2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
И изговори Давид Господу речи ове песме, кад га избави Господ из руку свих непријатеља његових и из руке Саулове;
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
И рече: Господ је моја Стена и Град мој и Избавитељ мој.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Бог је Стена моја, у Њега ћу се уздати, Штит мој и Рог спасења мог, Заклон мој и Уточиште моје, Спаситељ мој, који ме избавља од силе.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Призивам Господа, кога ваља хвалити, и опраштам се непријатеља својих.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Јер обузеше ме смртни болови, потоци неваљалих људи уплашише ме.
Болови гробни опколише ме, стегоше ме замке смртне. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
У тескоби својој призвах Господа, и к Богу свом повиках, Он чу из двора свог глас мој, и вика моја дође му до ушију.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Затресе се и поколеба се земља, темељи небесима задрмаше се и померише се, јер се Он разгневи.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Подиже се дим из ноздрва Његових и из уста Његових огањ који прождире, живо угљевље одскакаше од Њега.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Сави небеса и сиђе; а мрак беше под ногама Његовим.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
И седе на херувима и полете, и показа се на крилима ветреним.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Од мрака начини око себе шатор, од мрачних вода, облака ваздушних.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Од севања пред Њим гораше живо угљевље.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Загрме с небеса Господ, и Вишњи пусти глас свој.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Пусти стреле своје, и разметну их; муње, и разасу их.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Показаше се дубине морске, и открише се темељи васиљеној од претње Господње, од дихања духа из ноздрва Његових.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Тада пружи с висине руку и ухвати ме, извуче ме из воде велике.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Избави ме од непријатеља мог силног и од мојих ненавидника, кад беху јачи од мене.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Устадоше на ме у дан невоље моје, али ми Господ би потпора.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
И изведе ме на пространо место, избави ме, јер сам му мио.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Даде ми Господ по правди мојој, по чистоти руку мојих дарива ме.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Јер се држах путева Господњих, и не одметнух се Бога свог.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Него су сви закони Његови преда мном, и заповести Његове не уклањам од себе.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
И бих му веран, и чувах се од безакоња свог.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Даде ми Господ по правди мојој, по чистоти мојој пред очима Његовим.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Са светима поступаш свето, с човеком верним верно;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
С чистим чисто поступаш, а с неваљалим насупрот њему.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Јер помажеш народу невољном, а на поносите спушташ очи своје и понижаваш их.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Ти си видело моје, Господе, и Господ просветљује таму моју.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
С Тобом разбијам војску, с Богом својим скачем преко зида.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Пут је Божји веран, реч Господња чиста. Он је штит свима који се уздају у Њ.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Јер ко је Бог осим Господа? И ко је стена осим Бога нашег?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Бог је крепост моја и сила моја, и чини да ми је пут без мане.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Даје ми ноге као у јелена, и на висине моје ставља ме.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Учи руке моје боју, те ломе лук бронзани мишице моје.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Ти ми дајеш штит спасења свог, и милост твоја чини ме велика.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Шириш кораке моје пода мном, те се не омичу глежњи моји.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Терам непријатеље своје, и потирем их, и не враћам се докле их не истребим.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
И истребљујем их, и обарам их да не могу устати, него падају под ноге моје.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Јер ме Ти опасујеш снагом за бој: који устану на ме, обараш их пода ме.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Непријатеља мојих плећи Ти ми обраћаш, и потирем ненавиднике своје.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Обзиру се, али нема помагача: вичу ка Господу, али их не слуша.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Сатирем их као прах земаљски, као блато по улицама газим их и размећем.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Ти ме избављаш од буне народа мог, чуваш ме да сам глава народима; народ ког не познавах служи ми.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Туђини ласкају ми, чујући покоравају ми се.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Туђини бледе, дрхћу у градовима својим.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Жив је Господ, и да је благословена Стена моја. Да се узвиси Бог, Стена спасења мог.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Бог, који ми даје освету, и покорава ми народе,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Који ме изводи из непријатеља мојих, и подиже ме над оне који устају на ме, и од човека жестоког избавља ме.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Тога ради хвалим Те, Господе, по народима, и појем имену твом,
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Који славно избављаш цара свог, и чиниш милост помазанику свом Давиду и семену његовом довека.
