2 Samuel 21
1 Og der var en Hungersnød i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: Det er for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog Gibeoniterne.
Əmma Dawutning künliridǝ uda üq yil aqarqiliⱪ boldi. Dawut uning toƣruluⱪ Pǝrwǝrdigardin soridi. Pǝrwǝrdigar uningƣa: Aqarqiliⱪ Saul wǝ uning ⱪanhor jǝmǝtidikilǝr sǝwǝbidin, yǝni uning Gibeonluⱪlarni ⱪirƣin ⱪilƣinidin boldi, dedi.
2 Da lod Kongen kalde ad Gibeoniterne og sagde til dem: (Men Gibeoniterne vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde tilsvoret dem, men Saul søgte efter at slaa dem ihjel, fordi han var nidkær for Israels og Judas Børn)
Padixaⱨ Gibeonluⱪlarni qaⱪirip, ular bilǝn sɵzlǝxti (Gibeonluⱪlar Israillardin ǝmǝs idi, bǝlki Amoriylarning bir ⱪaldisi idi. Israil ǝslidǝ ular bilǝn ǝⱨdǝ ⱪilip ⱪǝsǝm iqkǝnidi; lekin Saul Israil wǝ Yǝⱨudalarƣa bolƣan ⱪizƣinliⱪi bilǝn ularni ɵltürüxkǝ intilgǝnidi).
3 og David sagde til Gibeoniterne: Hvad skal jeg gøre for eder? og hvormed skal jeg sone det, at I ville velsigne Herrens Arv?
Dawut Gibeonluⱪlarƣa: Silǝrgǝ nemǝ ⱪilip berǝy? Mǝn ⱪandaⱪ ⱪilip bu gunaⱨni kafarǝt ⱪilip yapsam, andin silǝr Pǝrwǝrdigarning mirasiƣa bǝht-bǝrikǝt tiliyǝlǝysilǝr? — dedi.
4 Og Gibeoniterne sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld at gøre hos Saul og hos hans Hus, og det er os ikke om at gøre at ihjelslaa nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gøre for eder.
Gibeonluⱪlar uningƣa: Bizning Saul wǝ uning jǝmǝtidikilǝrdin altun-kümüx sorax ⱨǝⱪⱪimiz yoⱪ, wǝ bizning sǝwǝbimizdin Israildin bir adǝmnimu ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪildurux ⱨǝⱪⱪimiz yoⱪ, dedi. Dawut: Silǝr nemǝ desǝnglar, mǝn xundaⱪ ⱪilay, dedi.
5 Og de sagde til Kongen: Den Mand, som udryddede os, og som tænkte det imod os, at vi skulde ødelægges, at vi ikke skulde bestaa inden al Israels Landemærke:
Ular padixaⱨⱪa: Burun bizni yoⱪatmaⱪqi bolƣan, bizni Israilning barliⱪ pasilliri iqidǝ turƣudǝk yeri ⱪalmisun dǝp, bizni ⱨalak ⱪilixⱪa ⱪǝstligǝn ⱨeliⱪi kixining,
6 Af hans Sønner lad der gives os syv Mænd, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg vil give eder dem.
ⱨazir uning ǝrkǝk nǝslidin yǝttisi bizgǝ tapxurup berilsun, biz Pǝrwǝrdigarning talliƣini bolƣan Saulning Gibeaⱨ xǝⱨiridǝ, Pǝrwǝrdigarning aldida ularni ɵltürüp, esip ⱪoyayli, dedi. Padixaⱨ: — Mǝn silǝrgǝ qoⱪum tapxurup berimǝn, dedi.
7 Men Kongen sparede Mefiboseth, en Søn af Sauls Søn Jonathan, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, imellem David og Jonathan, Sauls Søn.
Lekin Dawut bilǝn Saulning oƣli Yonatanning Pǝrwǝrdigar aldida iqixkǝn ⱪǝsimi wǝjidin padixaⱨ Saulning nǝwrisi, Yonatanning oƣli Mǝfiboxǝtni ayidi.
8 Og Kongen tog de to Sønner af Rizpa, Ajas Datter, hvilke hun havde født Saul, nemlig: Armoni og Mefiboseth, og Mikals, Sauls Datters, fem Sønner, hvilke hun havde født Adriel, Meholathiteren Barsillajs Søn;
Padixaⱨ Ayaⱨning ⱪizi Rizpaⱨning Saulƣa tuƣup bǝrgǝn ikki oƣli Armoni wǝ Mǝfiboxǝtni wǝ Saulning ⱪizi Miⱪal Mǝⱨolatliⱪ Barzillayning oƣli Adriǝl üqün beⱪiwalƣan bǝx oƣulni tutup,
9 og han gav dem i Gibeoniternes Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og de faldt alle syv, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse.
Gibeonluⱪlarning ⱪoliƣa tapxurdi. Bular ularni dɵngdǝ Pǝrwǝrdigarning aldida esip ⱪoydi. Bu yǝttǝylǝn bir kündǝ ɵltürüldi; ular ɵltürülgǝndǝ arpa ormisi aldidiki künlǝr idi.
10 Da tog Rizpa, Ajas Datter, Sørgeklædet og udbredte det paa Klippen, fra Høstens Begyndelse, indtil der faldt Vand fra Himmelen over dem; og hun tilstedte ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og ej heller Markens Dyr om Natten.
Andin Ayaⱨning ⱪizi Rizpaⱨ bɵz rǝhtni elip, ⱪoram üstigǝ yeyip saldi. U orma baxlanƣandin tartip asmandin yamƣur qüxkǝn waⱪitⱪiqǝ, u yǝrdǝ olturup kündüzi ⱪuxlarning jǝsǝtlǝrning üstigǝ ⱪonuxiƣa, keqisi yirtⱪuqlarning ularni dǝssǝp qǝylixigǝ yol ⱪoymidi.
11 Og det blev David tilkendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, havde gjort.
Birsi Saulning keniziki, Ayaⱨning ⱪizi Rizpaⱨning ⱪilƣanlirini Dawutⱪa eytti.
12 Og David gik hen og tog fra Mændene i Jabes udi Gilead Sauls Ben og hans Søns, Jonathans, Ben, som de havde stjaalet fra Torvet i Bethsan, hvor Filisterne havde hængt dem paa den Dag, Filisterne havde slaget Saul paa Gilboa,
Xuning bilǝn Dawut Yabǝx-Gileadtikilǝrning ⱪexiƣa berip, u yǝrdin Saulning wǝ uning oƣli Yonatanning sɵngǝklirini elip kǝldi (Filistiylǝr Gilboada Saulni ɵltürgǝn künidǝ ularning jǝsǝtlirini Bǝyt-Xandiki mǝydanda esip ⱪoyƣanidi; Yabǝx-Gileadtikilǝr ǝslidǝ bularni xu yǝrdin oƣriliⱪqǝ elip kǝtkǝnidi).
13 og han førte Sauls Ben og Jonathans, hans Søns, Ben op derfra, og de samlede Benene af dem, som vare hængte.
Dawut Saul bilǝn uning oƣli Yonatanning sɵngǝklirini xu yǝrdin elip kǝldi; ular esip ɵltürülgǝn yǝttǝylǝnning sɵngǝklirinimu yiƣip ⱪoydi,
14 Og de begrove Sauls og hans Søn Jonathans Ben i Benjamins Land, i Zela, udi Kis's, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
andin xularni Saul bilǝn oƣli Yonatanning sɵngǝkliri bilǝn Binyamin zeminidiki Zelada, atisi kixning ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪildi. Ular padixaⱨ ǝmr ⱪilƣandǝk ⱪildi. Andin Huda [hǝlⱪning] zemin toƣruluⱪ dualirini ijabǝt ⱪildi.
15 Og Filisterne havde endnu en Krig imod Israel, og David drog ned, og hans Tjenere med ham, og stred imod Filisterne, og David blev træt.
Filistiylǝr bilǝn Israilning ottursida yǝnǝ jǝng boldi, Dawut ɵz adǝmliri bilǝn qüxüp, Filistiylǝr bilǝn soⱪuxti. Əmma Dawut tolimu qarqap kǝtti;
16 Og Jisbi-Benob, som var en af Rafas Børn, havde et Spyd, hvis Vægt var en Vægt af tre Hundrede Sekel Kobber, og han var ombunden med et nyt Sværd, han tænkte paa at slaa David ihjel.
Rafaⱨning ǝwladliridin bolƣan Ixbi-Binob Dawutni ɵltürmǝkqi idi; uning mis nǝyzisining eƣirliⱪi üq yüz xǝkǝl idi; uningƣa yǝnǝ yengi sawut baƣlaⱪliⱪ idi.
17 Men Abisaj, Zerujas Søn, hjalp denne og slog Filisteren og dræbte ham; da besvore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lampe.
Lekin Zǝruiyaning oƣli Abixay uningƣa yardǝmgǝ kelip Filistiyni ⱪiliqlap ɵltürdi. Xu küni Dawutning adǝmliri uningƣa ⱪǝsǝm ⱪilip: Sǝn yǝnǝ biz bilǝn jǝnggǝ qiⱪmiƣin! Bolmisa Israilning qiriƣi ɵqüp ⱪalidu, — dedi.
18 Og det skete derefter, at der var endnu Krig i Gob med Filisterne, da slog Husathiteren Sibkaj Saf, som var af Rafas Børn.
Bu ixtin keyin xundaⱪ boldiki, Gobta Filistiylǝr bilǝn yǝnǝ jǝng boldi; u waⱪitta Ⱨuxatliⱪ Sibbikay Rafaⱨning ǝwladidin bolƣan Safni ɵltürdi.
19 Og der var endnu en Krig i Gob med Filisterne, og El-Hanan, Jaare-Orgims Søn, slog Beth-Lahemi, Githiteren Goliath, hvis Spydstage var som en Væverstang.
Gobta yǝnǝ bir ⱪetim Filistiylǝr bilǝn jǝng boldi; u qaƣda Bǝyt-Lǝⱨǝmlik Yairning oƣli Əl-Ⱨanan Gatliⱪ Goliyatning inisini ɵltürdi. Uning nǝyzisining sepi bapkarning hadisidǝk idi.
20 Og der var endnu en Krig i Gath; og der var en høj Mand, som havde seks Fingre paa hver af sine Hænder, og seks Tæer paa hver af sine Fødder, det er fire og tyve i Tallet, og han var ogsaa født for Rafa.
Yǝnǝ bir jǝng Gatta boldi; u yǝrdǝ egiz boyluⱪ bir adǝm bar idi, ⱪollirining altidin barmaⱪliri, putlirining altidin barmaⱪliri bolup jǝmiy yigirmǝ tɵt barmiⱪi bar idi. U ⱨǝm Rafaⱨning ǝwladi idi.
21 Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Davids Broder Simeas Søn, ham.
U Israillarning aldida turup ularni mazaⱪ ⱪildi; lekin Dawutning akisi Ximiyaning oƣli Yonatan uni ɵltürdi.
22 Disse fire vare fødte for Rafa i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.
Bu tɵt kixi Gatliⱪ Rafaⱨning ǝwladi bolup, ⱨǝmmisi Dawutning ⱪolida yaki uning hizmǝtkarlirining ⱪolida ɵltürüldi.
