2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Et David adressa à l'Éternel les paroles de ce cantique, lorsque l'Éternel l'eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
et il dit: Éternel, mon rocher, mon asile et mon libérateur,
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
ô Dieu, mon rocher, où je vais m'abriter! mon bouclier, corne de mon salut, mon boulevard et mon refuge, mon Sauveur, de la violence tu me sauves!
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Loué soit l'Éternel, me suis-je écrié, et de mes ennemis j'ai été délivré.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Car les vagues de la mort m'enserraient, et les torrents de l'adversité m'épouvantaient,
les chaînes des Enfers m'enlaçaient et j'étais pris dans les rêts de la mort. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Dans mon angoisse j'invoquai l'Éternel et à mon Dieu j'adressai mon appel, et de son palais Il entendit ma voix, et mes cris [vinrent] à ses oreilles.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Alors la terre oscilla et trembla, les fondements des Cieux s'ébranlèrent et tremblèrent, parce qu'il était courroucé.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Une fumée sortit de ses narines, et de sa bouche, un feu dévorant, et Il fit jaillir des charbons ardents,
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
et Il inclina le Ciel et Il descendit, et l'obscurité était sous ses pieds.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Et Il était monté sur le Chérubin et volait Et Il se montra sur les ailes du vent,
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
et autour de Lui Il fit sa tente des ténèbres, des amas d'eau et des sombres nuées.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
De la splendeur qui le précède, jaillirent les charbons ardents.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
L'Éternel tonna du ciel et le Très-Haut émit sa voix,
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
et Il lança ses flèches et Il les dissipa, la foudre, et Il les défit.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Et l'on vit paraître les vallées de la mer, et les fondements du monde furent mis à nu au grondement de l'Éternel, au souffle du vent de ses narines.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Il tendit [sa main] d'en haut et me prit et Il me retira des grandes eaux.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Il me sauva de mes puissants ennemis, de mes adversaires qui l'emportaient sur moi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Ils m'attaquaient au jour du malheur, mais l'Éternel fut un soutien pour moi.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Il m'amena au large, Il me dégagea parce qu'il m'était propice.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
L'Éternel me traita selon ma justice, et me rendit selon la pureté de mes mains;
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
car je gardais les voies de l'Éternel, et n'étais point rebelle à mon Dieu.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Car j'avais toutes ses lois sous les yeux, et ne m'écartais pas de ses commandements;
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
j'étais sans reproche envers Lui, et je prenais garde de me rendre coupable.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Aussi l'Éternel me rendit selon ma justice, selon ma pureté dont Il était témoin.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
A celui qui t'aime, tu donnes ton amour, tu te montres juste pour l'homme juste,
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
tu es pur envers celui qui est pur, et tu trahis celui qui est perfide.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Et tu es en aide au peuple qui souffre, et tes yeux sont sur les superbes pour les humilier.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Oui, tu as été mon flambeau, Éternel, et l'Éternel éclaira mes ténèbres.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Avec toi j'affrontai des bataillons, et avec mon Dieu je franchis des murailles.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Les voies de Dieu ne sont point trompeuses, et la parole de l'Éternel est sans alliage. Il est un bouclier pour quiconque le réclame.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Car qui est-ce qui est Dieu hors l'Éternel? et qui est un rocher sinon notre Dieu,
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
ce Dieu qui fut ma forte citadelle et guida le juste dans Sa voie?
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Il assimila mes pieds à ceux de la biche, et Il m'établit sur mes hauteurs.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Il forma mes mains au combat, et mon bras sut bander l'arc d'airain.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Tu me donnas le bouclier de ton secours, et en m'exauçant tu m'agrandis.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Sous mes pieds tu donnas de l'espace à mes pas, et mes talons ne furent point vacillants.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Je poursuivis mes ennemis et les anéantis, et je ne revins pas qu'ils ne fussent détruits;
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
je les achevai, et les écrasai, et ils n'ont pu se relever, ils tombèrent sous mes pieds.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Tu me ceignis de force pour la bataille, et tu fis plier mes adversaires sous moi.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Tu me fis voir le dos de mes ennemis, et j'anéantis ceux qui me haïssaient.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ils regardèrent autour d'eux; il n'y eut point de sauveur, vers l'Éternel, Il ne leur répondit pas.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Je les pulvérisai comme la poudre de la terre, comme la boue des rues les foulai, les broyai.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Tu me délivras des attaques de mon peuple, et me gardas pour chef des nations; des peuples à moi inconnus me sont asservis;
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
les enfants de l'étranger devinrent mes flatteurs; sur ma renommée ils se soumirent.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Les enfants de l'étranger sont en décadence, et quittent alarmés leurs châteaux.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Vive l'Éternel! béni soit mon rocher! qu'il soit exalté le Dieu, mon rocher, mon sauveur,
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
le Dieu qui m'accorda la vengeance et m'assujettit les peuples,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
qui me délivra de mes ennemis, m'éleva au-dessus de mes adversaires et me fit échapper à l'homme violent!
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Aussi je veux te chanter parmi les peuples, Éternel, et célébrer ton Nom,
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
ô toi, qui accordes un grand salut à ton Roi, et fais miséricorde à ton Oint, à David et à sa race éternellement.
