ba: ma: ne, di da esalumu da defea. Be di, hina noga: idafa, abuliba: le amo hamomusa: hanabela: ?”

4 Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Hæren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel.

Be Da: ibidi da Youa: be amola ea afoha ouligisu dunu ea sia: i nabawane hamoma: ne logei. Ilia da e fisili, Isala: ili dunu idimusa: asi.

5 Og de gik over Jordanen, og de lejrede sig i Aroer paa den højre Side af Staden, som ligger midt i Gads Dal, og Jaeser.

Ilia da Yoda: ne Hano degele, Aloua moilai ga (south) la: idi amoga fi dialu. (Aloua da Ga: de soge ganodini, fago dogoa dialebe ba: i). Amogainini asili, ilia ga (north) Ya: isa moilai bai bagadega asi.

6 Og de kom til Gilead og til det nedenfor liggende Land, som nylig var indtaget, og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.

Amo yolesili, ilia da Gilia: de baligili, Ga: idese soge (Hidaide fi soge amo ganodini dialebe) amoga doaga: i. Amalalu, ilia da Da: ne moilaiga asili, amola bu guma: dini, Saidone moilai bai bagadega asi.

7 Og de kom til den faste Stad Tyrus og til alle Heviternes og Kananiternes Stæder, og de gik ud imod Sønden i Juda indtil Beersaba.

Amalalu, ilia da bu ga (south) asili, gagili sali moilai bai bagade Daia amoga doaga: i. Amalalu, ilia da Haifaide dunu amola Ga: ina: ne dunu ilia moilai huluane amoga asili, amola ilia ahoabe dagomusa: , Biasiba moilai bai bagade (Yuda ga [south] soge ganodini diala) amoga doaga: i.

8 Og de gik omkring i alt Landet og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare til Ende, til Jerusalem.

Ilia da oubi sesegeyale amola eso 20 amoga ahoanu, ilia da Yelusalemega buhagi. Ilia da soge huluanedafa amo ganodini ahoanu dagoi ba: i.

9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen, og der var i Israel otte Hundrede Tusinde stridbare Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Judas Mænd vare fem Hundrede Tusinde Mand.

Ilia da hina bagadema amo dunu huluane amo da gegemusa: defele esalu, amo ilia idi ema sia: ne iasu. Ilia idi da Isala: ili dunu 800,000 amola Yuda dunu 500,000.

10 Da slog Davids Hjerte ham, efter at han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg har saare syndet, at jeg har gjort det, og nu, Herre, kære, borttag din Tjeners Misgerning; thi jeg har handlet meget daarligt.

Be Da: ibidi da amo dunu fi idisu lai dagobeba: le, e da ea asigi dawa: su ganodini se nabalu, Hina Godema amane sia: i, “Na da amo hamobeba: le, wadela: le bagadedafa hamoi. Dafawane! Na da gagaoui agoane hamoi dagoi. Na gogolema: ne olofoma.”

11 Og der David stod op om Morgenen, da skete Herrens Ord til Gad, Profeten, Davids Seer, og han sagde:

12 Gak og sig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig en af dem, den vil jeg gøre dig.

Hina Gode da Ga: de (Da: ibidi ea balofede dunu) ema amane sia: i, “Di Da: ibidima asili, amola ema Na da ilegesu udiana ema olelemu. Amo ilegesu hi da ilegesea, amo Na da ema hamomu.” Golale hahabe, Da: ibidi da wa: legadole, amola amogalu,

13 Og Gad kom til David og gav ham det til Kende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land? eller skal du fly tre Maaneder for din Fjendes Ansigt, og han skal forfølge dig? eller skal der være tre Dage Pest i dit Land? vid nu og se, hvad Svar jeg skal sige den igen, som sendte mig.

Ga: de da ema asili, Hina Gode Ea sia: i ema alofele i. E da Da: ibidima amane adole ba: i, “Di da adi ilegesala: ? Dia soge amo ganodini ode udiana ha: mu ilegema: bela: ? O oubi udiana amoga dia ha lai da di hasalabeba: le, di sefasimu, amo ilegema: bela: ? O eso udiana olo bagade di dia sogega ba: mu, amo ilegema: bela: ? Di dawa: lalu, nama adole ima. Amasea, na da Hina Godema alofele adole imunu.”

14 Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; kære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertighed er stor, men jeg vil nødig falde i Menneskens Haand.

Da: ibidi da bu adole i, “Na da bidi hamosu bagadedafa amoga sisiga: i. Be na da osobo bagade dunuga se nabimu higa: i. Hina Gode Hisu da ninima se imunu da defea. Bai e da asigisa, amola gogolema: ne olofosu dawa:”

15 Saa lod Herren Pest komme i Israel fra Morgenen indtil den bestemte Tid, og der døde halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd af Folket fra Dan og indtil Beersaba.

Amaiba: le, Hina Gode da olo bagade Isala: ili dunuma iasi. Olo da amogala hahabe muni, Gode ea ilegei eso idi ganodini ba: i. Olo da Isala: ili soge bega: asili, la: idi bega: doaga: le, amola Isala: ili dunu 70,000 da bogogia: i ba: i.

16 Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede Herren det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og Herrens Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.

Hina Gode Ea a: igele dunu da Yelusaleme wadela: lesimu amo galuwane, Hina Gode da da: i dione, a:igele dunuma sia: i, “Aligima! Bu mae wadela: lesima.” Amogalu, a:igele dunu da Yebiusaide dunu ea dio amo Alona ea widi dabasu sogebi amoga lelebe ba: i.

17 Og David sagde til Herren, der han saa Engelen, som slog iblandt Folket, og han sagde: Se, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde; men disse Faar, hvad have de gjort? Kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus.

Da: ibidi da a: igele amo da Isala: ili dunuma se ianabe amo ba: i. E da Hina Godema amane sia: i, “Na fawane da wadela: le hamoi. Amo hahani dunu da adi hamobela: ? Di da na amola na sosogo ninima se imunu da defea galu.”

18 Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, oprejs Herren et Alter paa Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.

Amo eso amagalawane, Ga: de da Da: ibidima asili, amane sia: i, “Dia Alona ea widi dabasu amoga asili, Hina Godema gobele salimusa: , oloda gaguma.”

19 Saa gik David op efter Gads Ord, som Herren havde befalet.

Da: ibidi da Hina Gode Ea sia: Ga: demadi misi, amo nababeba: le, asi.

20 Og Aravna saa ud og saa Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøjede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

Alona da ba: le guduli, hina bagade amola ea ouligisu dunu ema manebe ba: i. E da Da: ibidi midadi amoga hi gobele osoba gala: la sa: ili,

21 Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? Og David sagde: For at købe denne Tærskeplads af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa holde op for Folket.

amane adole ba: i, “Hina noga: idafa! Dia abuliba: le guiguda: misibala: ?” Da: ibidi da bu adole i, “Na da dia widi dabasu sogebi amogawi amo olo hedofama: ne, Hina Godema oloda hamomusa: , amo bidi lama: ne misi.”

22 Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og ofre det, ham godt synes; se, der er en Okse til Brændofferet og Tærskeslæderne og Tøjet paa Oksen til Veddet.

Alona da amane sia: i, “Defea, hina noga: idafa! Lama! Amola dia hanaiga Hina Godema gobele salima. Amola na bulamagau di oloda da: iya gobele salimusa: lama. Ilia `youge’ amola dabasu ifa amo lalu didima: ne lama.”

23 Kong Aravna gav Kongen alt det, og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!

Alona da amo liligi huluane amo hina bagadema udigili i. E da ema amane sia: i, “Dia Hina Gode da dia iasu hahawane lamu da defea.”

24 Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil købe det af dig for dets Værd, thi jeg vil ikke ofre Brændofre for intet til Herren min Gud. Saa købte David Tærskepladsen og Oksen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

Be hina bagade da bu adole i, “Hame mabu! Na da amo liligi ea bidi defele dima imunu. Liligi amo na da bidi mae iawene udigili lai, amo na da na Hina Godema hame gobele salimu.” Amola, e da widi dabasu sogebi amola bulamagau, amo silifa fage 50amoga bidi lai.

25 Og David byggede Herren der et Alter og ofrede Brændofre og Takofre; og Herren bønhørte Landet, og Plagen holdt op for Israel.

Amalalu, e da Hina Godema oloda gaguli, amola amo da: iya Wadela: i Hou Dabe Ima: ne Iasu amola Hahawane Olofosu Gobele Salasu hamosu. Hina Gode da Da: ibidi ea sia: ne gadosu nababeba: le, dabe adole i. Amola olo bagade Isala: ili sogega dialu da hedofai dagoi ba: i. Sia: ama dagoi