2 Samuel 17

1 Og Akitofel sagde til Absalom: Kære, jeg vil udvælge tolv Tusinde Mand og gøre mig rede og forfølge David i Nat.

Tun Ahithophel in Absalom koma hitin angeh tan ahi, “tujan ma ma David nung del pai din keiman Sepai sangsom le sangni kilhen doh inge ati.

2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham, og alt Folket, som er hos ham, skal fly, og jeg vil slaa Kongen, medens han er ene.

Keiman David chu athachol pet tah le akingaiset pet tah a kaga met ding ahi. chule ama le a sepai te jouse kasuh kichat ding chuteng mijouse jammang soh ding chuteng keiman lengpa bou katha ding ahi ati.

3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom alle vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive i Fred.

Mipi ho vang chu abonchauva kahin puilut ding, mou thah akichen pi ding pa henga hung kipuilut banga in lam a kahin puilut ding ahibouve; chule nangman mi khat sheh bou tha dinga nahol ahin, chutengle mipi vang chu lung mong tah a umdiu ahitai,” ati.

4 Og det Ord var ret for Absaloms Øjne og for alle de Ældstes Øjne i Israel.

Athusei hin Absalom alung lhai sah lheh jeng in, chule Israel chunga lamkai ho jouse jong abonchauvin alung lhaisah soh hel tan ahi.

5 Da sagde Absalom: Kære, kald ogsaa ad Arkiteren Husaj, og lader os høre, hvad ogsaa han har at sige.

Chuphat’in Absalom chun hitin aseiye, “Arkite mi Hushai chu hinpuilut uvin, aman ipi agel a asei em, ngai u hite,” ati.

6 Og der Husaj kom til Absalom, da sagde Absalom til ham: Paa denne Maade har Akitofel talt; skulle vi gøre efter hans Ord? hvis ikke, da tal du!

Hichun Hushai chu Absalom kom ahinpuilut taovin chuin Absalomin Ahithophel thusei chu Hushai aseipih tan ahi, chuin aman adongin, nangma lunggel epi ham? Hinsei in ahilouleh Ahithophel thumop hi ijui jing diu hytam? Ahilouleh epi nathumop nom em ati.

7 Og Husaj sagde til Absalom: Det Raad er ikke godt, som Akitofel har raadet denne Gang.

Hijeh chun Hushai jong chun Absalom koma chun aseipaiyin, “Tuchunga Ahithophel mi hilna hi thilpha ahipoi,” ati tai.

8 Og Husaj sagde: Du kender din Fader og hans Mænd, at de ere vældige, og at de ere bitre i Sindet som en Bjørn, hvem Ungerne røves fra paa Marken, dertil er og din Fader en Krigsmand og skal ikke blive Natten over hos Folket.

Hichun Hushai chun asei be kit nalai e, “Napa ahin amite ahiuvin mihat ahi, ti nangman jong na hetsa ahi; chujong le amahohi akiphin lung hangsa ahiuvin, gamlah a anou kilah peh savompi tobang ahiuve. Hiche tilou jong hin napa chu gal bol them tah mi ana hi kit’e; hijeh chun ama hi mipi ho toh geh khom lou hel ding ahi, ati.

9 Se nu, han kan have skjult sig i en af Hulerne eller paa et af Stederne, og det kunde ske, om der faldt nogle af disse i Begyndelsen, at nogen let kunde høre det og sige: Der er sket et Nederlag iblandt det Folk, som følger efter Absalom,

Tu jenga jong achang seh a kokhuh dung khat a kisel ham, ahilou leh mun chom dang khat a kisel ding ahitai. Chule ama ahungdoh a nahin bulu teng uleh namite themkhat chu hungthi tei ding, chuteng nasepai te chunga tijat nale kichat na hung lhung ding, chule hitia hi Absalom’s mite chu akithat tai tia thu hung kithang ding ahi.

10 og selv den, som var kæk, og havde et Hjerte som en Løves Hjerte, vilde blive mistrøstig; thi al Israel ved, at din Fader er vældig, og at de ere stridbare Mænd, som ere hos ham.

Chuteng le galhang miho alung put sakeibah kai lung put tobang jeng ho jong chu kicha a hung lung lhadai gam diu ahi; ajeh chu napa chu mihat tah ahin, apan pi miho jong chu gal hang mi jeng ahiu’ve, ti hi Israel pumpin ahin hetdoh ding ahi.

11 Men jeg raader, at al Israel fra Dan og indtil Beersaba samles til dig som Sand, der er hos Havet i Mangfoldighed, og at du selv drager med i Striden;

Hijongle keima lunggel vang ahileh, Israel chate pumpi hi sahlam Dan gam'a apet lhanglam Beersheba gei in nangma koma hung kikhom soh kei u hen lang, twikhanglen pang a neldi jat aphah teng u leh nangma tah in mijouse chu lamkai lechun kati ahi.

12 saa ville vi komme til ham paa et af Stederne, hvor han findes, og vi ville komme over ham, ligesom Duggen falder paa Jorden, at der ikke skal blive tilovers end een af hans og af alle de Mænd, som ere hos ham.

Chuti hen lang hileh eihon David chu emuteng uleh, achung a ichuh cheh uva, tol'a dai twi alhah bang banga achunga ikibuh lhah cheh diua ahi. khuti henlang hile ama ahin apan pi miho jouse puma khat’a khat jeng cha jong ahingdoh umlou diu ahi.

13 Men om han indeslutter sig i en Stad, da skal al Israel bære Reb til den samme Stad, og vi ville drage den ned til Dalen, indtil der ikke rindes end en liden Sten af den.

Chule ijem tin David chu khosung dung khat’a jamlut jongleh, Israel pumpin khao kipatsoh keiyin tin, chule akhopi chu kikai manghel’intin, song hal si khat geiya jong kidalha lou ding, ahi,” ati.

14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Arkiteren Husajs Raad er bedre end Akitofels Raad; men Herren bød det saa for at tilintetgøre Akitofels gode Raad, efterdi Herren vilde føre Ulykke over Absalom.

Chuphat’in Absalom le Israel miten abonchauvin aseiyun, “Arkite mi Hushai thumop hi Ahithophel thumop sang in apha joi,” ati tau’ve. Ijeh-inem itileh Pakai in Absalom chunga thilse aso sah nom jeh a Ahithophel lung gel phatah chu suh lhah nadinga tohgon ananeisa ahitan ahi.

15 Og Husaj sagde til Præsterne Zadok og Abjathar: Saa og saa raadede Akitofel Absalom og de Ældste af Israel, og saa og saa har jeg raadet.

Hichun Hushai chun thempu te ni Zadok le Abiathar chu asei peh in, “Hitobang hin chule hiti hin Ahithophel chun Absalom le Israel upa ho ahil chah tai; hichun keiman jong hitobang hin kahil guh kit’in ahi, atitai.

16 Saa sender nu hastelig Bud, og lader David vide det, og siger: Bliv ikke i Nat paa Ørkens slette Marker, men drag over, at Kongen og alt Folket, som er hos ham, ikke skal opsluges.

Hijeh chun tun mi sol loi lhon in lang David koma ga sei sah lhonin, ajeh chu ‘Tujan hin gamthip noi pal mun dunga ana geh hih beh in, iti nama jongle ana gal kai pai tei teiyin; achuti louva ahileh lengpa David le akilhonpi mite chu abonchauva min atha gam hel diu ahitai,’ tin ga sei sah lhon tan,” ati.

17 Og Jonathan og Ahimaaz stode ved En-Rogel, og en Tjenestepige gik bort og forkyndte dem det; men de gik hen og forkyndte Kong David det, thi de turde ikke lade sig se og komme i Staden.

Jonathan le Ahimaaz chun En-rogel mun a chu anga jing ji lhona, soh numei khat che’a amani chu thu aga pehji ahi; chutengle amani chepai kit ji lhona David lengpa agasei peh ji ji lhon ahi; Ijeh-inem itileh amani hi khopi sung ahung lut ji lhon le apotji lhon hi koimachan amu louhel nadinga umlhon ahi.

18 Men en Dreng saa dem og gav Absalom det til Kende, og de gik begge hastelig bort og kom i en Mands Hus i Bahurim, og han havde en Brønd i sin Gaard, og de stege derned.

Ahin golhang khat chun amani hi amudoh tan, hi chun golhang pachu achen Absalom koma aga sei peh tai; hijeh chun amani jong kin loi tah in ache mang loi lhonin, Bahurim khoa pasal khat insung a ahunglut lhonin ahileh, amapa hin a in vel'a chun twikul khat aneiye; hijeh chun amani jong twikul sunga chun alut lhon in akisel lhon tai.

19 Og Konen tog og bredte et Klæde over Aabningen af Brønden og strøede Gryn derpaa, og Sagen blev ikke vitterlig.

Hichun numei khat hin twikul kam sin nading khat alan, akama chun aphan, achunga chun chang aphou khumin ahileh imacha aumlam akihe doh ta pon ahi.

20 Og der Absaloms Tjenere kom til Konen i Huset, da sagde de: Hvor ere Ahimaaz og Jonathan? og Konen sagde til dem: De gik over Vandbækken; og hine ledte, og de fandt intet, og de gik tilbage til Jerusalem.

Hichun Absalom sepaite chu hiche in mun a numeinu kom ahung phat’uvin ama hon jong, “Ahimaaz le Jonathan chu hoi lam a um lhon tam?” tia adoh uleh, numeinun jong ajah-uva asei peh in, “Amani chu twidung khu galkai lhon tan te” ati peh e. Amaho chun agahol’uvin amudoh joulou phat’uvin Jerusalem lama ahung kinungle kit tau’ve.

21 Og det skete, efter at disse vare bortgangne, da stege hine op af Brønden og gik og gave Kong David det til Kende, og de sagde til David: Gører eder rede og gaar hastelig over Vandet, thi saa og saa har Akitofel raadet mod eder.

Hichun amaho ache phat’uvin Ahimaaz leh Jonathan chu twikul sunga konin ahung pot doh lhon in, achepai pai lhonin David lengpa aga sei peh lhon tan ahi. Amani hin David koma hitin asei lhon e, “Kipat doh loiyin lang, Jordan vadung gal kai loi tan ati; ajeh chu hitobang bang hin Ahithophel chun nang dou nan lung gel phalou lou mi ahil tai,” aga te lhon e.

22 Da stod David op og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke en, som jo var gaaet over Jordanen.

Chuphat’in David jong akipat doh pai pai in, ama lhonpi mipi chutoh akilhonin Jordan vadung agal kai tau’ve; chule khovah lhah phat in Jordan vadung galkai loulai khat cha aum tapou’ve.

23 Og der Akitofel saa, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede og drog til sit Hus, til sin Stad, og beskikkede sit Hus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.

Ahithophel hin athumop chu koiman alah peh lou amu doh phat chun sangan chunga touna akiphan, akhopi ainlama achetai. Chuin aman ain alou agol toh soh keiyin, chujouvin amale ama akikhai lih tai. chuin mihon amahi apa lhankhuh ma man avui tau’ve.

24 Men David kom til Mahanaim, og Absalom drog over Jordanen, han og alle Israels Mænd med ham.

David chu Mahanaim kiti laiya chun ahungin ahi. Absalom jong chun Jordan vadung ahinpal galkai in ama ahin Israel chate abonchauva ahiu vin ahung tau’ve.

25 Og Absalom havde sat Amasa i Joabs Sted over Hæren; men Amasa var en Søn af en Mand, hvis Navn var Jithra, en Jisreelit, som var gaaet ind til Abigail, Nahas's Datter, en Søster til Zeruja, som var Joabs Moder.

Absalom hin Joab khel’in asepaite lamkai din Amasa kitipa chu ana pan sah tan ahi. Chule Amasa kitipa hi Ishmael mi pasal khat amin Jether kitipa chapa ahin, Jether hin Joab nu, Zeru’iah sopinu Nahash kitinu chanu Abigail chu aki chenpin ahi.

26 Og Israel og Absalom lejrede sig i Gileads Land.

Chuin Israel chate leh Absalom hin Gilead gamsung a ngahmun asem tauvin ahi.

27 Og det skete, der David var kommen til Mahanaim, da førte Sobi, Nahas's Søn fra Ammons Børns Rabba, og Makir, Ammiels Søn af Lodebar, og Gileaditeren Barsillaj fra Roglim

David chu Mahanaim ahung lhun phat’in, Ammon mite kho Rabbah a konin Nahash chapa Shobi le Lodebar khoa kona Ammiel chapa Makir toh, chule Rogelim khoa kona Gilead mi Barzillai chutoh ahung un ahi.

28 Senge og Bækkener og Pottemagerkar og Hvede og Byg og Mel og ristede Aks og Bønner og Linser og tørrede Bælgfrugter

Chuin lupna jalkhun phabep le kisil na kong ho, leibel phabep toh, suhlou chang le sakol chang, neh ding an, chule changpol kansa, louthul le bekan ahin pouvin ahi.

29 og Honning og Smør og Faar og Oste af Køer hen til David og til Folket, som var med ham, til at æde; thi de sagde: Folket er hungrigt og træt og tørstigt i Ørken.

Chujongle khoiju le bongnoiha ahin, kelngoi jong, bongnoi thao jong David le alhonpi miho neh ding chun ahinpou’ve; ijeh-inem itileh amaho hin asei uvin, “David le aloi te mipi hi gamthip laiya gilkel’uva tha lhasam tah a’umah ahi tauve,” atiuvin ahi.