< 2 Samuel 22 >
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Et David chanta ce cantique au Seigneur, le jour où le Seigneur l'eut délivré de Saül et de tous ses ennemis.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Et il dit, en ce cantique: Seigneur, mon rocher, ma forteresse, mon sauveur!
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Mon Dieu sera mon gardien, je me confierai à lui; mon protecteur, mon salut, mon refuge, vous me sauverez de l'homme inique.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
J'invoquerai le Seigneur, à qui appartient la louange, et il me délivrera de mes ennemis.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Car les brisements de la mort m'ont investi, les torrents de l'iniquité m'ont frappé d'épouvante.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol )
Les angoisses de la mort m'ont entouré, l'agonie de la mort a pris l'avance sur moi. (Sheol )
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Dans mes afflictions j'invoquerai le Seigneur, je crierai à mon Dieu; de son temple, il entendra ma voix, mes cris arriveront à ses oreilles.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
La terre a été troublée, et elle a tremblé; les fondements du ciel ont été bouleversés, et ils se sont déchirés, parce que la colère du Seigneur a éclaté contre la terre et le ciel.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Dans sa fureur une fumée s'exhale, le feu de sa bouche est dévorant; des charbons en ont été embrasés.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Il a abaissé les cieux et il est descendu, et les ténèbres s'étendaient sous ses pieds.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Et il s'est assis sur les chérubins, et il a pris son essor, et il s'est montré sur les ailes des vents,
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Et il s'est voilé de ténèbres. Et autour de lui, comme un tabernacle, il a étendu l'obscurité des eaux, condensées dans les nuées de l'air.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Et les lueurs qui le précédaient ont mis des charbons en feu.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Le Seigneur a tonné du haut du ciel, le très Haut a fait retentir sa voix.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Il a lancé des traits et il a dispersé mes ennemis; il a fait tomber la foudre et il les a mis hors d'eux-mêmes.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Aux reproches du Seigneur, sous le souffle de sa colère, on a vu les gouffres de la mer, et les bases de la terre ont apparu.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Et il a envoyé d'en haut son ange, et il m'a pris, et il m'a tiré du tumulte des eaux.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Il m'a délivré de la force de mes ennemis, de ceux qui me haïssaient et qui l'emportaient sur moi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Les jours de mon affliction s'étaient précipités sur moi; mais le Seigneur a été mon appui;
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Il m'a conduit dans de libres espaces, et il m'a affranchi, parce qu'il se complaisait en moi.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Le Seigneur m'a rétribué selon ma justice; il m'a rétribué selon la pureté de mes mains.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Parce que j'ai suivi les voies du Seigneur, et que je n'ai point outragé mon Dieu.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Parce que ses jugements et ses justices ont toujours été devant moi, et que je ne m'en suis jamais écarté.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Je serai sans tache à ses yeux, et je me tiendrai en garde contre mes dérèglements.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Le Seigneur me rétribuera selon ma justice, et selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Avec le saint vous serez saint, avec l'homme accompli vous serez accompli.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Avec l'excellent vous serez excellent, avec le méchant vous serez méchant.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Vous sauverez le peuple pauvre, et vous ferez baisser les yeux des superbes.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Car, ô Seigneur, vous êtes ma lumière, et le Seigneur brillera devant moi dans mes ténèbres.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Avec votre aide je courrai comme un homme fort; avec l'aide de mon Dieu je franchirai des remparts.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Le Tout-Puissant, ses voies sont irréprochables; la parole du Seigneur est forte, éprouvée par le feu. Le Seigneur abrite tous ceux qui ont foi en lui.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Qui donc est fort, hormis le Seigneur? Qui donc sera créateur, hormis notre Dieu?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Le Tout-Puissant, c'est lui qui me fortifie par sa puissance, et qui m'a préparé une voie irréprochable.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Il rendu mes pieds légers comme ceux des cerfs; il m'a placé sur les hauts lieux.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Vous avez exercé mes mains aux combats; vous avez brisé par mon bras un arc d'airain.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Vous m'avez donné, Seigneur, le bouclier qui me sauve; mon obéissance à vos ordres m'a grandi.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
L'espace sous mes pas s'est étendu, et mes jambes ont conservé leur fermeté.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Je poursuivrai mes ennemis, et je les effacerai, et je ne reviendrai point qu'ils ne soient anéantis.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Je les briserai, et ils ne se relèveront point; ils tomberont sous mes pieds.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Et vous, par votre puissance, vous me fortifierez, Seigneur, pendant la bataille, et vous courberez sous moi ceux qui contre moi se sont levés.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Vous m'avez fait voir le dos de mes ennemis, vous avez mis à mort ceux qui me haïssaient.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ils n'ont plus de secours; ils crieront au Seigneur, mais le Seigneur ne les exaucera plus.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Je les ai broyés comme de la poussière; je les ai aplatis comme la boue du chemin.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Vous me préserverez, ô Seigneur, des contradictions des peuples; et vous me maintiendrez à la tête des nations; un peuple que je ne connaissais pas m'a été asservi;
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Les fils des étrangers m'avaient trompé; ils ont ouï votre parole, et ils m'ont été dociles.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Les fils des étrangers seront rejetés avec mépris, et ils trébucheront dans leurs places de retraite.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Vive le Seigneur! béni soit mon gardien, et Dieu, le gardien de mon salut, sera glorifié.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Le Seigneur qui m'a vengé, en châtiant par mon bras les nations, est tout-puissant.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Il m'a tiré de leurs mains; vous m'élèverez encore, ô Seigneur, au- dessus de ceux qui se lèveront contre moi, vous me défendrez contre les hommes violents.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
A cause de cela, Seigneur, je vous rendrai gloire parmi toutes les nations, et je chanterai votre nom,
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
O vous, qui rendez grand le salut de votre roi, qui êtes miséricordieux envers David, votre christ, et envers sa postérité à jamais!