< 2 Samuel 22 >
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol )
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
