< 2 Samuel 2 >
1 Og det skete derefter, at David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op i en af Judas Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op! og David sagde: Hvorhen skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron.
Andin keyin Dawut Pǝrwǝrdigardin yol sorap: Yǝⱨuda xǝⱨǝrlirining birigǝ qiⱪaymu? dedi; Pǝrwǝrdigar uningƣa: — Qiⱪⱪin, dedi. Dawut, nǝgǝ qiⱪay? — dǝp soriwidi, U: Ⱨebronƣa qiⱪⱪin — dedi.
2 Saa drog David op derhen, saa og hans to Hustruer, Ahinoam, den jisreelitiske, og Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru.
Xuning bilǝn Dawut ikki ayali bilǝn, yǝni Yizrǝǝllik Aⱨinoam wǝ ǝsli Karmǝllik Nabalning ayali bolƣan Abigail bilǝn u yǝrgǝ qiⱪti.
3 Derhen førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Hus, og de boede i Hebrons Stæder.
Dawut uning bilǝn birgǝ bolƣan adǝmlǝrning ⱨǝrbirini ⱨǝm ularning ⱨǝrbiri ɵz ɵyidikilǝrni u yǝrgǝ elip qiⱪti; ular Ⱨebronning xǝⱨǝrliridǝ olturaⱪlaxti.
4 Og Judas Mænd kom og salvede der David til Konge over Judas Hus; og de gave David til Kende og sagde: Mændene af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.
Yǝⱨudaning adǝmlirimu u yǝrgǝ kelip Dawutni Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ padixaⱨ boluxⱪa mǝsiⱨ ⱪildi. Dawutⱪa Saulni dǝpnǝ ⱪilƣanlar Yabǝx-Gileadtikilǝr, dǝp hǝwǝr berildi;
5 Da sendte David Bud til Mændene af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed imod eders Herre, imod Saul, at I begrove ham.
Dawut Yabǝx-Gileadtikilǝrgǝ ǝlqilǝr ǝwǝtip ularƣa: — «Ƣojanglar bolƣan Saulƣa xundaⱪ yahxiliⱪ ⱪilip, uni dǝpnǝ ⱪilƣininglar üqün Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ bǝht-bǝrikǝt ata ⱪilƣay.
6 Og nu vise Herren Miskundhed og Trofasthed imod eder, og jeg vil ogsaa vise imod eder denne Godhed, fordi I gjorde denne Gerning.
Pǝrwǝrdigar silǝrgimu meⱨribanliⱪ wǝ ɵz wapaliⱪini kɵrsǝtkǝy; silǝr bundaⱪ ⱪilƣininglar üqün mǝnmu bu yahxiliⱪinglarni silǝrgǝ ⱪayturimǝn.
7 Saa være nu eders Hænder stærke, og værer tapre Mænd, skønt eders Herre Saul er død; thi ogsaa Judas Hus har salvet mig til Konge over sig.
Əmdi ⱨazir ƣǝyrǝtlik bolunglar; qünki ƣojanglar Saul ɵldi, Yǝⱨuda jǝmǝti meni mǝsiⱨ ⱪilip, ɵzlirigǝ padixaⱨ ⱪildi» — dǝp hǝwǝr yǝtküzdi.
8 Men Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmanden, som Saul havde havt, tog Isboseth, Sauls Søn, og førte ham over til Mahanaim.
Əmma Saulning ⱪoxunining sǝrdari Nǝrning oƣli Abnǝr Saulning uƣli Ixboxǝtni Maⱨanaimƣa elip berip,
9 Og han gjorde ham til Konge over Gilead og over Assuri og over Jisreel og over Efraim og over Benjamin, ja, over al Israel.
uni Gileadⱪa, Gǝxuriylarƣa, Yizrǝǝlgǝ, Əfraimƣa, Binyaminƣa wǝ xundaⱪla pütkül Israilƣa padixaⱨ ⱪildi.
10 Isboseth, Sauls Søn, var fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge over Israel, og han havde regeret to Aar; Judas Hus alene var efter David.
Saulning oƣli Ixboxǝt padixaⱨ bolƣanda ⱪiriⱪ yaxⱪa kirgǝnidi. U Israilning üstidǝ ikki yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Ⱨalbuki, Yǝⱨuda jǝmǝti Dawutⱪa ǝgixǝtti.
11 Men Tallet paa de Dage, David var Konge i Hebron over Judas Hus, var syv Aar og seks Maaneder.
Dawutning Ⱨebronda Yǝⱨuda jǝmǝti üstidǝ sǝltǝnǝt ⱪilƣan waⱪti yǝttǝ yil altǝ ay boldi.
12 Og Abner, Ners Søn, drog ud med Isboseths, Sauls Søns, Tjenere fra Mahanaim til Gibeon.
[Bir küni] Nǝrning oƣli Abnǝr Saulning oƣli Ixboxǝtning adǝmliri bilǝn Maⱨanaimdin qiⱪip Gibeonƣa bardi.
13 Og Joab, Zerujas Søn, og Davids Tjenere droge ogsaa ud, og de stødte sammen ved Gibeons Dam; og de bleve, disse paa denne Side af Dammen, og de andre paa den anden Side af Dammen.
Xu qaƣda Zǝruiyaning oƣli Yoab bilǝn Dawutning adǝmliri qiⱪip ular bilǝn Gibeondiki kɵlning yenida uqraxti. Ulardin bir tǝrǝp kɵlning u yeⱪida, yǝnǝ bir tǝrǝp kɵlning bu yeⱪida olturdi.
14 Og Abner sagde til Joab: Lad dog de unge Karle gøre sig rede og holde Kampleg for vort Ansigt; Joab sagde: Lad dem gøre sig rede.
Abnǝr Yoabⱪa: Yigitlǝr ⱪopup aldimizda elixip oynisun — dedi. Yoab: Ⱪopsun — dedi.
15 Saa gjorde de sig rede og gik over efter Tallet; tolv for Benjamin, det er for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere.
Ular bekitilgǝn san boyiqǝ Binyamin bilǝn Saulning oƣli Ixboxǝt tǝrǝptin on ikki kixi wǝ Dawutning adǝmliridin on ikki kixi qiⱪip otturiƣa ɵtti.
16 Og den ene tog den anden fat ved Hovedet og stødte sit Sværd i den andens Side, og de faldt til Hobe, og man kaldte det Sted Helkat-Zurim, som er ved Gibeon.
Ular bir-birining bexini ⱪamallap tutup ⱨǝrbiri rǝⱪibining biⱪiniƣa ⱪiliqi bilǝn sanjixti, ⱨǝmmisi yiⱪilip ɵldi. Xuning bilǝn u yǝr «Ⱪiliq bislirining etizi» dǝp ataldi; u Gibeondidur.
17 Og Striden blev samme Dag saare haard; men Abner og Israels Mænd bleve slagne for Davids Tjeneres Ansigt.
U kündiki bolƣan soⱪuxux intayin ǝxǝddiy boldi; Abnǝr bilǝn Israilning adǝmliri Dawutning adǝmliri tǝripidin mǝƣlup ⱪilindi.
18 Men der var tre Zerujas Sønner, Joab og Abisaj og Asael; men Asael var let paa sine Fødder, som en af Raaerne, der ere paa Marken.
Xu yǝrdǝ Zǝruiyaning oƣulliri Yoab, Abixay wǝ Asaⱨǝl degǝn üqǝylǝn bar idi. Asaⱨǝl huddi daladiki jǝrǝndǝk qaⱪⱪan idi.
19 Og Asael forfulgte Abner, og han bøjede ikke af til at gaa til den højre eller venstre Side fra Abner.
Asaⱨǝl Abnǝrning kǝyidin ⱪoƣlap yügürdi; Abnǝrgǝ ǝgixip ongƣa yaki solƣa burulmay tap besip ⱪoƣlidi.
20 Da saa Abner sig tilbage og sagde: Er det dig, Asael? og han sagde: Ja det er.
Abnǝr kǝynigǝ ⱪarap: Sǝn Asaⱨǝlmusǝn? — dǝp soridi. U: — Xundaⱪ, mǝn xu, dǝp jawab bǝrdi.
21 Og Abner sagde til ham: Bøj dig til din højre eller til din venstre Side, og grib dig en af de unge Karle og tag dig hans Rustning; men Asael vilde ikke vige fra ham.
Abnǝr uningƣa: Ya ongƣa ya solƣa burulup yigitlǝrning birigǝ ⱨujum ⱪilip uning yariƣini ɵzünggǝ tartiwalƣin, dedi. Lekin Asaⱨǝl uni ⱪoƣlaxtin buruluxⱪa unimidi.
22 Da blev Abner ydermere ved og sagde til Asael: Vig du fra mig; hvorfor skulde jeg slaa dig til Jorden? og hvorledes skulde jeg da opløfte mit Ansigt for din Broder Joab?
Abnǝr Asaⱨǝlgǝ yǝnǝ: Meni ǝmdi ⱪoƣlimay burulup kǝtkin; mǝn seni nemǝ dǝp urup yiⱪitⱪudǝkmǝn? Undaⱪ ⱪilsam akang Yoabning aldida ⱪandaⱪmu yüzümni kɵtürülǝymǝn? — dedi.
23 Men han vægrede sig ved at vige; da stak Abner ham med Bagenden af Spydet i Underlivet, og Spydet gik bag ud af ham, og han faldt der og døde paa Stedet; og det skete, hver den, som kom til det Sted, hvor Asael var falden og var død, de stode stille.
Lekin Asaⱨǝl yǝnila ⱪoƣlaxtin tohtimidi; xuning bilǝn Abnǝr nǝyzisining tutⱪuqini uning ⱪorsiⱪiƣa tiⱪiwǝtti. Nǝyzǝ dümbisini tixip qiⱪti; u xu yǝrdǝ yiⱪilip ɵldi. Xundaⱪ boldiki, Asaⱨǝl yiⱪilip ɵlgǝn yǝrgǝ ⱨazir kelidiƣan ⱨǝrbir kixilǝr u yǝrdǝ tohtap ⱪalidu.
24 Men Joab og Abisaj forfulgte Abner, og Solen gik ned, da de kom paa Ammas Høj, som er lige for Gia paa Vejen til Gibeons Ørk.
Xuning bilǝn Yoab bilǝn Abixay Abnǝrni ⱪoƣlaxti. Kün patⱪanda ular Gibeonning qɵligǝ mangidiƣan yolning boyiƣa, Giaⱨ yezisining udulidiki Ammaⱨ edirliⱪiƣa yetip kǝldi;
25 Og Benjamins Børn samlede sig om Abner og bleve en Klynge, og de stode paa Toppen af en Høj.
Binyaminlar bolsa Abnǝrning kǝynidǝ ⱪoxundǝk sǝp bolup, bir dɵng tɵpisigǝ qiⱪip turdi.
26 Da raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligt? ved du ikke, at det vil vorde bittert paa det sidste? og hvor længe varer det, inden du siger til Folket, at de skulle vende om fra at forfølge deres Brødre?
Abnǝr Yoabni qaⱪirip: Ⱪiliq daim adǝmlǝrni yǝp turuxi kerǝkmu? Bu ixlarning aⱪiwiti pǝⱪǝt ɵq-adawǝttin ibarǝt bolidiƣanliⱪini bilmǝmsǝn? Sǝn ⱪaqanƣiqǝ hǝlⱪlǝrgǝ: «Ⱪerindaxliringlarni ⱪoƣlaxtin tohtanglar» dǝp buyrumay turiwerisǝn?
27 Og Joab svarede: Saa vist som Gud lever, dersom du ikke havde talt, da var Folket draget herfra i Morges, uden at forfølge hver sin Broder.
Yoab: Hudaning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, ǝgǝr sǝn muxu sɵzni ⱪilmiƣan bolsang, kɵpqilikning ⱨeqbiri ⱪerindaxlirini ⱪoƣlaxtin ǝtigǝngiqimu yanmaytti — dedi.
28 Saa blæste Joab i Trompeten, og alt Folket standsede og forfulgte ikke ydermere Israel, og de bleve ej heller ydermere ved at stride.
Buning bilǝn Yoab kanay qaldi; ⱨǝmmǝ [Yǝⱨudalar] xuan tohtidi wǝ ⱪayta Israilni ⱪoƣlimidi, ular bilǝn ⱪayta jǝng ⱪilixmidi.
29 Men Abner og hans Mænd gik hele denne Nat over den slette Mark, og de gik over Jordanen og vandrede igennem hele Bithron og kom til Mahanaim.
Abnǝr bilǝn adǝmliri bolsa keqiqǝ mengip, Arabaⱨ tüzlǝnglikidin qiⱪip, Iordan dǝryasidin ɵtüp Bitron degǝn pütkül yurtni kezip ɵtüp, Maⱨanayimƣa yetip kǝldi.
30 Og Joab vendte tilbage fra at forfølge Abner og samlede alt Folket, og der savnedes nitten Mænd af Davids Tjenere og Asael.
Yoab Abnǝrni ⱪoƣlaxtin yenip barliⱪ adǝmlǝrni jǝm ⱪildi. Asaⱨǝldin baxⱪa Dawutning ƣulamliridin on toⱪⱪuz adǝm yoⱪ qiⱪti;
31 Men Davids Tjenere havde slaget af Benjamin og af Abners Mænd, saa at der vare tre Hundrede og tresindstyve Mand døde.
Lekin Dawutning adǝmliri Binyaminlardin wǝ Abnǝrning adǝmliridin üq yüz atmix kixini urup ɵltürgǝnidi.
32 Og de toge Asael op og begrove ham i hans Faders Grav, som var i Bethlehem, og Joab og hans Mænd gik den ganske Nat, saa at de i Dagbrækningen vare i Hebron.
Ular Asaⱨǝlni elip Bǝyt-Lǝⱨǝmdǝ ɵz atisining ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪildi; andin Yoab bilǝn adǝmliri keqiqǝ mengip, tang atⱪanda Ⱨebronƣa yetip kǝldi.