2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
Forsothe Dauid spak to the Lord the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
And Dauid seide, The Lord is my stoon, and my strengthe, and my sauyour;
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
my God, my stronge, I schal hope in to hym; my scheeld, and the horn of myn helthe, `my reisere, and my refuyt; my sauyour, thou schalt delyuere me fro wickidnesse.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Y schal inwardly clepe the Lord worthi to be preisid; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
For the sorewis of deeth cumpasside me; the strondis of Belial maden me aferd.
The coordis of helle cumpassiden me; the snaris of deeth camen bifor me. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
In tribulacioun Y schal clepe, `that is, Y clepide thee, Lord, and Y schal crie to my God; and he herd fro his holi temple my vois, and my crye schal come to hise eeris.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
The erthe was mouyd, and tremblide; the foundementis of hillis weren smytun and schakun togidere, for the Lord was wrooth to hem.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
Smoke stiede fro hise nosethirlis, and fier of his mouth schal deuoure; colis weren kyndlid of it.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
And he bowide heuenes, and cam doun; and myist vndur hise feet.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
And he stiede on cherubyn, and fliy; and he slood on the pennys of wynd.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
He puttide derknessis hidyng place in his cumpas, and riddlide watris fro the cloudis of heuenes;
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
for briytnesse in his siyt colis of fier weren kyndelid.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
The Lord schal thundur fro heuene; and hiy God schal yyue his vois.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
He sente hise arowis, and scateride hem; he sente leitis, and wastide hem.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
And the schedyngis out of the see apperiden, and the foundementis of the world weren schewid; fro the blamyng of the Lord, fro the brething of the spirit of his strong veniaunce.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
He sente fro heuene, and took me; and drow me out of manye watris.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
He delyuerede me fro my myytiest enemy, and fro hem that hatiden me; for thei weren strongere than Y.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Thei camen bifore me in the dai of my turmentyng; and the Lord was maad my stidfastnesse.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
And he ledde me out in to largenesse, and he delyuerede me; for Y pleside hym.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
The Lord schal yelde to me vp my riytfulnesse; and he schal yelde to me vp, `ethir aftir, the clennesse of myn hondis.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not wickidli fro my God.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
For alle hise domes weren in my siyt; and Y dide not awei fro me hise heestis.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
And Y schal be perfit with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
And the Lord schal restore to me vpe my riytfulnesse; and vp the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
With the hooli thou schalt be hooli, and with the stronge, `that is, to suffre aduersitees pacientli, thou schalt be perfit;
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
and with a chosun man `to blis thou schalt be chosun, and with a weiward man thou schalt be maad weiward, `that is, in yeldynge iustli peyne to hym vpe his weiwardnesse.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
And thou schalt make saaf a pore puple; and with thin iyen thou schalt make lowe hem that ben hiye.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
For thou, Lord, art my lanterne, and thou, Lord, schalt liytne my derknessis.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
For Y gird, `that is, maad redi to batel, schal renne in thee, `that is, in thi vertu; and in my God Y schal `scippe ouer the wal.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
`God his weie is `with out wem; the speche of the Lord is examynyd bi fier, `that is, is pure and clene as metal preuyd in the furneys; he is a scheeld of alle men hopynge in hym.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
For who is God, outakun the Lord; and who is strong, outakun oure God?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
God, that hath gird me with strengthe, and hath maad pleyn my perfit weie;
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
and he made euene my feet with hertis, and settide me on myn hiye thingis;
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
and he tauyte myn hondis to batel, and made myn armes as a brasun bouwe.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Thou hast youe to me the sheeld of thin heelthe; and my myldenesse multipliede me.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Thou schalt alarge my steppis vndur me; and myn heelis schulen not faile.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Y schal pursue myn enemyes, and Y schal al to-breke hem; and Y schal not turne ayen, til Y waste hem.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Y schal waste hem, and Y schal breke, that thei rise not; thei schulen falle vndur my feet.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Thou hast gird me with strengthe to batel; thou hast bowid vnder me hem that ayenstoden me.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Thou hast youe myn enemyes abac to me, men hatynge me; and Y schal distrie hem.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Thei schulen crye, `that is, to ydols ether to mennus help, and noon schal be that schal saue; `thei schulen crie to the Lord, and he schal not here hem.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Y schal do awei hem as the dust of erthe; Y schal `powne hem, and Y schal do awei as the clei of stretis.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Thou schalt saue me fro ayenseiyngis of my puple; thou schalt kepe me in to the heed of folkis; the puple, whom Y knowe not, schal serue me.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Alien sones schulen ayenstonde me; bi heryng of eere thei schulen obeie to me.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Alien sones fletiden awei; and thei schulen be drawun togidere in her angwischis.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
The Lord lyueth, and my God is blessid; and the stronge God of myn helthe schal be enhaunsid.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
God, that yyuest veniauncis to me; and hast cast doun puplis vndur me.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Which ledist me out fro myn enemyes, and reisist me fro men ayenstondinge me; thou schalt deliuere me fro the wickid man.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Therfor, Lord, Y schal knowleche to thee in hethene men; and Y schal synge to thi name.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
And he magnyfieth the helthis of his kyng; and doith mercyes to his crist Dauid, and to his seed til in to withouten ende.
