< 2 Samuel 22 >
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
David te pale pawòl a chan sila yoa SENYÈ a nan jou ke SENYÈ a te delivre li soti nan men a tout lènmi li yo ak nan men a Saül.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Li te di: “SENYÈ a se wòch mwen, fòterès mwen ak liberatè mwen;
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Bondye mwen an, wòch mwen an, nan sila mwen twouve pwotèj la; boukliye e kòn delivrans mwen, sitadèl mwen ak refij mwen. Se konsa mwen va sove devan ledmi mwen yo.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Mwen rele a SENYÈ a, ki merite lwanj. Se konsa mwen sove de lènmi mwen yo.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Paske volas lanmò te antoure mwen; gran flèv destriksyon yo te monte sou mwen nèt.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol )
Kòd a sejou lanmò te antoure mwen; pèlen lanmò yo te menase m. (Sheol )
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Nan gran twoub mwen, mwen te rele SENYÈ a. Wi, mwen te rele a Bondye mwen an. Soti nan tanp Li an, Li te tande vwa m. Kri sekou mwen te anndan zòrèy Li.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Latè te tranble e souke. Fondasyon syèl la t ap tranble. Yo te sombre, akoz Li te fache.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Lafimen te monte sòti nan nen L. Dife soti nan bouch Li a te devore. Chabon te fèt pa li.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Anplis, Li te rale bese syèl yo e te desann. Yon tenèb byen pwès te anba pye L yo.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Li te monte sou yon cheriben, Li te vole. Li te parèt sou zèl a van an.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Li te fè tenèb la yon tant Ki antoure Li, yon vwa dlo, nwaj pwès syèl yo
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
soti nan gran klète devan L, Bout chabon dife yo vin limen.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
SENYÈ a te eklate depi nan syèl la, e vwa Pli Wo a te reponn.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Li te lanse flèch pou te gaye yo. Loray! E yo te sove ale.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Kanal lanmè yo te vin parèt. Fondasyon mond lan te dekouvri nèt, pa repwoch SENYÈ a, ak fòs vann a ki soti nan ne l.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Li te voye soti anwo, Li te pran m. Li te rale mwen sòti nan pil dlo yo.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Li te delivre mwen devan lènmi m byen fò, Soti nan sila ki te rayi mwen yo. Paske yo te twò fò pou mwen.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Yo te kanpe parèt devan m nan jou gran doulè a, Men SENYÈ a te soutyen mwen.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Anplis, Li te mennen m nan yon kote byen laj. Li te fè m chape, paske Li te kontan anpil avè m.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
SENYÈ a te rekonpanse mwen selon ladwati mwen. Selon men pwòp mwen, Li te fè m twouve rekonpans.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Paske mwen te kenbe chemen SENYÈ a. Mwen pa t aji avèk mechanste kont Bondye mwen an.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Paske tout òdonans Li yo te devan m. Règleman Li yo, mwen pa t janm kite.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Anplis, mwen te san fot devan L. Mwen te rete lib de inikite mwen.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Pou sa, SENYÈ a te rekonpanse m. Selon ladwati mwen, Selon jan mwen pwòp devan zye Li.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Avèk sila de bon kè yo, Ou montre bon kè Ou. Avèk sila ki san fot yo, Ou parèt san fot.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Avèk sila ki san tach yo, Ou montre jan Ou san tach, Epi avèk sila ki kwochi, Ou vin parèt avèk entèlijans.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Ou fè sekou a sila ki aflije yo, men zye Ou rete sou sila ki ògeye yo, pou Ou fè yo bese.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Paske se ou ki lanp mwen, O SENYÈ. Konsa, SENYÈ a vin klere tout tenèb mwen.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Paske avèk Ou, Mwen kapab kouri sou yon ekip sòlda.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Pou Bondye, chemen pa li a san fot. Pawòl SENYÈ a fin fè prèv. Li pwoteje tout sila yo ki kache nan Li.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Paske se kilès Bondye ye, Sof ke SENYÈ a? Epi kilès ki se yon woche, Sof ke Bondye pa nou an?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Bondye se sitadèl fòs mwen. Li fè chemen m san fot.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Li fè pye m tankou pye a sèf, ki fè m chita nan plas ki wo.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Li enstwi men m yo pou batay la, Pou bra mwen kab koube banza fèt an Bwonz.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Ou te osi ban mwen Boukliye Sali Ou a, e se soutyen Ou ki fè m pwisan.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Ou elaji pla pye mwen anba m, e pye m pa janm chape.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Mwen te kouri dèyè lènmi mwen yo, e mwen te detwi yo. Mwen pa t vire fè bak jiskaske mwen te fin manje nèt.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Epi mwen te devore yo, mwen te kraze yo, Jiskaske yo pa t janm leve. Konsa, yo te tonbe anba pye mwen.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Paske Ou te kouvri senti m ak fòs pou batay la. Ou te soumèt anba m sila ki te leve kont mwen yo.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Ou te osi fè lènmi m yo vire do ban mwen, Epi mwen te detwi sila ki te rayi mwen yo.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Yo te gade, men nanpwen moun ki te pou te sove yo; menm anvè SENYÈ a, men Li pa t reponn yo.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Alò mwen te fè poud ak yo tankou pousyè tè a. Mwen te kraze e te foule yo Tankou kras labou lari.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Ou te osi delivre mwen sòti nan rebelyon ak zen pèp mwen an. Ou te kenbe m kòm chèf sou nasyon yo,
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Etranje yo abese devan m. Depi yo tande, yo obeyi.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Etranje yo pèdi fòs. Yo sòti tranblan nan kote kache yo.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
SENYÈ a vivan! Beni, se wòch mwen an! Egzalte, se Bondye, wòch sali mwen an.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Menm Bondye ki egzekite vanjans pou mwen an, Li ki rale fè desann lòt pèp yo anba m nan,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Ki osi fè m sòti devan lènmi mwen yo. Wi, Ou menm fè m leve anwo sila Ki vin leve kont mwen yo. Ou ban m sekou devan moun ki vyolan yo.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Pou sa, mwen va ba Ou remèsiman, O SENYÈ, pami nasyon yo. Mwen va chante lwanj a non Ou.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Li se yon gran sitadèl delivrans pou wa Li a, ki montre lanmou dous a onksyone pa Li a, Menm a David avèk desandan pa li yo, jis pou tout tan.”