< 2 Samuel 22 >

1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Y habló David al SEÑOR las palabras de este cántico, el día que el SEÑOR le había librado de la mano de todos sus enemigos, y de la mano de Saúl.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Y dijo: El SEÑOR es mi peña, y mi fortaleza, y mi libertador.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Dios es mi peñasco, en él confiaré; mi escudo, y el cuerno de mi salud; mi fortaleza, y mi refugio; mi salvador, que me librarás de violencia.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Invocaré al SEÑOR, digno de ser loado. Y seré salvo de mis enemigos.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Cuando me cercaron ondas de muerte, y arroyos de iniquidad me asombraron,
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
cuando las cuerdas del sepulcro me ciñieron, y los lazos de muerte me tomaron descuidado, (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
cuando tuve angustia, invoqué al SEÑOR, y clamé a mi Dios; y desde su santo templo él oyó mi voz; cuando mi clamor llegó a sus oídos.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
La tierra se removió, y tembló; los fundamentos de los cielos fueron movidos, y se quebrantaron, porque él se airó.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Subió humo de sus narices, y de su boca fuego consumidor, por el cual se encendieron carbones.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Y bajó los cielos, y descendió; una oscuridad debajo de sus pies.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Subió sobre el querubín, y voló; se apareció sobre las alas del viento.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Puso tinieblas alrededor de sí a modo de tabernáculos; aguas negras y espesas nubes.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Del resplandor de su presencia se encendieron ascuas ardientes.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
El SEÑOR tronó desde los cielos, y el Altísimo dio su voz;
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
arrojó saetas, y los desbarató; relampagueó, y los consumió.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Entonces aparecieron los manantiales del mar, y los fundamentos del mundo fueron descubiertos, a la reprensión del SEÑOR, al resoplido del aliento de su nariz.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Extendió su mano de lo alto, y me arrebató, y me sacó de las aguas impetuosas.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Me libró de fuertes enemigos, de aquellos que me aborrecían, los cuales eran más fuertes que yo.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Los cuales me tomaron descuidado en el día de mi calamidad; mas el SEÑOR fue mi bordón.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Me sacó a anchura; me libró, porque puso su voluntad en mí.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Me pagó el SEÑOR conforme a mi justicia; y conforme a la limpieza de mis manos, me dio la paga.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Porque yo guardé los caminos del SEÑOR; y no me aparté impíamente de mi Dios.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Porque delante de mí tengo todas sus ordenanzas; y atento a sus fueros, no me retiraré de ellos.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Y fui perfecto para con él, y me guardé de mi iniquidad.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Y me pagó el SEÑOR conforme a mi justicia, y conforme a mi limpieza delante de sus ojos.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Con el bueno eres bueno, y con el valeroso y perfecto eres perfecto;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
con el limpio eres limpio, mas con el perverso eres adversario.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Y tú salvas al pueblo pobre; mas tus ojos están sobre los altivos, para abatirlos.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Porque tú eres mi lámpara, oh SEÑOR; el SEÑOR da luz a mis tinieblas.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Porque en ti rompí ejércitos, y con mi Dios pasé las murallas.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Dios, perfecto su camino; la palabra del SEÑOR purificada, escudo es de todos los que en él esperan.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Porque ¿qué Dios hay sino el SEÑOR? ¿O quién es fuerte sino nuestro Dios?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Dios es el que con virtud me corrobora, y el que despeja mi camino;
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
el que hace mis pies como de ciervas, y el que me asienta en mis alturas;
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
el que enseña mis manos para la pelea, y da que con mis brazos quiebre el arco de acero.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Tú me diste asimismo el escudo de tu salud, y tu mansedumbre me ha multiplicado.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Tú ensanchaste mis pasos debajo de mí, para que no titubeasen mis rodillas.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Perseguí a mis enemigos, y los quebranté; y no me volví hasta que los acabé.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Los consumí, y los herí, y no se levantaron; y cayeron debajo de mis pies.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Me ceñiste de fortaleza para la batalla, y postraste debajo de mí los que contra mí se levantaron.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Tú me diste la cerviz de mis enemigos, de mis aborrecedores, y que yo los talase.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Miraron, y no hubo quien los librase; aun al SEÑOR, mas no les respondió.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Yo los quebranté como a polvo de la tierra; como a lodo de las plazas los desmenucé, y los disipé.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Tú me libraste de contiendas de pueblos; tú me guardaste para que fuese cabeza de gentiles; pueblos que no conocía, me sirvieron.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Los extraños temblaban ante mí mandamiento; en oyendo, me obedecían.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Los extraños desfallecían, y temblaban en sus encerramientos.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Viva el SEÑOR, y sea bendita mi peña; sea ensalzado el Dios, que es la roca de mi salvación.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
El Dios que me ha dado venganzas, y sujeta los pueblos debajo de mí.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Que me saca de entre mis enemigos; tu me sacaste en alto de entre los que se levantaron contra mi; me libraste del varón de iniquidades.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Por tanto yo te confesaré entre los gentiles, oh SEÑOR, y cantaré a tu nombre.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
El que engrandece las saludes de su rey, y hace misericordia a su ungido David, y a su simiente, para siempre.

< 2 Samuel 22 >