2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
David adressa à Yahweh les paroles de ce cantique, au jour où Yahweh l’eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Il dit: Yahweh est mon rocher, ma forteresse, mon libérateur,
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Dieu est mon roc où je trouve un asile, mon bouclier, la corne de mon salut, ma haute retraite et mon refuge. Mon Sauveur, tu m’as sauvé de la violence.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
J’invoquai celui qui est digne de louange, Yahweh, et je fus délivré de mes ennemis.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Car les vagues de la mort m’environnaient, les torrents de Bélial m’épouvantaient.
Les liens du schéol m’enlaçaient, les filets de la mort étaient tombés devant moi. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Dans ma détresse, j’invoquai Yahweh, et je criai vers mon Dieu; de son temple il entendit ma voix, et mon cri parvint à ses oreilles.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
La terre fut ébranlée et trembla, les fondements du ciel s’agitèrent; ils furent ébranlés, parce qu’il était courroucé;
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
une fumée montait de ses narines, et un feu dévorant sortait de sa bouche; il en jaillissait des charbons embrasés.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Il abaissa les cieux, et descendit; une sombre nuée était sous ses pieds.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Il monta sur un Chérubin, et il volait, il apparut sur les ailes du vent.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
Il s’entoura des ténèbres comme d’une tente, d’amas d’eaux et de sombres nuages.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
De l’éclat qui le précédait jaillissaient des charbons de feu.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
Yahweh tonna des cieux, le Très-Haut fit retentir sa voix.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Il lança des flèches et les dispersa, la foudre, et il les confondit.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
Alors le lit de la mer apparut, les fondements de la terre furent mis à nu; à la menace de Yahweh, au souffle du vent de ses narines.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
Il étendit sa main d’en haut et me saisit, il me retira des grandes eaux;
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
il me délivra de mon ennemi puissant, de ceux qui me haïssaient, alors qu’ils étaient plus forts que moi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Ils m’avaient surpris au jour de mon malheur, mais Yahweh fut mon appui.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Il m’a mis au large, il m’a sauvé, parce qu’il s’est complu en moi.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Yahweh m’a récompensé selon ma justice, il m’a rendu selon la pureté de mes mains.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
Car j’ai gardé les voies de Yahweh, et je n’ai pas péché, pour m’éloigner de mon Dieu.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Tous ses jugements étaient devant moi, et je ne m’écartais pas de ses lois.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
J’étais sans reproche envers lui, et je me tenais en garde contre mon iniquité.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
Yahweh m’a rendu selon ma justice, selon ma pureté devant ses yeux.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Avec celui qui est bon, tu te montres bon, avec l’homme droit, tu te montres droit;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
avec celui qui est pur, tu te montres pur, et avec le fourbe, tu agis perfidement.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Tu sauves le peuple humilié, et de ton regard tu abaisses les orgueilleux.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
Car tu es ma lumière, ô Yahweh; Yahweh éclaire mes ténèbres.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Avec toi je me précipite sur les bataillons armés. Avec mon Dieu je franchis les murailles.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Dieu!... Ses voies sont parfaites, la parole de Yahweh est éprouvée; il est un bouclier pour tous ceux qui se confient en lui.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
Car qui est Dieu, si ce n’est Yahweh, et qui est un rocher, si ce n’est notre Dieu?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Dieu est ma forte citadelle, il conduit l’homme intègre dans sa voie,
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Il rend mes pieds semblables à ceux des biches, et il me fait tenir debout sur mes hauteurs.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Il forme mes mains au combat, et mes bras tendent l’arc d’airain.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Tu m’as donné le bouclier de ton salut, et ta douleur me fait grandir.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Tu élargis mon pas au-dessous de moi, et mes pieds ne chancellent point.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Je poursuis mes ennemis et je les détruis; je ne reviens pas sans les avoir anéantis.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Je les anéantis, je les brise, ils ne se relèvent pas; ils tombent sous mes pieds.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Tu me ceins de force pour le combat, tu fais plier sous moi mes adversaires.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Mes ennemis, tu leur fais tourner le dos devant moi, comme à ceux qui me haïssent, pour que je les extermine.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Ils regardent, et personne qui les sauve! Ils crient vers Yahweh, et il ne leur répond pas!
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Je les broie comme la poussière de la terre; comme la boue des rues, je les écrase, je les foule.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Tu me délivres des révoltes de mon peuple; tu me conserves pour chef des nations; un peuple que je ne connaissais pas m’est asservi.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Les fils de l’étranger me flattent, dès qu’ils ont entendu, ils m’obéissent.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Les fils de l’étranger sont défaillants, ils sortent tremblants de leurs forteresses.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
Vive Yahweh et béni soit mon rocher! Dieu, mon rocher de refuge, qu’il soit exalté!
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Dieu, qui m’accorde des vengeances, qui fait descendre les peuples sous mes pieds,
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
qui me fait échapper à mes ennemis; toi qui m’élèves au-dessus de mes adversaires, qui me délivres de l’homme de violence.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
C’est pourquoi je te louerai parmi les nations, ô Yahweh, et je chanterai à la gloire de ton nom.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
Il accorde de glorieuses délivrances à son roi, il fait miséricorde à son oint, à David et à sa postérité pour toujours.
