2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Et David adressa à l’Éternel les paroles de ce cantique, le jour où l’Éternel l’eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Et il dit: L’Éternel est mon rocher et mon lieu fort, et celui qui me délivre.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Dieu est mon rocher, je me confierai en lui, mon bouclier et la corne de mon salut, ma haute retraite et mon refuge. Mon Sauveur, tu me sauveras de la violence!
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Je crierai à l’Éternel, qui est digne d’être loué, et je serai sauvé de mes ennemis.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Car les vagues de la mort m’ont environné, les torrents de Bélial m’ont fait peur;
Les cordeaux du shéol m’ont entouré, les filets de la mort m’ont surpris: (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Dans ma détresse, j’ai invoqué l’Éternel, et j’ai appelé mon Dieu, et, de son temple, il a entendu ma voix, et mon cri est [parvenu] à ses oreilles.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Alors la terre fut ébranlée et trembla; les fondements des cieux furent secoués et furent ébranlés, parce qu’il était irrité.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Une fumée montait de ses narines, et un feu sortant de sa bouche dévorait; des charbons en jaillissaient embrasés.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Et il abaissa les cieux, et descendit; et il y avait une obscurité profonde sous ses pieds.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Et il était monté sur un chérubin, et volait, et il parut sur les ailes du vent.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Et il mit autour de lui les ténèbres pour tente, des amas d’eaux, d’épaisses nuées de l’air.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
De la splendeur qui était devant lui jaillissaient, embrasés, des charbons de feu.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
L’Éternel tonna des cieux, et le Très-haut fit retentir sa voix.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Et il tira des flèches et dispersa [mes ennemis]; [il lança] l’éclair, et les mit en déroute.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Alors les lits de la mer parurent, les fondements du monde furent mis à découvert, quand l’Éternel les tançait par le souffle du vent de ses narines.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
D’en haut, il étendit [sa main], il me prit, il me tira des grandes eaux;
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Il me délivra de mon puissant ennemi, de ceux qui me haïssaient; car ils étaient plus forts que moi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Ils m’avaient surpris au jour de ma calamité, mais l’Éternel fut mon appui.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Et il me fit sortir au large, il me délivra, parce qu’il prenait son plaisir en moi.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
L’Éternel m’a récompensé selon ma justice, il m’a rendu selon la pureté de mes mains;
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Car j’ai gardé les voies de l’Éternel, et je ne me suis point méchamment détourné de mon Dieu;
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Car toutes ses ordonnances ont été devant moi; et de ses statuts, je ne me suis pas écarté;
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
Et j’ai été parfait envers lui, et je me suis gardé de mon iniquité.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Et l’Éternel m’a rendu selon ma justice, selon ma pureté devant ses yeux.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Avec celui qui use de grâce, tu uses de grâce; avec l’homme parfait, tu te montres parfait;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; et avec le pervers, tu es roide.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Et tu sauveras le peuple affligé, et tes yeux sont sur les hautains, [et] tu les abaisses.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Car toi, Éternel! tu es ma lampe; et l’Éternel fait resplendir mes ténèbres.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Car, par toi, je courrai au travers d’une troupe; par mon Dieu, je franchirai une muraille.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Quant à Dieu, sa voie est parfaite; la parole de l’Éternel est affinée; il est un bouclier à tous ceux qui se confient en lui.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Car qui est Dieu, hormis l’Éternel? et qui est un rocher, hormis notre Dieu?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Dieu est ma puissante forteresse, et il aplanit parfaitement ma voie.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Il rend mes pieds pareils à ceux des biches, et me fait tenir debout sur mes lieux élevés.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Il enseigne mes mains à combattre; et mes bras bandent un arc d’airain.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Et tu m’as donné le bouclier de ton salut, et ta débonnaireté m’a agrandi.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Tu as mis au large mes pas sous moi, et les chevilles de mes pieds n’ont pas chancelé.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
J’ai poursuivi mes ennemis, et je les ai détruits; et je ne m’en suis pas retourné que je ne les aie consumés.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Et je les ai consumés, je les ai transpercés, et ils ne se sont pas relevés, mais ils sont tombés sous mes pieds.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Et tu m’as ceint de force pour le combat; tu as courbé sous moi ceux qui s’élevaient contre moi.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Et tu as fait que mes ennemis m’ont tourné le dos; et ceux qui me haïssaient, je les ai détruits.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ils regardaient, et il n’y avait point de sauveur; [ils regardaient] vers l’Éternel, et il ne leur a pas répondu.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Et je les ai brisés menu comme la poussière de la terre; comme la boue des rues, je les ai écrasés, je les ai foulés.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Et tu m’as délivré des débats de mon peuple; tu m’as gardé pour être le chef des nations; un peuple que je ne connaissais pas me servira.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Les fils de l’étranger se sont soumis à moi en dissimulant; dès qu’ils ont entendu de leur oreille, ils m’ont obéi.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Les fils de l’étranger ont dépéri, et ils sont sortis en tremblant de leurs lieux cachés.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
L’Éternel est vivant; et que mon Rocher soit béni! Et que Dieu, le rocher de mon salut, soit exalté,
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Le Dieu qui m’a donné des vengeances, et qui a amené les peuples sous moi,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Et qui m’a fait sortir du milieu de mes ennemis. Tu m’as élevé au-dessus de ceux qui s’élèvent contre moi, tu m’as délivré de l’homme violent.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
C’est pourquoi, Éternel! je te célébrerai parmi les nations, et je chanterai des cantiques à [la gloire de] ton nom.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
[C’est lui] qui a donné de grandes délivrances à son roi, et qui use de bonté envers son oint, envers David, et envers sa semence, à toujours.
