2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Awo Dawudi n’ayimbira Mukama ebigambo eby’oluyimba luno, Mukama bwe yamulokola mu mukono gw’abalabe be ne mu mukono gwa Sawulo.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
N’ayogera nti, “Mukama lwe lwazi lwange, era ekigo kyange era omulokozi wange;
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Katonda wange lwe lwazi lwange, omwo mwe neekweka, ye ngabo yange era amaanyi ge bwe bulokozi bwange. Kye kiddukiro kyange, mwe nneekweka era ye mulokozi wange; ggwe ondokola eri abantu ababi.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Nkaabira Mukama asaanidde okutenderezebwa, n’andokola eri abalabe bange.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
“Amayengo ag’okufa ganzingiza; embuyaga ez’okusaanawo zansaanikira.
Ebisiba eby’amagombe byanneetooloola; n’emitego gy’okufa ne ginjolekera. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Mu nnaku yange nakoowoola Mukama; nakoowoola Katonda wange. Yawulira eddoboozi lyange ng’ali mu yeekaalu ye; n’okukaaba kwange kwamutuukako.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
“Ensi n’ekankana n’ejjugumira, emisingi gy’eggulu ne ginyeenyezebwa, ne gikankanyizibwa kubanga yali asunguwadde.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Omukka ne gunyooka okuva mu nnyindo ze, n’omuliro ne guva mu kamwa ke, n’amanda agaaliko omuliro ne gava mu ye.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Yayabuluza eggulu n’akka wansi; ebire ebikutte nga biri wansi w’ebigere bye.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Ne yeebagala kerubi n’abuuka, n’aseeyeeyeza ku biwaawaatiro by’empewo.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Yafuula ekizikiza ekyamwetooloolanga okuba enkuufiira, n’ebire ebikutte okuba ekitaba ky’amazzi.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Okumasamasa okwali mu maaso ge kwayakisa amanda ag’omuliro.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Mukama yabwatuka ng’asinziira mu ggulu; Ali Waggulu Ennyo n’ayogera mu ddoboozi lye.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Yalasa obusaale n’asaasaanya abalabe n’okumyansa okw’eggulu, n’abawangula.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Ebiwonvu eby’omu nnyanja ne bibikkulwa n’emisingi gy’ensi ne gyeruka olw’okunenya kwa Mukama n’olw’okubwatuka kw’omukka ogw’omu nnyindo ze.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
“Yasinzira waggulu n’antwala n’ansika mu mazzi amangi.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Yamponya abalabe bange ab’amaanyi abankyawa, abo abaali bansinza amaanyi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Bannumba mu nnaku yange naye Mukama n’ampanirira.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Yandeeta mu kifo ekigazi; yandokola kubanga yansanyukira.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
“Mukama yampa empeera yange ng’obutuukirivu bwange bwe bwali; n’ansasula ng’obulongoofu bwe ngalo zange bwe buli.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Ntambulidde mu kkubo lya Mukama, era sivanga ku Katonda wange okukola ebitali bya butuukirivu.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Amateeka ge gonna gaali mu maaso gange, era ssaava ku biragiro bye.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Sizzanga na musango mu maaso ge, era neekuumye eri obutali butuukirivu.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Mukama kyavudde ansasula ng’obutuukirivu bwange bwe buli, era ng’obulongoofu bwange bwe buli mu maaso ge.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
“Eri abeesigwa weeraga okuba omwesigwa; n’eri abatalina musango ne weeraga obutaba na musango;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
eri omulongoofu weeraga okuba omulongoofu n’eri omukujjukujju ne weeraga okuba omukujjukujju okumusinga.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Olokola abantu abawombeefu, naye amaaso go ganoonya ab’amalala n’obakkakkanya.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Oli ttaala yange, Ayi Mukama era Mukama wange yammulisiza mu nzikiza yange.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Ku lulwe mpangula eggye, era ku lwa Katonda wange mbuuka bbugwe.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Ekkubo lya Katonda golokofu, n’ekigambo kye kituukirira; era ngabo eri abo bonna abaddukira gy’ali.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Kubanga ani Katonda wabula Mukama, era ani lwazi okuggyako Katonda waffe?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Katonda kye kiddukiro kyange, era alongoosa ekkubo lyange.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Ebigere byange abifuula okuba ng’eby’ennangaazi, era ampanirira mu bifo ebya waggulu.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Anteekateeka okulwana entalo, era n’ansobozesa okulasa obusaale obw’ebikomo.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Ompadde engabo ey’obulokozi bwo, ne weefeebya ne wessa wansi olyoke onfuule ow’ekitiibwa.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Ogaziyizza ekkubo mwe mpita, n’obukongovvule bwange tebukoonagana.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
“Nagoba abalabe bange ne mbazikiriza, so saakyuka kudda mabega okutuusa lwe baamalibwawo.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Na babetentera ddala ne batayinza kuyimuka, era bali wansi w’ebigere byange.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Wampa amaanyi okulwana entalo, n’oteeka abo abanjigganya wansi wange.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Waleetera abalabe bange okunziruka, ne nsanyaawo abo abankyawa.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Baalindirira okuyambibwa naye ne wataba n’omu ababeera, ne bakaabira Mukama, naye n’atabaanukula.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Nabasekulasekula ne bafuuka ng’enfuufu ey’oku nsi, ne mbabetenta, ne mbalinnyirira ne bafuuka ng’ebitosi eby’omu nguudo.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
“Ondokodde mu nnumbagana ez’abantu bange, n’onfuula omukulu w’amawanga; abantu be saamanya be bampeereza.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Bannaggwanga bajja gye ndi nga beegayirira, bwe bawulira eddoboozi lyange ne baŋŋondera.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Bonna baggwaamu omwoyo, ne bajja nga bakankana okuva gye beekwese.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
“Mukama mulamu! Olwazi lwange yeebazibwe. Agulumizibwe Katonda wange, olwazi lwange, era obulokozi bwange.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Oyo ye Katonda ampalanira eggwanga, era ateeka amawanga wansi wange;
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
anziggya mu balabe bange. Wangulumiza okusinga abalabe bange, n’ondokola okuva mu basajja abakambwe.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Kyenaava nkutenderezanga, Ayi Mukama Katonda, mu mawanga gonna, era nnaayimbanga nga ntendereza erinnya lyo.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Kabaka we amuwadde obuwanguzi obw’amaanyi, era alaze okwagala okutayogerekeka eri oyo gwe yafukako amafuta, eri Dawudi n’ezzadde lye emirembe gyonna.”
