2 Samuel 22
1 Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
A thunkha cungkuem kut lamkah oe, Saul kut lamkah BOEIPA loh anih a huul hnin vaengah, David loh BOEIPA taengah hekah laa lung he a thui.
2 og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
Te vaengah, “BOEIPA tah ka thaelpang neh ka rhalvong neh kai ham tah kai aka hlawt la om.
3 Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
Ka lungpang Pathen amah dongah ni ka ying, ka photling neh khangnah ki, ka imsang neh ka thuhaelnah, khangkung loh kai he kuthlahnah lamloh nan khang.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Thangthen ham tueng BOEIPA te ka khue dongah ka thunkha rhoek taeng lamloh ng'khang.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Dueknah tuiphu loh kai n'li tih, aka muen soklong loh n'sak he.
Saelkhui kah rhui loh kai m'ven tih, dueknah hlaeh loh kai m'mah. (Sheol h7585)
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
Ka kho a bing vaengah BOEIPA te ka khue tih ka Pathen taengah ka pang. Te vaengah ka pang ol te a bawkim lamloh a hna neh a yaak.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
Te vaengah diklai te tuen la tuen tih hinghuen. Anih taengah a sai dongah vaan kah a yung te tlai tih tuen.
9 Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
A hnarhong lamkah hmaikhu thoeng tih, a ka lamkah hmai loh a laeh vaengah hmai-alh khaw tak.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Te phoeiah vaan a koiloep tih, a suntlak vaengah yinnah tah a kho hmuila pawk.
11 Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
Cherub dongah ngol bal tih a ding vaengah khohli phae sola phoe.
12 Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
A kaepvai khohmuep neh khomong khomai dongkah tui tun te dungtlungim la a khueh.
13 Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
Amah hmaikah a aa loh a hmai-alh te a dom.
14 Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
BOEIPA te vaan lamloh a kawk vaengah Khohni loh a ol a huel.
15 Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
Thaltang a kah tih amih te a taekyak phoeiah, amih te rhaek neh a khawkkhek la a khawkkhek.
16 Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
BOEIPA kah tluungnah neh a hiil dongkah a thintoek yilh loh lunglai kah yung hoep tih sokca tuipuei khaw tueng.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
A sang lamloh yueng uh tih tui dueng khui lamkah kai he n'tuuk tih n'doek.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
Kai ham tah tlung uh dae ka thunkha hlangtlung neh ka lunguet taeng lamkah kai n'huul.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
Ka rhainah hnin ah kai m'mah uh cakhaw BOEIPA tah kai ham tukcawt longkhawn la om.
20 Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
Kai khuiah a naep dongah kai he hoengpoeknah la kai n'khuen tih n'pumcum sak.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Ka duengnah bangla BOEIPA loh kai n'thung tih, ka kut kah a cimcaihnah vanbangla kamah taengla ham mael coeng.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
BOEIPA kah longpuei te ka ngaithuen tih ka Pathen taeng lamloh ka poehlip van pawh.
23 Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
Amah kah laitloeknah boeih te tah a laitloeknah bangla ka hmaiah ka khueh tih a khosing lamloh ka phael pawh.
24 men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
A hmaiah cuemthuek la ka om tih ka thaesainah lamkah khaw ka cue uh.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
A mikhmuh kah ka duengnah, ka cimcaihnah vanbangla BOEIPA loh ka taengah han thuung coeng.
26 Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
Hingcim taengah uepom la na om tih, cuemthuek hlangrhalh taengah na cungkuem coeng.
27 Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
Aka meet uh taengah na meet uh tih, voeldak te tah na hnueih.
28 Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
Pilnam mangdaeng te na khang tih, na mikhmuh kah aka pomsang rhoek te na kunyun sak.
29 Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
BOEIPA namah tah ka hmaithoi la na om tih, ka hmaisuep khaw BOEIPA loh a tue coeng.
30 Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
Namah nen tah caem khaw ka poeng tih, ka Pathen nen tah pangbueng khaw ka poe thai.
31 Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
Pathen tah a longpuei khangmai tih, BOEIPA kah olthui a cimcaih dongah anih khuiah aka ying boeih ham tah photling la a om pah.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
BOEIPA phoeikah Pathen te unim? Mamih kah Pathen phoeiah tah unim lungpang bal?
33 Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
Ka lunghim Pathen tah ka thadueng la om tih, amah kah longpuei te ka longpuei ham a khangmai la khueh.
34 Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
Ka kho sayuk kho bangla a khueh tih, ka hmuensang ah kai m'pai sak.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
Ka kut he caemtloek ham a cang tih ka ban loh rhohum lii khaw a phuk thai.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
Namah kah daemnah photling te ka taengah nam paek tih, namah kah kodonah neh kai nan ping sak.
37 Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
Ka kungdak kah ka kholaeh khaw na aeh dongah ka kho paloe pawh.
38 Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
Ka thunkha rhoek te ka hloem tih, ka mitmoeng sak vaengah amih ka khah hlanah ka balkhong moenih.
39 Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
Amih te ka khah tih ka phop daengah ni thoo uh thai pawt tih ka kho tangah a bakop uh.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
Caemtloek ham khaw kai he thadueng nan vah sak tih, kai aka tlai thil rhoek te kamah hmuila na koisu.
41 Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
Te dongah ka thunkha rhoek te kai taengah a rhawn na duen sak tih, ka lunguet khaw ka biit.
42 De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
BOEIPA taengah khaw pang uh coeng dae khang voel pawt tih, amih te doo voel pawh.
43 Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
Te dongah amih te diklai laipi bangla ka neet tih, long kah tangnong bangla ka tip sak phoeiah ka nulh.
44 Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Ka pilnam kah tuituknah khui lamkah khaw kai nan hlawt. Namtom kah a lu la kai nan hloe dongah ming pawt pilnam loh kai taengah thotat.
45 Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
Kholong ca rhoek loh kai taengah mai a tum uh tih, a hna neh a yaak hamla ka ol a hnatun uh.
46 Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
Kholong ca rhoek loh tahah uh tih, a vongtung khui lamloh yingyet uh.
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
BOEIPA kah hingnah dongah ka lungpang tah a yoethen pai tih, kai ham daemnah lungpang Pathen tah pomsang pai saeh.
48 Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
Pathen loh kai hamla tawnlohnah a paek tih, pilnam te kai kungdak la a suntlak sak.
49 og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
Ka thunkha rhoek taeng lamkah kai nan poh, kai aka tlai thil rhoek kah a sola kai nan pomsang bal. Hlang kah kuthlahnah lamkah kai nan huul.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
Te dongah BOEIPA nang te namtom taengah kan uem vetih na ming te ka tingtoeng ni.
51 Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
A manghai kah khangnah imsang tah len pai. Te dongah ni sitlohnah he a koelh taengah khaw, David neh a tiingan taengah khaw kumhal duela a saii pah,” a ti.
