2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
David cantó las palabras de este cántico al Señor el día en que el Señor lo salvó de todos sus enemigos y de Saúl.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Entonces cantó: El Señor es mi roca, mi fortaleza y mi salvador.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Él es mi Dios, mi roca que me protege. Él me protege del mal, su poder me salva, me mantiene seguro. Él es mi protector; es mi salvador; me libra de la violencia.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Pido ayuda al Señor, merecedor de alabanza, y me salva de los que me odian.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Las olas de la muerte me arrastran, las aguas de la destrucción me inundan;
El sepulcro enrolló sus cuerdas en torno a mí; la muerte me tendió trampas. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
En mi desesperación invoqué al Señor; clamé a mi Dios. Él escuchó mi voz desde su Templo; mi grito de auxilio llegó a sus oídos.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
La tierra se estremeció, los cimientos de los cielos temblaron por su cólera
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Humo salía de sus narices, y fuego de su boca, carbones ardientes que ardían ante él.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Apartó los cielos y descendió, con nubes oscuras bajo sus pies.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Montado en un ser celestial voló, abalanzándose sobre las alas del viento.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Se escondió en las tinieblas, cubriéndose con negras nubes de lluvia.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
De su resplandor brotaron carbones ardientes.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
El Señor tronó desde el cielo; resonó la voz del Altísimo.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Disparó sus flechas, dispersando a sus enemigos, los derrotó con sus rayos.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
El Señor rugió, y con el viento del aliento de su nariz se vieron los valles del mar y se descubrieron los cimientos de la tierra.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Bajó su mano desde arriba y me agarró. Me sacó de las aguas profundas.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Me rescató de mis poderosos enemigos, de los que me odiaban y eran mucho más fuertes que yo.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Se abalanzaron sobre mí en mi peor momento, pero el Señor me sostuvo.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Me liberó, me rescató porque es feliz conmigo.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
El Señor me recompensó por hacer lo correcto; me pagó porque soy inocente.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Porque he seguido los caminos del Señor; no he pecado apartándome de mi Dios.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
He tenido presente todas sus leyes; no he ignorado sus mandamientos.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Soy irreprochable a sus ojos; me guardo de pecar.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
El Señor me ha recompensado por hacer lo justo. Soy inocente ante sus ojos.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Demuestras tu fidelidad a los que son fieles; demuestras integridad a los que son íntegros,
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Te muestras puro a los que son puros, pero te muestras astuto con los astutos.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Tú salvas a los humildes, pero tus ojos vigilan a los soberbios para abatirlos.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Tú, Señor, eres mi lámpara. El Señor ilumina mis tinieblas.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Contigo puedo abatir una tropa de soldados; contigo, Dios mío, puedo escalar un muro de la fortaleza.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
El camino de Dios es absolutamente correcto. La palabra del Señor es digna de confianza. Es un escudo para todos los que acuden a él en busca de protección.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Porque ¿quién es Dios sino el Señor? ¿Quién es la Roca, sino nuestro Dios?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Dios me hace fuerte y me mantiene seguro.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Me hace seguro como el ciervo, capaz de caminar por las alturas con seguridad.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Me enseña a luchar en la batalla; me da la fuerza para tensar un arco de bronce.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Me protege con el escudo de su salvación; su ayuda me ha engrandecido.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Me diste espacio para caminar y evitaste que mis pies resbalaran.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Perseguí a mis enemigos y los alcancé. No me devolví hasta haberlos destruido.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Los derribé y no pudieron levantarse. Cayeron a mis pies.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Me hiciste fuerte para la batalla; hiciste que los que se levantaron contra mí se arrodillaran ante mí.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Hiciste que mis enemigos huyeran; destruí a todos mis enemigos.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ellos clamaron por ayuda, pero nadie vino a rescatarlos. Incluso clamaron al Señor, pero él no les respondió.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Los convertí en polvo, como el polvo de la tierra. Los aplasté y los arrojé como lodo en la calle.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Me rescataste de los pueblos rebeldes; me mantuviste como gobernante de las naciones: gente que no conocía ahora me sirve.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Los extranjeros se acobardan ante mí; en cuanto oyen hablar de mí, me obedecen.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Se desalientan y salen temblando de sus fortalezas.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
¡El Señor vive! ¡Bendita sea mi Roca! ¡Alabado sea el Dios que me salva!
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Dios me vindica, pone a los pueblos bajo mis pies,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Y me libera de los que me odian. Me mantiene a salvo de los que se rebelan contra mí, me salva de los hombres violentos.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Por eso te alabaré entre las naciones, Señor; cantaré alabanzas sobre lo que tú eres.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Has salvado al rey tantas veces, mostrando tu amor fiel a David, tu ungido, y a sus descendientes por siempre.
