2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Hagi Ra Anumzamo'ma maka ha' vahe'a zamazampinti'ene Soli azampinti'enema aguma'vazigeno'a, Deviti'a ama zagame huno Ra Anumzamofona agi'a hentesaga hu'ne.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Amanage huno zagamera hu'ne, Ra Anumzana nagri hanave havene, nagri vihune, nagri naza huno naguvazi nere.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Ra Anumzanimo'a nazeri frakino nagu'vazi haveni'a mani'neno, hankoni'a mani'ne. Agrake hanave kuma'ni'a mani'neno, fraki kumani'a mani'ne. Agrake nagria nahokeheno nagu'vazi nere. Nagri nahokenka naguvazi ne'moka hazenke zampintira nagura vazi'nane.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Ra Anumzama ra agima eriga Ra Anumzamofontega nazama hinogura kezanke hugeno, ha vahe'mokizmi zamazampintira naza hu'ne.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Fri'zamo'a tusi'a hagerimo kranto kranto nehuno eme rugaginantea kna nehigeno, knazamo'a ti hageno ne-eno nazeri anakriaza nehie.
Hagi frizamo'a nofikna huno nazeri anakiaza nehuno, krifumo nazeria kna hu'ne. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Narimpa knazampi mani'ne'na Ra Anumzamofona naza hinogu krafage huntogeno, Agra noma'afi mani'neno krafa ke'ni'a antahino naza hu'ne.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Hagi mopamo'a imi erino tore higeno, monamofo tra'mo'a tore huno kaneki'voki hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamofona rimpa ahe'ne.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Agona kampintira toki higeno, agipintira tevemo hagna hagna huno maka'za tefanene nehigeno, rimpama ahezamo'a tankanuzare'ma tevema teankna hu'ne.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Hagi mona eri anagino eramigeno, haninentake hampomo agamofo fenka kaziga me'ne.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Hareno vano nehia hanavenentake Serabim ankeromofo agofetu manino eankna nehuno, zahomofo agekonare manino ne-e.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Hanimo'a nonka'agna higeno, koma avrenoma ne-ea tapari hampomo'a kazeri anovazi'ne.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Hagi mani'nampintira masanentake higeno, tevemo ruragareno vuno eno nehie.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Ra Anumzamo'a monafinka mani'neno kema hiazamo'a monagemo hiaza nehigeno, Marerisa Ra Anumzamo'a ke'a huama nehie.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Kopsina kevereti ha' vaheka'a zamahe panani nehunka, kopsinareti rumarave hunka ha' vaheka'a zamahanke'za panini hu'za fre'naze.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Hagi Ra Anumzamo'a ha' vahera arimpa ahezamanteno zamazeri korigeno, agonagampinti asimumo'a hagerina aheranegeno mopamofo agafa'ama azeri'nea zamo'a ama hu'ne.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Hagi agra monafinkati azana antehenkateno ti amu'nompinti navre'ne.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Hagi zamavesra hunante'za hanavema ati'za ha'ma hunenantaza vahepintira naza hugara osugeno, nagu'vazino navre'ne.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Hanaveni'a omanegena knazampima ufroa knafina, ha' vahe'nimo'za hara eme hunantageno, Ra Anumzmo'a nagu'vazino navre'ne.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Agra naza higena knare hu'na mani'noe. Agra avesinante'negu huno nagura vazino navre'ne.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Nagra fatgo navu'nava'ma huazante Ra Anumzamo'a avesinante'ne. Nagrira hazenkeni'a omnenegu huno Ra Anumzamo'a mizana nami'ne.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Na'ankure nagra Ra Anumzamofo ka nevariri'na, kefo avu'avara hu'na Ra Anumzamofona namage'na huomi'noe.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Na'ankure kasege'a nasenifi ante'ne'na, ana kasege'ane tra ke'anena rutagre'na namagena huomi'noe.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Ra Anumzamofo avurera nagra mago hazenkea osu'na, kumi'ma huzankura kegava nehu'na kumira osu'noe.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
E'ina hu'na fatgo hu'na nagra manua zante Ra Anumzamo'a mizana nenamino, agri avure'ma mani fatago hu'na manua zante knare avu'avara hunante'ne.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Kagri kema amage antaza vahera knare hunezmantenka, mani fatgoma Kagrite'ma haza vahera, knare kavukva hunezamantane.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Fatgo zamavu'zamava'ma haza vahera, fatgo kavukava hunezamantane. Hianagi kefo zamu'zamavama nehaza vahera, zamazeri henkami netrane.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Kagra zamufga anteramiza maniza vahera zamagu nevazinka, zamufga ra nehaza vahe'mokizmia, zamazeri anteneramine.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Ra Anumzamoka Kagra nagri tavi masani'e. Kagra remsa hunantenka, hanizana nagritetira eri netrane.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Kagri hanavefi ha' vaheni'a hara huzmageteregahue. Kagri hanavefi rankumofo kegina haguteregahue.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Ra Anumzamoka Kagri kavukava zamo'a fatgo higeno, mika kagrama huvempa hu'nana kemo'a tamage naneke me'ne. Hagi iza'zo kagripima efraki'za vahera hankozami nemanine.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Na'ankure magora kagrikna Anumzana omani'neanki Kagrake Ra Anumzana mani'nane. Kagrake hankave havea mani'nane.
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Anumzamoka Kagra fraki havegani'a mani'nanankinka, makazampina naza hanke'na fatgo kantera nevue.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Kagra nagri nagia azeri dia afumofo agiagana nehunka, nazahankena mareri saga huno roro hunte'nea agonarega vano nehue.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Kagra ha'ma hanugura nazamofo rempi hunaminke'na, bronsireti'ma tro hu'naza atia amne avazuhu kararapena nehoe.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Kagra nagu'vazi hankoni'a mani'nenka, Kagra vahenimofo zamavufina nazeri ra vahera nante'nane.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Kagrake kama vu'noa kana eri ra hankeno, nagiamo'a tanafara osu'ne.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Nagra ha' vaheni'a kazigazi hu'na zamarotago hu'na hara huzamante'na zamahe vagare'noe.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Nagra kazinteti zamahe nefrina, naganu zamare hapa atuge'za oraoti'naze.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Kagra naza hunka hanave nenaminka, ha' vahe'ni'a nazampi zamavarentanke'na ha' huzamante'na hara huzamagatere'noe.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Kagra ha' vahe'nimokizmia zamazeri rukrahe hanke'za atre'za nefrage'na, ha'marenantaza vahera zamazeri havizana hu'noe.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Zamagra zamazahu vaheku kea nehazanagi mago'mo'e huno eme zamaza osu'ne. Hagi zamagra Ra Anumzamofonku tazahuo hu'zma antahige'nazanagi, Agranena zamaza osu'ne.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Nagra zamarehapatuge'za zamagra kugupa se'naze. Nagra zamazeri'na zamarentrako huge'za, hapa kna hu'naze.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Vahe'nimozama haframa hunantaza vahepintira, naza hu'nane. Kagra kva ne' nazeri ontinke'za, vahe'mo'za nagri kvafi manizageno, ke'na antahi'na osu'noa vahe'mo'zanena nagri kvafi mani'naze.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Rurega vahe'mo'za nagri nagenkema nentahi'za, koro hu'za nagri agoraga mani'naze.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Rurega vahe'mokizmia hanavezami'a omaneno zamahirahi nerege'za, frama'ki'za mani'naza kumazamia atre'za e'naze.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Ra Anumzamo'a kasefa huno manine. Nagra agi'a erisga hugahue. Agra naguvazi hankave haveni'e. Agri agi ahentesga hanune.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Agra nahokeno havizama hunantaza ha' vaheni'a zamahe'ne. Hagi ruga'a kumara nagri kvafi ante'ne.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Kagra ha' vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazinka navre'nane. Hanavenentake ha' vaheni'amofo zamazampintira Kagra naza hunka nagu'vazi'nane.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
E'ina hu'negu ruga'a vahe'mokizmi amu'nompina muse hu'na Ra Anumzamoka Kagri kagia hentesga hugahue.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Agra'a kini manio huno huhamprinantege'na tusi'a hatamina agatere'na kinia mani'noe. Maka knafina Agra avesinante'neankino, henkama nagripinti fore'ma hanaza vahera zamavesinte vava hugahie.
