2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Cantó David a Yahvé las palabras de este cántico, cuando Yahvé lo hubo librado de todos sus enemigos, y de la mano de Saúl.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Dijo: “Yahvé es mi Roca, mi fortaleza y mi libertador;
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Dios es mi Roca, a Él me acojo; Él es mi escudo y el cuerno de mi salvación, mi alto amparo, mi asilo. ¡Salvador mío! Tú me libraste de la violencia.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Clamé alabándole, a Yahvé, y quedé salvo de mis enemigos.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Ya me cercaban las ondas de la muerte, me aterraban torrentes perniciosos;
ya me rodeaban las sogas del scheol, y me amenazaban los lazos de la muerte; (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
cuando en mi angustia clamé a Yahvé, invoqué a mi Dios; y Él desde su templo oyó mi voz, y mi clamor llegó a sus oídos.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Se conmovió y tembló la tierra, vacilaron los cimientos de los cielos, temblaron, porque se inflamó su ira.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Subía humo de sus narices, y fuego devorador de su boca; ascuas encendidas salían de Él.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
E inclinó los cielos y descendió, teniendo espesa nube bajo sus pies.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Subió sobre un querubín y voló, apareció sobre las alas del viento.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Puso en torno suyo tinieblas por velo, masas de aguas, densos nubarrones.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Al fulgor que le precedía se encendieron ascuas de fuego.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Tronó Yahvé desde el cielo, el Altísimo hizo resonar su voz.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Disparó saetas y los dispersó, rayos, y los consternó.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Entonces apareció el fondo del mar se descubrieron los cimientos del orbe ante la voz increpadora de Yahvé, ante el resuello del furor de su ira.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Extendió su mano desde lo alto, me tomó y me sacó de grandes aguas.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Me libró de mi feroz enemigo, de los que me aborrecían, porque eran más fuertes que yo.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Me habían sorprendido en el día de mi calamidad; pero Yahvé fue mi sostén.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Me sacó fuera, a un lugar ancho, salvándome porque me amaba.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Yahvé me ha recompensado según merecía mi justicia; según la inocencia de mis manos me dio el pago;
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
pues he guardado los caminos de Yahvé, no me he apartado impíamente de mi Dios.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Tenía ante mis ojos todos sus preceptos, y no me apartaba de sus mandamientos.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Sin reproche anduve en su presencia, me guardé de hacer iniquidad.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Yahvé me ha retribuido conforme a mi justicia, según mi inocencia ante sus ojos.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Con el piadoso Tú te portas piadoso, con el nombre recto, rectamente;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Tú eres limpio con el limpio, y al perverso lo tratas como tal.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Tú salvas al pueblo humilde, y con tu mirada abates a los altivos.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Tú, Yahvé, eres mi antorcha; Yahvé ilumina mis tinieblas.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Contigo me arrojo sobre ejércitos, con mi Dios salto murallas.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
El camino de Dios es perfecto, y acrisolada la palabra de Yahvé; Él es un escudo para cuantos en Él confían.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Pues ¿quién es Dios sino solo Yahvé? ¿Quién es Roca fuera de nuestro Dios?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Mi fortaleza inexpugnable es Dios, quien hace perfecto mi camino.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Me dio pies ligeros cual de ciervo y me colocó sobre las alturas;
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
adiestró mis manos para la guerra, y mis brazos doblan el arco de bronce.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Me diste el escudo de tu salvación, y tu benignidad me ha hecho grande.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Ensanchaste el camino bajo mis pies, para que no resbalasen.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Así perseguí a mis enemigos hasta destruirlos, y no me volví hasta acabar con ellos.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Sí, acabé con ellos y los aplasté, de modo que no pueden ya levantarse; han caído debajo de mis pies.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Me ceñiste de fortaleza para luchar, sometiste mis enemigos a mi poder,
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
pusiste en fuga a mis contrarios; y así destrocé a los que me odiaban.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Miraban en derredor, mas no hubo quien los salvase, (clamaban) a Yahvé, pero no los oía;
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
triturábalos como polvo de la tierra; cual barro de las calles los aplastaba y los hollaba.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Me libraste también de los revoltosos de mi pueblo, para jefe de naciones me elegiste. Pueblos que no conocía me sirven.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Hombres extranjeros me dicen lisonjas, apenas oyen de mí, me obedecen.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Los extranjeros palidecen y temblando salen de sus refugios.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
¡Viva Yahvé, y bendita sea mi Roca! Ensalzado sea Dios, la Roca de mi salvación,
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
el Dios que me otorga venganza, y somete los pueblos a mis pies;
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
el que me salva de mis enemigos. Pues Tú me ensalzas sobre los que se levantan contra mí; me libras del hombre violento.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Por eso, te alabaré entre las naciones, y cantaré loores a tu nombre, Yahvé.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Él salva maravillosamente a su rey, y usa de misericordia con su ungido David y su descendencia para siempre.”
