2 Samuel 18
1 Og David talte Folket, som var hos ham, og han satte over dem Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede.
Hichun lengpa David chun apan pi sepai techu asim doh soh keiyin, achunguva mi asang sang chunga lamkai ding, aja ja chunga lamkai ding agoltoh soh kei tan ahi.
2 Og David udsendte Folket, den tredje Part under Joabs Haand og den tredje Part under Abisaj', Zerujas Søns, Joabs Broders, Haand og den tredje Part under Githiteren Ithais Haand, og Kongen sagde til Folket: Ogsaa jeg vil drage ud med eder.
David chun sepai hop thum'a hop khat chu Joab alamkai sah in, hop thum'a hop khatma chu Joab sopi pa Zeruiah chapa Abishai chu alamkai sah kit in, chuteng le hop thum'a hop khat kit ma chu Gath mi Ittai chu alamkai sah in; hichun miho koma chun hitin aseiye, “Keima tah jong nangho toh gal ikon khom diu ahi,” ati.
3 Men Folket sagde: Du skal ikke drage ud, thi om vi flyede, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, eller om Halvdelen af os døde, da vilde man ikke lægge sig det paa Hjerte for os, men nu er du ligesom ti Tusinde af os: Saa er det nu bedre, at du kommer os til Hjælp fra Staden.
Ahivangin mipin aseiyin, “Nangma gal na kon doh louhel ding ahibouve. Ijeh-inem itileh keiho hi hung galjam u jong leng, amahon iman igel khoh pouvin te, keiho akeh khat hel thi jeng tau jong leng amahon ima agel deh lou diu ahi. Nangma vang keiho mi sang som to kibang nahi; chujongle nangman khopi sunga kona kei ho panpi mi nahin sol thojoh ding hi thilphajo ahi,” atiuve.
4 Og Kongen sagde til dem: Hvad som godt er for eders Øjne, vil jeg gøre. Saa stod Kongen ved Siden af Porten, og alt Folket drog ud ved Hundreder og ved Tusinder.
Hichun lengpan jong hitin aseiye, “Ipi hita jongle nang ho dinga aphapen tah hi ding chu keiman kabol jeng ding ahi,” atitai. Hijeh chun lengpa chu kelkot phunga ading den in, sepai te vang chu aja jan asang sang in akitol doh tau’ve.
5 Og Kongen bød Joab og Abisaj og Ithaj og sagde: Farer mig lemfældeligt med den unge Mand, med Absalom; og alt Folket hørte det, at Kongen bød alle Høvedsmændene angaaende Absalom.
Chuin lengpan Joab, Abishai chule Ittai chu ahil dem demin, “Keima ja nan gollhangpa Absalom chu lung neng tah in hin bol’uvin,” ati. Absalom chung changa lengpan sepai lamkai mithum athu lhah na chu mipin abonchan aja soh keiuve.
6 Og der Folket kom ud paa Marken imod Israel, da stod Slaget i Efraims Skov.
Hiti hin sepai techu gamlah a Israel chate toh kisat din akon doh tao’ve; hichea chun Ephraim mite gamsung gammang lah a gal akisat tauvin ahi.
7 Og Israels Folk blev der slaget for Davids Tjeneres Ansigt, og der skete samme Dag et stort Nederlag paa tyve Tusinde.
David sepai ten Israel mite chu ajou taove, hiche nikho a mi atha u chu atam lheh jeng in, mihem sang som ni alhinge.
8 Og Krigen udbredte sig over hele Landet, og Skoven fortærede mangfoldige af Folket, flere end Sværdet fortærede den samme Dag.
Gamsung pumpia gal a kithe chansoh kei tan, chule chemjam a kisat lih sang in gammang lah a ohlih mihem atamjon ahi.
9 Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede Grene af den store Eg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev hængende imellem Himmelen og Jorden, men Mulen, som var under ham, løb videre.
Absalom jong chun David sepaite atoh kha khel khel’in ahi. Absalom chu asakol pol chunga hung tou ahin, hichun sakol pol chu gangpi thing lentah khat abah kai nel nul lah khat a chun a lhailut’in abah lah ahopan ahileh, Absalom chu aluchang gangpi bah lah a a-oh den tai chule sakol pol chun adalhan anoiya ache pai tan ahi.
10 Der en Mand saa det, da gav han Joab det til Kende, og han sagde: Se, jeg saa Absalom hænge i Egen.
David sepai khat chun Absalom chu amudoh phat’in Joab koma asei peh in; “Ven, keiman Absalom chu gangpi phung bah lah a akikhai den kamui,” ati.
11 Og Joab sagde til Manden, som gav ham det til Kende: Men se, saa du det, hvorfor slog du ham da ikke der til Jorden? saa vilde jeg have givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte.
Joab jong chun akoma thuseipa chu adong pai in, “ipi Absalom kamui natim? Ibola hikoma chu tol'a na satlup da ham? Chutin hinbol le chun keiman dangka shekel som khat beh le kong gah khat nape dinga chu,” ati.
12 Men Manden sagde til Joab: Ja, havde jeg end faaet vejet tusinde Sekel Sølv i mine Hænder, da vilde jeg dog ikke have udrakt min Haand imod Kongens Søn; thi Kongen bød dig og Abisaj og Ithaj for vore Øren og sagde: Tager Vare, hvo I end ere, paa den unge Mand, paa Absalom.
Ahivang in mipa chun Joab koma asei kit e, “Keiman dangka shekel sang khat kamu ding hijong leh lengpa chapa tha na ding in kakhut lam hih hel inge; ijeh-inem itileh keiho jah tah in jong lengpan nangma le Abi’shai chule Ittai thu nape cheh-uvin, ‘Keima ja nan gollhangpa Absalom chu ahing in hin hoi teitei un,’ tin aseibouve.
13 Eller dersom jeg havde gjort nogen Svig imod hans Liv (efterdi ingenting bliver dulgt for Kongen), da havde du selv sat dig derimod.
Lang khatma keiman kathi le kathi, tin jou le nal’in hin bol jeng jong leng, lengpa mudin imacha akisel theiya aum deh poi, chutengle nangman nang ding bou nagel a neidon lou hel ding ahi,” ati.
14 Da sagde Joab: Jeg kan ikke saaledes tøve hos dig. Saa tog han tre smaa Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, medens han endnu levede, midt i Egen.
Hichun Joab in asei paiyin, “Keiman hitobang hin nangma toh phat sumang mang ponge,” atin, gangpi phung bah lah a Absalom ahinga aum nah laiya ahileh tin Joab chun tengcha achom thum alan agah pei a ahileh Absalom lungchang don tah a akiphut tai.
15 Og ti unge Karle, som bare Joabs Vaaben, omringede og sloge Absalom og dræbte ham.
Chuin Joab galvon poa pang gollhang sepai som khat’in Absalom aumkim’uvin ajep’un athat tauve.
16 Da blæste Joab i Trompeten, og Folket kom tilbage fra at forfølge Israel; thi Joab forhindrede Folket derfra.
Chuin Joab chun saki pengkul amut’in ahi leh sepai ho chu Israel te nung adel nauva konin ahung kinungle soh keitauve.
17 Og de toge Absalom og kastede ham i Skoven i en stor Hule og oprejste en saare stor Dynge Sten over ham, og al Israel flyede hver til sine Telte.
Chuin amahon Absalom long chu adom lhauvin gammang lah a kokhuh lentah khat sunga aleh lut’uvin, achunga song tum tampi asep khum’uvin ahi; Israel chate vang chu ama ama inlam cheh a akijam lut sohtauvin ahi.
18 Og Absalom havde i levende Live taget og oprejst sig en Støtte, som staar i Kongens Dal; thi han sagde: Jeg har ingen Søn, derfor skal denne være til mit Navns Ihukommelse; og han kaldte denne Støtte efter sit Navn, og den kaldes Absaloms Mindesmærke indtil denne Dag.
Chule Absalom hin ahinlaiyin lengpa phaicham a chun khom khat ana phut doh in ahi; ijeh-inem itileh aman ana seiye, “Keiman kamin aman louna ding in chapa la kaneipon,” atin, akhom phudoh chu ama min aputsah in, hijeh chun hiche hi tuni gei in Absalom kihet jingna tin akiseiye.
19 Og Ahimaaz, Zadoks Søn, sagde: Kære, lad mig løbe og bringe Kongen Budskab, at Herren har skaffet ham Ret og friet ham af hans Fjenders Haand.
Chujouvin Zadok chapa Ahimaaz kitipa hin “Keima lhai jing ting, Pakaiyin amelmate khut’a kon in am, a ahuh doh tai, tin lengpa David koma ga seipeh tang e,” ati.
20 Men Joab sagde til ham: Du bliver ikke i Dag en Mand med et glædeligt Budskab, men en anden Dag kan du bringe Budskab; men i Dag kan du ikke bringe noget godt Budskab, fordi Kongens Søn er død.
Ahinla Joab chun ajah a aseiye, “Tuni nangma thupole a napan thei lou ding ahi; nidang dang leh thupon pang nan nate, tunia vang thupo a napan thei louhel ding ahi; ijeh-inem itileh lengpa chapa athi tai,” ati.
21 Og Joab sagde til Kusiten: Gak hen, sig til Kongen det, som du har set; og Kusiten bøjede sig ned for Joab og løb.
Chuin Joab chun mipa koma, “Nangma chen lang nathil mubang bang chun, lengpa ga seipeh tan,’ ati. Chuin mipa jong chu salam bolnan akun in, chujouvin alhai jel tai.
22 Men Ahimaaz, Zadoks Søn, blev endnu ved og sagde til Joab: Det gaa, som det vil, kære, lad mig ogsaa løbe efter Kusiten; og Joab sagde: Hvorfor vil du løbe, min Søn? du har dog ikke et godt Budskab at bringe.
Chujouvin jong Ahimaaz kitipa le Zadok chapa chun Joab koma hitin asei kit na lai e, “Asoh soh sohjeng hen, kei jong mipa nung a khun lhai tang e,’ ati kit leuvin ahi. Hichun Joab chun aphoh in, “Nathupoh jeh a kipaman bon mulou dinga, ipi pen deichat na a nangma nalhai jeng ding ham chapa?” ati.
23 Det gaa, som det vil, saa vil jeg løbe; og han sagde til ham: Løb! saa løb Ahimaaz ad Vejen over Sletten og løb forbi Kusiten.
Ahivang in aman, “Asoh soh soh jeng hen, kei jong lhai jeng ing e,” atia asei kit phat’in, Joab jong chun ajah a asei peh in, “Lhaijo lhai in,” ati tai. Chutah chun Ahimaaz chu phaicham lang Mahanaim lampi a chun alhai in ahi leh Ethopia mipa chu akhel tai.
24 Og David sad imellem de to Porte, og Skildvagten gik paa Portens Tag over Muren og opløftede sine Øjne og saa, og se, en Mand kom løbende alene.
David chu kelkot te ni kikah a toujing jeng ahin, kelkot ngah pachu kelkot chung, inchung a chun akaldoh in palvum a chun a um'in ahileh mikhat achanga amaho langa hunglhai khat amutan ahi.
25 Da raabte Skildvagten og gav Kongen det til Kende, og Kongen sagde: Dersom han er alene, da er der et godt Budskab i hans Mund; og han kom stedse nærmere.
Chuphat’in kelkot ngah pan leng pa ahin kouvin asei peh tai. Lengpan jong ale seipeh kit’in, aching ahileh thusoh ahinpoh ding ahi atin “Ahung lhailut pai pai in, ahin nailut tai.
26 Da saa Skildvagten en anden Mand løbende, og Skildvagten raabte til Portneren og sagde: Se, en Mand kommer løbende alene, og Kongen sagde: Denne bringer ogsaa et godt Budskab.
Chuin kelkot ngah pan michom khat ma amukit in, ama jong chu ahung lhai lhai jeng e; chuphat’in kelkot ngah pan kelkot phung lama chun ahin kouvin, “Ven, ven, mi khat jong achang seh in ahung lhai kit e,” ati. Lengpan jong asei kit’in, “Ama jong khun thupha ahin poh hiya khu,” ati.
27 Og Skildvagten sagde: Jeg ser, den førstes Løb er som Ahimaaz, Zadoks Søns Løb, og Kongen sagde: Det er en god Mand, og han kommer med et godt Budskab.
Kelkot ngah pa chun, “Ahung lhai masajo pa khu Zadok chapa Ahimaaz lhaitoh kakilom sah lheh jenge,” atileh; leng pan jong, “Ama chu mipha ahin thupha ahin poh hiteiyin te,” ati.
28 Og Ahimaaz raabte og sagde til Kongen: Fred! og bøjede sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden, og han sagde: Velsignet være Herren din Gud, som har overantvordet dig de Mænd, der opløftede deres Haand imod min Herre, Kongen!
Chutah chun Ahimaaz hin lengpa ahin kouvin, “Ijakai aphasoh keiye,” ati. Chujongle ama chu lengpa angsung a abohkhup’in tol'a amai asulut’in aseiye, “Pakai na-Pathen, kapu lengpa douna akhut lam jouse eipedoh soh kei uvah ama chu nun nom hen,” ati.
29 Og Kongen sagde: Gaar det den unge Mand Absalom vel? og Ahimaaz sagde: Jeg saa det store Bulder, der Joab sendte Kongens Tjener og mig, din Tjener; men jeg ved ikke, hvad det var.
Hichun lengpan jong adong pai in, “Gollhangpa Absalom ima tilou hinam?” atileh, Ahimaaz chun adonbut’in, “Nasohpa hi Joab in eihin sol pet chun mihon pi kinong lul lul kamun, ipi iti ham ti kahepoi,” ati tai.
30 Og Kongen sagde: Gak omkring, stil dig her; og han gik omkring og blev staaende.
Chuphat’in lengpan jong, “kikhin doh inlang hikoma khun ga ding tan,” atileh; ama jong akikhin doh pai jeng in, ading thip beh jeng tai.
31 Og se, da kom Kusiten, og Kusiten sagde: Det Budskab bringes min Herre Kongen, at Herren har skaffet dig Ret i Dag og friet dig af alle deres Haand, som stode op imod dig.
Vetan, hichun Ethopia mipa chu ahung lhung pai tan ahi; hichun Ethopia mipan hitin asei e, “Kapu lengpa ding in thupha tah kahinpoi! Ijeh-inem itileh Pakaiyin tunia nangma dou dia kipan mite khut’a konin nahuh doh tan ahi,” ati.
32 Og Kongen sagde til Kusiten: Gaar det den unge Mand Absalom vel? Og Kusiten sagde: Min Herre Kongens Fjender og alle de, som staa op imod dig til ondt, vorde som den unge Mand!
Chuin lengpan jong Ethopia mipa chu adong paiyin, “Golhangpa melmate jouse leh nangma douna a thilse bol dinga kipan jouse hiche golhangpa chutoh bang soh kei u hen,’ ati tai.
33 Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen over Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg var død for dig, Absalom, min Søn, min Søn!
Chuphat’in lengpa chu adip dam behseh jengin, hichun indan chung nunga chun akaldoh in, akap tai; ache pum pumin, “O kachapa Absalom, kachapa; kachapa Absalom! Nang khel a kei kathileh iti ham, vo Absalom, kachapa, kachapa!” atin ahi.
